Needlework
Drømte i morges, at Ella var død. Undervejs i bisættelsen vågnede hun pludselig op og begyndte at fægte med arme og ben – for derefter at lægge sig livløst tilbage i kisten.
Farvel, goddag, farvel.
Meget rammende! Vi når lige at mærke en snert af håb, når nye uhyggeligheder dukker op.
I dag knasede lægerne en kæmpekanyle ind i min lille datters hofteben for at stjæle et stykke knoglemarv – haps! (Jeg fik allernådigst lov til at overvære seancen – fascinerende …) Prøven blev sendt til mikrobiologerne og patologerne, som gerne senest i morgen skulle give et bud på, hvad hulen der holder tøsen tilbage fra at hoppe ned af sengen og ud på legepladsen.
“Vi skal undersøge om det er en virus eller nye kræftceller”, sagde lægen før indgrebet.
Og lige dér forsvandt min sidste fornemmelse af mig. Min røv mærkede ikke stolesædet, mine fødder ikke gulvet. Min knold blev forvandlet til en susende konkylie, der længtes efter havets bund.
Kræftceller???
Det er ikke den mest sandsynlige årsag til Ellas tilstand, men alligevel bør det udelukkes. Diagnoser, der bør udelukkes, er de diagnoser, der ødelægger nattesøvnen og giver stof til marreridt. Til en orientering.
Så jeg tyr til Gerda Bengtssons gode gamle broderibog – det snart eneste faste holdepunkt her i Kemoland – og syr bellis, til solen står op.
Og svaret foreligger.
[...] (og mit færdige broderi) kan dog altid få mit smil [...]
Føler så meget med jer , den modgang i hele tiden bliver ramt af fortjener ingen mennesker , søvn kan jeg satme godt forstå du ikke får meget af , håber så inderligt at i snart modtager nogle gode og dejlige svar så i kan få lidt ro i sindet …. Kæmpe krammer fra familien på stue 12 , lejlighed 11 på Mac Donald hytten
Stort knus til jer alle 4.
Uhhh, den lille trold er i mine tanker som ligger og har det skidt.
, I får et stort knus herfra
Er i ung pige der lever i bedst vilkår, og burde ikke tænke på andet end ungdom og fester! Alligevel smutter jeg forbi jeres blog ret ofte, hvis ikke hver eneste dag! For at følge med i jeres kamp mod kræften! Jeg kan ikke slippe tankerne om lille Ella! Når folk brokker sig over små ting kommer jeg til at tænkte på Ella! En lille pige der bestemt ikke har valgt det her, en lille pige der har overlevede så meget de fleste ville have give op og ikke mindst en familie der kæmper så MEGET! Jeg kender jeg overhoved ikke, men alligevel gør Ellas historie indtryk på mig! Jeg sender en masse held, varme og knus til Ella og jer som familie!
L-Joanna!
Åh nej… ikke flere mareridt, hverken i søvne eller i vågen tilstand. Kære familie, hvor meget kan I holde til? Sender jer al min styrke og masser af varme tanker ♥♥♥♥ Ved godt, at det ikke kan hele jeres flossede nerver og fjerne jeres angst, men alligevel… Håber virkelig ikke, at der er nye kræftceller eller at det er en virus. Lille, smukke Ella – vågn nu op…
utroligt så længe det har varet og det ikke bare går fremad, trist for jer krydser fingre
Jeg mangler ord. Sy min kære Dorte og få tankerne på langfart. Alt det bedste og meget mere Knus Inge
Åh nej, Dorte. Kan godt forstå, du syer den hele nat. Hvor er det dog bare svært og dumt og hårdt og uretfærdigt! og sørgerligt … at det skal være sådan en lang og dum og sej og benhård proces at få hende på højkant. Jeg håber virkelig, at der er en ufarlig forklaring på hendes manglende opvågen. Fat mod og håb!
Vi har et barnebarn, som er født med en alvorlig hjertefejl. Da hun havde overlevet i en måned, opererede de hende på Skejby. Derefter koma, respirator og et uendeligt antal rør og ledninger på det lille væsen. Jeg begyndte på at strikke en lille prinsessekjole i rødt (tyndt uldgarn, ja). Bagefter kunne jeg huske, hvor langt jeg var, da hun første gang åbnede øjnene,(midt på livet), da hun fik lov at blive ammet (løbegang til snor), da de fjernede tuben helt (ærmer) o.s.v….. Lykken var, da hun kom hjem og lå i vuggen med den røde kjole på.. (alt for varm selvfølgelig).
PS: Sidste vinter, da hun var 11år, måtte de operere igen. Langvarigt. Bagefter nyresvigt, vand i lungerne o.s.v. En måned, hvor det var svært at tænke på andet. Nu er hun det, de kalder “hjerterask”, d.v.s. et plus i de statestikker, de er stolte af – for 25 år siden var der ingen, som blev voksne med den hjertefejl. Der skal nok opereres en gang igen, men teknikken forbedres stadig.
En måned i frygt og uro er ikke meget i forhold til jeres langvarige “gråzone”, men dine fine små bellis (en særdeles livskraftig lille en) vil på en eller anden måde blive bærere af håb og tålmodighed.
Håber for jer!!
Søde Dorte, sender de varmeste tanker til jer og ønsker at mareridtet snart må slutte. Håber på en virus og at hun er i bedring snart. kram til jer alle
Nej, nu må det stoppe. De bedste tanker og bønner til Ella om “blot” en virus og snarlig bedring. Kender jer ikke, men I er i mine tanker hele tiden. Venligst Anja
Kærlige tanker herfra, håber snart på lidt mirakler og en frisk Ella. Hils Nora, glæder mig til at se hende i skolen igen.
Kh Claus
Åh altså, for syv Søren, jeg håber og håber og føler med jer. Krydser fingre for resultatet af prøven
Hvor jeg synes livet er uretfærdigt mod jer. Håber så meget på det snart går i den rigtige retning for jer. I er i mine tanker. Katja
Det gør mig ondt I skal ha´så ondt i sjælen og være så fortvivlet. Mit hjerte er med jer og jeg tænker på jer hver dag. Kys Ella på snuden og sov nu sødt – håber du kommer i eventyrligt drømmeland denne nat. Ser frem til at se nyt fra dig igen. De bedste ønsker for jeres fremtid, Diana
Hvor meget kan et menneske eller en familie holde til? Det er det, jeg tænkte da jeg læste dette indlæg. Kære Dorte, du må være gjort af et særligt stof…
Jeg sende al den positive energi, jeg besidder, jeres vej og håber på det bedste for jeres kære familie. Knus og venlige tanker Nina.
Håber håber håber……. Største krammer herfra.
Håber der er positivt nyt i morgen. De bedste hilsner til Ella og familien. Kærlig hilsen Yvonne
Jeg har læst bogen kemoland for et halvt år siden, efter at jeg havde set et indslag i tv om jeres ulykkelige situation. Siden har jeg simpelthen ikke kunnet slippe jer. Jeg følger med på sidelinien og sender rigtig mange bønner til vor herre, med ønsker om gode nyheder, bedring og helbredelse. Selvom I ikke kender mig, sender jeg jer de varmeste knus og tanker. Og så håber vi på en virus!!!
Kærlig hilsen
Anita