De første lange år i Kemoland blev til en bog. De næste et par film. Historien fortsætter her på bloggen. Mød Ella & co i familiens unikke univers og følg med i kampen om at overleve børnekræft - og derefter rejse sig igen.
Ella oppe stående. Hvor smukt. Nu kan det kun gå fremad!!!
rikke says: 25. juni 201320:20
Av, mærker smerten. Lille tappert menneske på højkant, men også på kanten. Skræmmende med den vaklen mellem “så-godt-som-rask-eller-i-hvert-fald-kræftfri” og uhyggelig og alvorlig tilstand og sygdom.
Det må være svært at bevare håb og fokus på de mange mange små fremskrift i den turbulent Ella – og familien – har været kastet ned i. Håber snart basse-pigen står og går uden støttebræt
Sussie says: 25. juni 201306:23
(Klapper i hænderne)
Kan det virkelig være sandt?? (Feeeeeeeedt) Hvor blev jeg glad for at se det foto!! Ville bare lige tjekke, om du sku have skrevet noget i dag og så ser man det foto. Nu kan det kun bli’ en dejlig dag. Styrke fra mig til jer… Knus
Karin Jensen says: 24. juni 201322:36
Kiggede forbi bloggen i dag, og blev fuldstændig grebet af din måde at fortælle på. Jeg blev rørt, fik tårer i øjnene, og lyst til at vide mere. Jeg ved at jeg vil kigge forbi bloggen igen, for jeg er nød til at læse med og håbe på en Happy Ending. – Jeg tog også et lille smugkig i bogen, og hold da op hvor din måde at fortælle på ramte. Jeg er selv mor til en hjerneskadet dreng, han har ikke kræft, så måske tænker du hvordan kan det du skriver ramme mig, og føles nogenlunde på samme måde – For mig var det sorgen, frustrationerne om hvordan fremtiden ville se ud, og hvor langt han ville nå. – Så jeg har også bandet og svovlet. – Men hvor er i stærke, og hvor er det modigt at turde skrive offentligt om sine inderste følelser. Min søn bliver aldrig rask som andre børn, men han ved ikke selv at han er skadet, og han nyder sit liv fuldt ud. – Jeg håber din Ella kommer godt igennem den forbandede sygdom, og bliver raskmeldt for ever. Hun vil selvfølgelig kunne huske forløbet, og have oplevelserne på sjælen. Men hun vil have nogle forældre der helt sikkert vil minde hende om hvor betydningsfuldt livet er. – Tak fordi jeg måtte læse med. (Et lille bidrag er sendt afsted til Ronald McDonald Huset, og en opfordring på min FB til venner og bekendte) Knus og tanker Karin Jensen
Tante T says: 24. juni 201320:17
Fantastisk at Ella er så stærk nu. Sikke et monstrom knus til jer alle
Ella oppe stående. Hvor smukt. Nu kan det kun gå fremad!!!
Av, mærker smerten. Lille tappert menneske på højkant, men også på kanten. Skræmmende med den vaklen mellem “så-godt-som-rask-eller-i-hvert-fald-kræftfri” og uhyggelig og alvorlig tilstand og sygdom.
Det må være svært at bevare håb og fokus på de mange mange små fremskrift i den turbulent Ella – og familien – har været kastet ned i. Håber snart basse-pigen står og går uden støttebræt
(Klapper i hænderne)
Kan det virkelig være sandt?? (Feeeeeeeedt) Hvor blev jeg glad for at se det foto!! Ville bare lige tjekke, om du sku have skrevet noget i dag og så ser man det foto. Nu kan det kun bli’ en dejlig dag. Styrke fra mig til jer… Knus
Kiggede forbi bloggen i dag, og blev fuldstændig grebet af din måde at fortælle på. Jeg blev rørt, fik tårer i øjnene, og lyst til at vide mere. Jeg ved at jeg vil kigge forbi bloggen igen, for jeg er nød til at læse med og håbe på en Happy Ending. – Jeg tog også et lille smugkig i bogen, og hold da op hvor din måde at fortælle på ramte. Jeg er selv mor til en hjerneskadet dreng, han har ikke kræft, så måske tænker du hvordan kan det du skriver ramme mig, og føles nogenlunde på samme måde – For mig var det sorgen, frustrationerne om hvordan fremtiden ville se ud, og hvor langt han ville nå. – Så jeg har også bandet og svovlet. – Men hvor er i stærke, og hvor er det modigt at turde skrive offentligt om sine inderste følelser. Min søn bliver aldrig rask som andre børn, men han ved ikke selv at han er skadet, og han nyder sit liv fuldt ud. – Jeg håber din Ella kommer godt igennem den forbandede sygdom, og bliver raskmeldt for ever. Hun vil selvfølgelig kunne huske forløbet, og have oplevelserne på sjælen. Men hun vil have nogle forældre der helt sikkert vil minde hende om hvor betydningsfuldt livet er. – Tak fordi jeg måtte læse med. (Et lille bidrag er sendt afsted til Ronald McDonald Huset, og en opfordring på min FB til venner og bekendte) Knus og tanker Karin Jensen
Fantastisk at Ella er så stærk nu. Sikke et monstrom
knus til jer alle
Godt at se Ella på højkant. De bedste hilsner.