Da verden gik i stå
I går kom Kristeligt Dagblad på besøg. “Hvad tænkte du, da Ella for fire år siden fik leukæmi?”, spurgte de. Som så mange andre har spurgt.
Ja, hvad tænkte jeg egentlig? Det virker som så uendeligt længe siden. Dengang var Ella kun en lille prut på ni måneder, og vi havde knapt vænnet os til at have hende i familien, før vi måske skulle til at sige farvel.
Tiden lige efter at kræften var braget ned gennem taget på vores lille dobbelthus – og havde smadret et pænt og nydeligt familieliv i en pæn og nydelig Roskilde-bydel – er uklar. Grumset og rodet. Aner ikke hvordan jeg nogensinde ville være i stand til sammenhængende at gøre rede for mine oplevelser, hvis det ikke var for KEMOLAND. Mine uvurderlige dagbogsnoter over den første mørke tid.
Som blev udgivet for præcist et år siden i går!
I forbindelse med årsdagen har jeg lokket min forlægger til en lille Knæk Cancer-rabat i denne uge. Bogen kan derfor – til og med på søndag – erhverves for 140 kr., når den bestilles hos forlaget INDBLIK. Har I lyst og mod? Så rejs med tilbage i tiden til dengang, det hele startede.
Dengang jeg tudede i timevis, råbte ad fortravlede sygeplejersker og læger, kuppede mig til prøver, som personalet nægtede at tage, og selv overtog medicineringen for at undgå flere fejl.
Dengang jeg det ene øjeblik var på vej til at kyle min lille datter ud af vinduet, det næste øjeblik krammede hende tom for luft.
Dengang det utænkelige skete, og verden gik i stå.
Ha ha Helle: Kaffepletter er netop en stor del af livet i Kemoland! Spændt på at høre, hvad du synes. Og Lene, hvor er det dejligt at læse, du har haft overskud til at tage hele historien fra en ende af – godt kæmpet
Yvonne: Hvad var egentlig jeres diagnose? Knus til jer!
Hej Dorthe
Jeg har længe fulgt med herinde men først nu kastet mig over bogen, som jeg netop har spildt en stor kop kaffe udover!! Først tænkte jeg pis….men ved nærmere eftertanke, så tror jeg en kop kaffe udover en bog du har skrevet – og den medfølgende duft – blot gøre bogen endnu mere autentisk:-)) .
Hilsen
Helle
Efter at have set den skønne udsendelse om lille Ella i tirsdags, fandt jeg frem til din blog. Og har nu læst den helt fra begyndelsen og frem til i dag, kunne slet ikke stoppe da jeg først var gået i gang.
Jeg har ikke selv børn, eller kræft tæt inde på livet, men din/jeres historie fanger mig alligevel. Hvor er det flot og stort at du deler det med alle os, og hvor skriver du fantastisk.
Straks har jeg benyttet tilbudet og bestilt bogen, som jeg glæder mig meget til at modtage og læse.
Mange tanker og hilsner
Jeg vil bage sige tak fordi du skrev bogen, det gør en forskel. Den er heldigvis ligesom jeg selv tænkte da vores barn fik sin diagnose. Ikke vil sige noget om fremtiden og man bliver sendt rundt fra sted til sted. De bedste hilsner