Dagen derpå
Snapshot: På vej til liveshow sammen med vores Knæk Cancer-tilrettelægger. Ella hundser rundt med Moster hjemme i Roskilde. Væk fra Mor og Far for første gang efter transplantationen.
Grænseoverskridende!!!
Efter middag med Kræftens Bekæmpelse samt en håndfuld TV2-cases daffer vi ned i Nordisk medieby. Den røde løber er rullet ud, men vi gelejdes udenom og ind i kantinen til forinterviews, Herefter ad bagindgangen til studiet.
Sveden driver af publikum, da vi for fjerde gang bedes rejse og sætte os i den gode sags tjeneste. Vandflasker shippes rundhåndet afsted mod bordene. Tissepauser imidlertid no go uden forudgående tilladelse. Lyset brager ned over en skaldet kemo-isse eller to. Nora flytter sig uroligt i stolen men får øje på en skål chips og er engageret den næste times tid.
Måske ikke den mest børnevenlige aktivitet, når det kommer til stykket, men det er alligevel lidt spændende af opleve et par idoler på scenen lige foran os, synes hun.
“Vi konkurrerer ikke i forhold til sidste år”, sagde Camilla Miehe-Renard i telefonen i går, men jeg kan alligevel ikke undlade af gnægge lidt over det rekord-flotte resultat på mere end 143 mio, da aftenen er slut.
Og at det alene via Ellas egen indsamling lykkedes vores lille familie at støtte med knapt 26.000 på blot 14 dage – jamen det er jo helt vildt! Men hold fast, hvor er jeg også træt nu …
Har kun ét ord tilbage at sige her dagen derpå: KAFFE!!!
Tak for de søde ord – og for JERES inspiration!
Og du gjorde det så flot, Dorte!!!!
Tak for endnu et indblik i jeres liv på godt og ondt. Nyd din velfortjente kaffe!
Stort tak herfra for jeres indsats under hele KNÆK CANCER-ugen. I er til stor inspiration. Alle gode ønsker sendes i jeres retning.
Til lykke med at Ella er rask og i gang med at bruge løs af livet. Til lykke med det flotte indsamlingsresultat. God søndag. De bedste hilsner.
Ja, du har ret igen Dorthe – det er virkelig en flot rekord, i begge tilfælde! Jeres og på landsplan. Stort tillykke med det, jeg er helt sikker på at pengene kommer derhen, hvor de gavner mest. Jeg var med på første række, klinet til skærmen herhjemme i sofaen. Havde garderet mig med kleenex og de blev også brugt…skulle jeg hilse at sige. Der er jo mange mange barske, triste og rørende historier derude og jeg blev lige ramt hver gang… Gennem alle tårerne fik og får jeg hver gang lært lektie; at knuselske livet hvert sekund, for hvor er vi hver dag heldige “bare” at kunne springe ud af sengen, som om intet var mere normalt og lave alle de ting, vi lige lyster. Og hvor skulle vi ærlig talt skamme os over alle de SMÅTING, vi render rundt og brokker os over…!!! For hvad er der egentlig at brokke sig over??? Livet suser forbi os og vi har det godt, ja mere end godt. Og alligevel har vi (for) ofte fokus på det, vi ikke er tilfredse med. Hmmm…
Jeg har fulgt din blog længe og kender jeres historie godt. Jeg er lykkelig på jeres vegne for, at Ella nu er kræftfri… Fantastisk, intet mindre!!!
I har kæmpet længe og hvor har I gjort det fantastisk. Jeg har tit været forundret over, hvor du/I mon har fundet viljen til det henne? Har tit tænkt: ” at nu kan den lille familie da snart ikke klare mere…” Men I har gang på gang fundet en styrke frem og stået igennem de svære tider med en helt fantastisk hjælp fra familie, venner og andre sjæle derude. Det har været særdeles givende at opleve. Tak fordi du har valgt at lade os andre kigge med på sidelinjen, Dorthe… Det har været en del at livets lektie, jeg har lært heraf. Sikke et wakw-up-call…og f….. stå i det,(undskyld ordvalget) hvis alle vi andre ikke får lært noget af det!!!
Venlige tanker herfra på en regnfuld søndag. Håber kaffen er god… Nina.