Efter stormen
Slam! Et træ taber kampen en meter fra min køler. Vejen er nu spærret; må vist hellere vende om?
Slam! Endnu et træ lægger sig i baglygternes skær. Fanget :-/ Godt man har hækletøjet med sig på turen …
Tænker år tilbage til hin decemberstorm, hvor jeg naturligvis valgte at sætte til søs. På det eneste skib i dansk, norsk og svensk farvand. Jojo, der er nogle af os, der vælger de farlige ruter her i livet.
Såmænd.
Kommer sikkert (omend gevaldigt forsinket og med to vildfarne valgplakater på taget) frem til syaften hos en håndfuld andre kriseramte mødre. Krea i stormens øje. Sender mit lille sommerskur en styrkende tanke: Hold ud deroppe i lyngen – jeg lover at kigge forbi i weekenden. Skal bare lige over et par Halloween-arrangementer først:
Mens Nora rasler med fem tøser og en hund, synker jeg ned i sofaen hos søster og svoger. Med nødde-kaffe og bacon-chokolade. Ella er stadig vågen, da vi kommer hjem: “Ha ha – i morgen er det bare MIN tur til Halloween-fest, at I ved det!” Hun gnægger forventningsfuldt, og Nora lytter – lettere misundeligt – til Lillesøster Blærerøv.
En helt ny situation at skulle vænne sig til. Ella har i løbet af et par dage pludselig fået sig et liv uden for hjem & sygehus. Et børneliv. Et velfortjent og længe ventet børneliv med jævnaldrende.
“Ella gives hermed lov til at frekventere Børnehuset SIV. Punktum. Ny linie.”, messede lægen i tirsdags i diktafonen og tilføjede uden for notat: “Hvis I lover at holde jer væk fra nogen former for dårligdomme, vel at mærke …” “Vi vil gøre vores ypperste”, forsikrede jeg ham. Men selv om jeg ved, at grumme bacciller altså godt kan snige sig gennem selv den mest rengjorte og velsprittede institution, er jeg ikke et sekund i tvivl:
Det er tid til at give Ella livet tilbage. Og koster det en vinterforkølelse med – oh skræk – en omgang nedsat lungefunktion under inlæggelse som følge, ja så ta’r vi den med. For én ting er sikkert: Hjemme dag ud og dag ind hos slidte og slatne Mor på femte år: Dét er ingenlunde livskvalitet!
NB. Weekendens lyng-status: To grande nabo-træer har valgt at aflægge vores grund en uventet visit – med en hulens masse oprydningsarbejde til følge. Men nymalet skur & vanvittigt-tæt-på-at-være-færdigtbygget-treetop house står endnu.
Så det går an …
[...] hygge i sommerskuret sidste år på denne tid – under den vanvittige efterårsstorm. Nul kanel i sukkeret sidste efterår – under det strikse [...]
[...] nej. Vores kære Sommerskur ikke gået så fri af uvejret som sidst. Under de seneste dages december-storm har det gigantiske grantræ ved åens bred har mistet livet. [...]
Hvor er det bare fantastisk hun er kommet så meget nærmere en almindelig hverdag:0). Livskvalitet er nu mange ting – giver det nødvendigvis livskvalitet at leve uden bekymringer? jeg tror bestemt at Ella har haft livskvalitet sammen med dig i den lange svære tid, for det første fordi du og Anders og Nora er de vigtigste i ellas liv- så det må være supermeget kvalitet at have jer hos sig. For det andet fordi I jo om nogen har levet livet på grænsen og virkelig huskes på at livet det er lige nu…
Godt at du slap nådigt fra storm og sommerskur og træ-top-hytte ligeså. Glæder mig over at begge piger nu kan være med til Halloween og hvad der eller snart er på trapperne af diverse juleforberedelser og fester. De bedste hilsner.
Hurra for livskvalitet!!!!