Hva’ så, Roskilde?
Svitset velkommen af sommersolen – ellers rygter om massivt regnskyl herhjemme? Trætte unger på overophedet kuffertvogn foran Terminal 3 – småskændes om pladsen.
Til kongebyen på rekordtid. Tak til to gæve gutter, der hhv. hentede og bragte Familien Kemoland; ingen langtids-p og shuttle bus til os denne gang, hep.
Kære dobbelthus, har du savnet os? Bogreol, espressobrygger, blomstrende gårdhave? Housesitter Mormor har fyldt køleskabet med aftens- og morgenmad, fantastisk! Udpakning i lyntempo, kaffetår, fødderne op … og zzzzz.
Dagen derpå. Lokkende torden fra Festivalpladsen. Dilemma: Kølig mojito i støvet vs. svedigt vasketøj i bryggerset? Nå, éndagsbilletterne er med sikkerhed udsolgt, så det giver jo lidt sig selv. Ellers vidunderlig søstertur i ’13. Til næste år, Orange, til næste år …
Tøserne har allerede genfundet rytmen i hytten – legesager og rod im ganzen Haus. Suk. Griber Mac og blogger mig tilbage til dampende tapas, azurblåt hav og bikiniklædte kampfæller.
Viva La Vida – og ildsjælen bag <3
Viva la vida er for seje! Dejligt for jer med en god tur.
Godt det var en god tur. Roskilde,det må blive ved tanken. Rollator og Roskilde er just ikke en fiks kombination. Håbe kan man jo altid. De bedste hilsner.
Velkommen hjem. I har været savnet – men det er skønt, at I har haft en dejlig tur.
Det har I alle fire fortjent. Og I kan stadig nå en tur til Sommer-Skuret – for der er også skønt.