Back on track?

Fredag
Mens Nora tricke/treater Himmelev tyndt med veninderne, slænger Ella & forældre sig foran Disneysjov.

“La’ nu vær’, Mor”, møffer Tøs, da jeg kysser hendes lune nakke for 20. gang på under to minutter. Lækkerbidsken!

Hun har taget godt fra ved måltiderne det sidste halve år og er nu tilbage på pre-transplant-vægten.

Lørdag
Vejrmandens spådom om varmerekord lokker familien til skurs. Kølige øl, gyldent løv og halvnøgne trætoppe.

Fire nabopiger kigger forbi til eftermiddagsleg i skovhaven.

Risengrøden koges op og pakkes i uldtæppe; middag klar ved solnedgang. Ilden knitrer i brændeovnen. Skoene sparkes af. Kortspil, latter, smørklat og kanelsukker.

Nul hygge i sommerskuret sidste år på denne tid – under den vanvittige efterårsstorm. Nul kanel i sukkeret – under det strikse solations-regime.

Søndag
IPhones morgenfriske brummen hjemme i kongebyen. Dejlig veninde i røret – spontanaftale i hus.

Simregryde og kartoffelmos, enkelt og gedigent.

En flok unger mosler omkring i Ella-initieret fangeleg/brydekamp. Skridter af med skærmtid efter aftensmad. Vi voksne catcher op – kun ganske lidt cancer-chat. Næsten som parmiddag i de go’e gamle dage.

Det går sgu’ fremad …

Gu’ gør det så!

4 kommentarer
  1. Asta says: 4. november 201414:39

    Hurra! Et dejligt, roligt, optimistisk opslag – hvor jeg tydeligt mærker glæden ved det enkle :) Det varmer mig virkelig!

  2. Yvonne Thygesen says: 4. november 201407:54

    Dejlig opdatering. De bedste hilsner.

  3. Lisbeth says: 4. november 201406:35

    Hvor er det frydefuld læsning

  4. Anna says: 3. november 201422:53

    Ja GU gør det så

Kommenter indlægget