Låg på
I dag arkiverer jeg. Samler minder. Og pakker dem væk.
Kommunen siger, jeg må videre.
—
Små spraglede armbånd på små buttede håndled.
En posefuld ætsende gift, to posefulde hår, en posefuld nyt liv.
Kaos. Struktur. Afmagt. Kontrol.
Det centrale venekateter holdes på plads med stripes. Den tyske knoglemarv med medicin. Iltslangen med skriggul velcro.
Glem endelig ikke tilbagetræk i sonden før tilkobling. Eller de sterile handsker ved rengøring af cvk.
Røntgen: H som højre. Lungen er tæt på at give op. Vi er tæt på at give op. Kan ikke få luft.
—
Jeg lægger respiratorrøret øverst i huskekassen; den lille ballonslange er sart og knækker let. Det må ikke ske.
Nu låg på. Sådan.
Og så på loftet …
Gemt, men ikke glemt. Stort knus herfra.
Det er svært, at komme videre.. Rigtig svært.. Når man en gang, har oplevet det værste i ens liv og frygtet at miste sit barn til kræft…Så tager det tid at tro på, at det nok skal gå… Omgangskredsen og familie mener “at nu er det overstået, og i skal da bare bare videre”…. Tro mig, det vil vi gerne!!!! Men de mange kontroller, CT/PET/MR-scanninger som ens barn efterfølgende skal igennem som led i efterbehandling og kontrol, vedligeholder angst og frygt for tilbagefald… Så jo, sygdommen er ovre, og nu starter et vidunderligt nyt liv, som både rummer frygt, angst, glæde og håb. Et nyt liv som skal og må leves og nydes…men det tager tid….
Dorte, jeg håber, at du bliver ved med at skrive så længe det giver mening for dig! Ikke for at være psykolog for os andre, men for din egen skyld…. Og kun for din egen skyld..;-), at vi andre kan have gavn og glæde af dine ord, betrager jeg som et privilegie…. Tak.
Jeg tror, det hjælper på at få alt det tunge bearbejdet, at pakke det væk fysisk ,som du gør,.Det forsvinder ikke, alligevel er I alle et bedre sted lige nu. Ønsker jer alt det bedste, og foråret venter lige om hjørnet. .Kærlige hilsner
Ja tænk hvis vi bare kunne ligge låg på…..
Min svigerfar har samme mening, “glem det og kom videre” siger han. “Hvis man lader som om det ikke er sket, så er det ikke sket” , er også en af kommentarerne
Tjaa, var det bare så let. Men et lille skridt på vejen måske…
Jeg håber du finder et arbejde du trives med. Kommuner kan ikke forstå at man ikke vips kan tage job. Familien har jo været i akut alarmberedskab i flere år. Jeg ønsker det bedste for familiens fire medlemmer. Mange hilsner.