3 x sides
Så opdaterer vi da lige kogebogen:
Asiatisk-ish broccoli
(på foto serveret med simregryde)
1 stor broccoli i buketter
2 spsk sesamolie
Lidt sesamfrø
Dressing:
3 fed fintsnittet/revet hvidløg
2 spsk soya
2 dl grøntsagsboullion (1/2 terning i vand)
1 spsk majsstivelse
Bland hvidløg, soya, boullion og majsstivelse i skål. Steg brokkolibuketter i sesamolie ved medium varme ca 4 min – vend undervejs. Skru lidt ned og tilsæt sauce. Bland grundigt. Steg yderligere 3 min, til saucen ligger tykt omkring broccoli. Drys evt. med sesamfrø.
Blomkåls”ris”
1/2 revet blomkålshoved (smart, ik’?)
De grøntsager du nu har hjemme i friske farver (en håndfuld forårsløg, snittede grønne bønner, peberfrugter i strimler, groftrevne gulerødder, ærter etc.)
2 spsk sesamolie
Lynsteg hele molevitten i sesamolie.
Sort bønnesalat
(på foto med tante Lillis lækre hjemmebag, mums!)
1 stor avokado i tern
100 g feta i smulder
1 citron
2 dl skyllede/kogte sorte linser (beluga)
3 dl opblødte/skyllede/kogte kikærter
Et par håndfulde babyspinat
Dressing:
1/2 dl finthakket skalotteløg
3 spsk hvidvinseddike
1/2 dl olivenolie
1/2 tsk stærk sennep
1/2 tsk honning
Salt og peber
Anret salat på fad – alle ting separat (man blander selv i sin skål). Stænk avokado med citron, så den holder sig fint grøn. Shake dressing sammen og overhæld salaten.