Byggelegeplads & senfølger
Ellas balance og kemo-stive ben virker værre end normalt i dag. Hun slingrer rundt og snubler over sine egne fødder. På tur til byggelegeplads i Skovlunde med Mathias’ & co. fra Ellas børnehus er der rig fysisk udfoldelsesmulighed, og tøsen tæsker da også fra kaniner og marsvin til heste og geder – men ikke uden at falde et utal af gange undervejs. “Hovsa – op igen”, siger jeg kækt, men angsten lurer i maven: Hvad nu hvis kemoen har givet permanente skader? Hvad nu, hvis balance-problemerne skyldes en tumor i hjernen? Kemo er jo – pudsigt nok – kræftfremkaldende.
Jeg bliver nødt til at skubbe tanken til side og glæde mig over, at Ella er glad, og at stedet – på trods af mudder og hestepærer – rent faktisk byder på et par inspirerende og æstetiske oplevelser som de her små kulørte byhuse smukt opsat på gammel væv.
Kære Dorthe,
Hvor jeg kender de tanker :/ vi slipper aldrig for dem.
Men vi skal lære at leve med dem, hvilket lyder lettere end det er.
Kram fra en kemomor til en anden
Hvor er verden dog lille!
En lille tur i mit barndomsland ;O) Der i Skovlunde har jeg trådt mine barndomssko, der levede jeg et sorgløst liv, det kan man vist ikke just sige jeg gør nu…..