En stakkels familie

Facebook-lussing af dimmensioner her til aften fra en ulykkelig mor, hvis dreng netop har fået konstateret tilbagefald.

Hold da kæft for noget gedigent møg!

Lille raskmeldt hjernetumor-patient skal hele møllen igennem for anden gang; sikkert med endnu skrappere kemo- og strålebehandling end sidst. Og i øvrigt: Hvad skulle hele den der fancy og månedlange strålebehandling hos specialisterne i Houston så til for?

Sorgen dunker i tindingerne.

Anders og jeg kigger tomt på hinanden og tænker på vores egen lille fighter. Én udfordring er at komme igennem en kræftsygdom med et levende barn, nogenlunde velfungerende søskende og et ægteskab i behold. Men at skulle opleve det to gange i træk??? Og drengens familie har netop fået en ekstra lillebror til børneflokken og skal flytte ind i drømmehuset om under en uge.

Grusomt umenneskeligt! Hvilken gud tillader dog, at nogen udsættes for så store strabadser her i livet? Det er i hvert fald ikke en gud, jeg gider have noget med at gøre! Men måske går det heller ikke ud på at finde en mening – men at være i stand til at bruge forhindringerne konstruktivt til et rigere liv? Men hvem fanden bliver lige rigere af at få et barn med en livstruende sygdom… for ANDEN gang???

Den eneste behandlingsmulighed nu er muligvis stråling af hele hovedet. Med uundgåelig hjerneskade til følge.

PIS! Og gammel mågelort!