En hjerteskærende historie
Rasmus, som vi kender fra Børnehuset Siv, er kommet i Hjertebarns medlemsblad, hvor hans seje mor beretter om dét at være forælder til et alvorligt sygt barn.
Fortællingen er meget ærlig, ganske grusom og rører mig enormt:
Jeg kan nikke genkendende til en uhyggeligt masse reaktioner, frustrationer og følelser forbundet med et livstruende sygdomsforløb hos ens lille unge – og det er bedøvende ligegyldigt, om der er tale om en hjerte-, lunge-, nyre- eller cancersygdom.
Vi forældre gennemgår alle det værst tænkelige marreridt og bliver mere eller mindre traumatiserede for livet…
Super artikel, Connie!
Ja, meget relevant…faktisk har jeg et indslag i den artikel også. Det er mig, der beskriver tsunamien. Jeg er langsomt ved at få styr på min PTSD, men jeg tror aldrig, jeg kan ryste oplevelsen af mig, og der vil nok altid sidde en lille angst og nage. Den kan forhåbentlig skubbes så langt bagud, at jeg kan leve uden at den er i hæjsæde.
Jeg kan godt forstå din angst…også i fremtiden, men du finder sikkert en vej til at dæmpe den. Det SKAL du….
I er kommet langt! Jeg selv har lidt svært ved at se, om det nogensinde bliver overstået for mit vedkommende; angsten og utrygheden. Forrige artikel i Hjertebarnet vedr PTSD er i den forbindelse ret så relevant, synes jeg – også for os cancerbarns-forældre…
Tusind tak. Jeg må indrømme, at selv om jeg kender hvert et ord i artiklen, så kniber jeg en tåre eller fem, hver gang jeg læser den. Ja, vi gennemgår det mest nådesløse, forældre kan udsættes for, og det er bare ikke rimeligt! Men vi bliver jo ikke spurgt, så vi må bare overleve det og fordøje det, når det er overstået….