Blodprøve igen

Jeg er sgu’ altid så hunderæd, hver eneste gang, jeg sætter fod på Rigshospitalets matrikel.

I dag var Ella til månedligt tjek på Børneonkologisk ambulatorium inkl. øjenundersøgelse og børnevaccine. Kontrol af øjnene, fordi vi frygter, at hendes skelen skyldes senfølger. Vaccine fordi alle antistoffer er nulstillet. Hurra for kemo. Håber sgu’ den også har gjort lidt gavn…

Anyway, her sad vi så og ventede i timevis, mig og så Belletrunten. Hun med fars hjemmebagte rugbrød og iPad -  jeg med min bog. Vi har alle været hoste-syge på skift de sidste 14 dage, så jeg måtte sidde og svede med maske på for ikke at smitte de andre immunsvæklinge. Pyh, drønhedt! Og det hjalp ikke på ansigtstemperaturen, at jeg var nået til et rituelt sexorgie uden sidestykke i min murstensroman. Piiiiinligt – følte alle ved de små caféborde kunne se, hvad jeg sad og læste lige nu.

Shakede os lige en pina colada-opstrammer herhjemme for lidt siden; så kan nerverne måske falde lidt til ro? Intet nyt må være godt nyt. Nu de ikke har ringet os op efterfølgende, går jeg ud fra, at blodprøverne er tilfredsstillende???

Nå, nu gik den ikke længere – har lige ringet til afdelingen og bedt om blodprøvesvarene. Ved godt, at vi her i opfølgningsfasen ikke kan forvente svar på hver en blodprøve, men vi er jo ikke mere end et par måneder efter endt kemo. Forstående aftensygeplejerske slog straks tallene op, og de var bare FLOTTE!!! Alle lå inden for normalområdet, så jeg er bare lettet… og smadret.

G’nat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6 kommentarer
  1. Susan says: 22. april 201219:38

    Dejligt det gik godt med Ellas tal :O) Jeg får også totalt ondt i maven når jeg nærmer mig Riget !!
    Har også lige fået mr-scannet min datter, der var så desværre nogen forandringer igen, får det dog aldrig en ende:O( Nå men vi må jo tage det som det kommer….
    God aften til jer:O)

    • Dorte says: 24. april 201200:31

      Nej, Susan – sikke noget møg!!! Det gør mig bare så ondt at høre :(

  2. Dorte says: 22. april 201209:21

    Det er simpelthen en af de bedste bøger, jeg har læst de seneste år (og det siger altså noget…) Og ja, det er stadig den der triolog 1Q84, hvor jeg er ved at færdiggøre bind II i serien. Jeg læser den på engelsk, da jeg havde en forestilling om, at oversættelsen ville være bedre end den danske. Ja, og så er tredje bind altså heller ikke available på dk endnu. Super-spændende. Min mor er også igang med den, og hun er rasende over, at hun må vente helt til efteråret på afslutningen!

  3. Connie says: 21. april 201222:56

    Hvor er det bare godt at høre. Stort tillykke med de fine tal. :o )

  4. Marie Louise says: 21. april 201211:57

    Ja, vi skal da fluks have den titel, haha!

  5. Karina Grønbæk says: 21. april 201207:41

    Hurra for Ellas flotte tal!!
    (Jeg er dog også lidt nysgerrig efter, hvad du dog læser :-D . Er det stadig Murakamis nyeste – den der Q84-eller-hvad-den-nu-hedder?)

Kommenter indlægget