Første forår

Idag har jeg oplevet foråret for første gang nogensinde.

38 skønne, opløftende og sprøde forår – ét ægte.

Aldrig før har farverne forekommet mig så lysende. Luften så ren og mild. Tjørn i et markskel, anemoner på en skovbund – kridhvidt mod skriggrønt.

Taber helt pusten.

Og hvorfor nu det? Ikke alle forgangne år er da kickstartet på Rigets grå linoleumsgange eller i hjemmet under strenge isolationsregler. Kun de seneste to. Men mon det er nok til, at jeg så ser alting på ny?

Jeg er ikke den samme, verden er en anden.

Første forår.