Trøstespiser eller grovæder?

Skidetak si’r jeg bare – så rundede man de 70 kg og er nu 15 fra normalvægten. Great!

Er voldsomt uvenner med mit klædeskab. Nu ikke bare strammer tøjet men kan ganske simpelt ikke lukkes.

Det her er en overgang – har prøvet det før: Krise 1) min fars død, krise 2) et usundt parforhold og krise 3) afsluttende kandidateksamen – de tre mest livsforandrende begivenheder, jeg har oplevet, gav mig hver gang sulet tilbage på sidebenene og en ekstra størrelse i skålen.

Et cancerramt barn er vel ingen undtagelse?

Jeg ved, at de rasler af igen, de der kedelige (pånær skålen…) depoter, men tramp endelig på en, der ligger ned! At bøvle med sprækkende lynlåse og flyvende knapper er måske ikke lige det, jeg har behov for pt. Altså.

Måske meget godt, bogudgivelsen er udskudt, så jeg ikke skal vise mig offentligt i denne mundering.

Hrmpf!

 

0 kommentarer
Kommenter indlægget