Ricebox for indlagte børn

Rissæk (billigste discount på markedet) + bedroller (babybadekar eller alm. stor plastkasse kan også gøre det) = årets idé for indlagte småbørn! Er netop stødt på den på vores Infant Leukemia Support Group (har meldt mig ind igen efter et par måneders pause).

Hvor kan jeg godt ærgre mig over, at vi ikke kendte til denne mulighed, da vi var indlagt med Bellemusen alle de lange måneder. Dropstativ og nysgerrigt barn på opdagelse er ikke en smart kombi, men ungen skulle jo have lov til at udvikle sig og opleve.

Denne løsning giver uden tvivl ro, finmotorisk snilde og sætter sanserne i omdrejninger – og så er den super-hygiegnisk:

  1. Hæld risene i boksen
  2. Tilsæt et par skovle, bægre og spande
  3. Smæk ungen oveni
  4. Og vupti – indendørs sandkasse-ish risboks

Risene kan også bare puttes i en balje, hvis barnet er sengeliggende. Og bedst af alt: På hospitalet gør man ikke selv rent, hehe…

0 kommentarer
Kommenter indlægget