Bondegård for begyndere

Ellas institution inviterer på udflugt til Barresøgård – en hyggelig lille besøgsbondegård med naturlegeplads og varierende besætning af heste, grise, køer, høns, brevduer, katte, hunde og det gamle venlige hængebugsvin Rosa.

Bondemanden trakterer os med friskbagt brød + nyslynget honning og malker/fodrer kreaturerne på rundvisning i staldene. Inden afgang spiller han op til træskodans på harmonika og el-orgel i den gamle lade, hvor protester mod nye motortrafikveje hænger side om side med opfordringer til økologisk levevis.

Sikke en dejlig start på Noras skoleferie! Tre piger på tur i det danske sommerland…

0 kommentarer
Kommenter indlægget