På Saxo.com

Ja ja, jeg ved det godt …

Der har været stille her på bloggen i over en uge. Helt stille! Og det er ikke fordi, jeg og så min MacBook har holdt fri – tværtimod.

Sideløbende med korrekturlæsning af prøvetryk nr. 1. har den stået på børnehaveindkøring af datter nr. 2. Kemoland er endelig sendt tilbage til forlaget med mine rettelser – så nu kører det! Ella er netop hentet fra institution – så nu står det stille!

Trolden kan selvfølgelig godt mærke, at jeg har været fraværende de sidste dage, så hun klæber sig til mig og spenderer størstedelen af tiden herhjemme på mit skød. Alt går i stå, og jeg sidder i sofaen – som i de gode gamle amme-dage – og stirrer ud i luften, mens ungen får sig en lille velfortjent lur.

Men hjernen kværner: Fik jeg nu rettet alle kommaerne? Skulle skriften ikke være større? Er der nok termer med i minilexet?

Kan blive ved med at ændre i teksten, men på et tidspunkt må man sige stop. Én af pointerne ved min dagbog er jo netop, at fortællingen er så autentisk og uscensureret, som den er – men de, der kender mig, ved, hvor meget bare den mindste grammatiske uregelmæssighed støder mit øje ;-)

Anyway, forsiden er på plads, manus så godt som, og forudbestilling på Saxo i vinkel.

Pyh!

1 kommentar
  1. mor says: 8. september 201211:46

    Hej dygtige datter. Tillykke med den flotte forside. Jeg kan næsten ikke vente, til jeg kan sidde med din bog i hånden. Glæder mig til at læse den fra den ene ende til den anden – og ikke kun i små dagbogsbidder. Det har været en streng tid, hvor du har skullet gennemgå hele dit livs værste forløb igen og igen under færdiggørelsen af din smukke bog. Jeg tror og håber, at der er smult vande forude for hele jeres lille familie. De kærligste tanker fra mor.

Kommenter indlægget