Efterlysning!

Kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt kedeligt. Kedeligt at være isoleret!

Ella gider ikke spise. Mor forsøger ihærdigt med kartoffelmos, fagilité-kage & creme fraiche, milkshake, ostehaps, is m/ vingummi-pind og varm kakao. Ender med at konsumere det hele selv. Får mavepine.

Hun piveklynker men peger pludselig på Niller Pilfinger-plakaten, som selveste forfatteren forærede mig tidligere i dag til workshop på forlaget. Finder fluks MacBook frem og YouTuber højtlæsning af første del. Tøsen er fuldstændigt opslugt af fortællingen, da computeren løber tør for strøm. Stikket hjælper ikke på situationen. Hm.

Jeg ta’r mig sammen og får hende ud i det daglige bad. Fæstner iPad på puslepude og smækker ungen på badetaburet med håndklæde. Det lægger en lille dæmper på hysteriet over Mors overgreb ved aftenstide. Tilbage på sengestuen fikser vi Panodil, Vogalene og tandbørstning. Konstaterer, at Pigelil i processen har tabt sin ene hjemmesko. Må kigge efter den senere.

Ella ligger i sengen og rækker mig den ene tot hår efter den anden: “Ta’ den, Mor – den er dum og irriterende!” De tabte lokker gør mig ikke specielt trist – de føjes bare til den store klump af sorg, jeg i forvejen bærer rundt på. Gør hverken fra eller til … Hun vender sig om på siden og lukker øjnene i. Nat nat.

Hopper selv i seng og fisker romanen frem. Åhr, nu er pæren i sengelampen sprunget. Ringer efter udskiftning & latte. Den findes ikke, og latten er slatten (det rimer). Dropper læsningen og gør i stedet klar til at sove. Trykker på fjernbetjeningen til sengeryggen. Intet sker. For pokker – er der da for fanden ingenting der virker, her på det her gamle skodhospital??? Jeg kan sgu’ da ikke sidde og læse uden lys. Eller sove oprejst. Pis!

Det viser sig, at strømmen i panelerne på samtlige sengestuer er gået – løsning findes i morgen. Indtil da bugserer sygeplejersken og jeg min seng over til modsatte væg (Ella brokker højlydt over postyret) og kobler ledningen til en kontakt, der virker. Sengen lægges ned og køres tilbage. Sådan. Og godnat! Sikrer mig lige, at livreddende udstyr ikke påvirkes af strømafbrydelsen. Ok.

Nb. Hvis der er nogen af jer på afdelingen, der har set Ellas lille Kvickly-hjemmesko på badeværelse eller gang – så sig lige til til! Vi kommer til at savne den.

Hvis hun nogensinde kommer på benene igen …