De første lange år i Kemoland blev til en bog. De næste et par film. Historien fortsætter her på bloggen. Mød Ella & co i familiens unikke univers og følg med i kampen om at overleve børnekræft - og derefter rejse sig igen.
Hej søde, seje Ella
Jeg er glad for, at Niller Pilfinger plakaten, som jeg gav din mor, har sat lidt farver på din stue. Styrke til din kamp. Stine
Maria Møhring says: 10. oktober 201220:03
Det var så lidt Dorte. Vi tænker meget på jer, men er jo ikke lige i nærheden til at gøre noget i det daglige. Scanningen gik som det plejer. Laura hader at blive bedøvet, og det betyder ikke noget, om det er med maske eller venflon. Det resulterer i en del skrigeri, både når hun skal bedøves, og når hun vågner. Forhåbentlig bliver det bedre, når hun bliver ældre og bedre kan forstå hvorfor. Nu skal vi bare vente på resultatet, som vi får en gang i næste uge.
Dorte says: 9. oktober 201222:27
… og nej, vi har ikke fået hummer på Riget til aften, som nogen så sjovt kommenterer på Kemoland-Facebook-siden!
Dorte says: 9. oktober 201220:35
1.000 tak for kager & tegning, Maria – fantastisk lyspunkt på en hård dag!!! Hvordan gik scanningen?
inge says: 9. oktober 201220:12
sluger din bog Dorte. du skiver fantastisk… som en rigtig forfatter!!! du har nogle fantastiske metaforer på ting. kommer lige nu i tanke om der hvor du beskriver jeres situation som et ludospil der gang på gang vendes på hovedet og sætter nye regler op…du har et talent der. det forpligter.
til lille ella vil jeg sige: hvor er du smuk, du er en lille engel, som bare har af at blive her på jorden! vi vil se dig i trampolinen på odensevej og vi vil se dig i skuret. kæmp alt det du har lært. du har været der før og kan godt igen! du kender turen. og det er jo sådan med en learningcurve den er sværest første gang!
natnat Dorte og Ellabella… zzzzzzzzz
Suzette Larsen says: 9. oktober 201209:57
Kære Dorte og Ella,
Følger jer trofast hver dag. Holder vejret. Dit indlæg “Her er så stille” gjorde mig ondt. Jeg håber ikke, dit ‘hemmelige sted’ får ret. Håber, det bliver gjort alvorligt til skamme.
jeg har fået bogen … den er så fin. Har nu blot bladret i den. Kan den jo næsten udenad.
Hvor er det noget forbandet lort!!!!!! – kender du nogle tal for overlevelse med spædbørnsblodkræft?
Tine says: 8. oktober 201223:07
Sweet dreams Ella- don’t let the bedbugs bite <3
Er det ikke rummet ved siden af køkkenet? Jeg synes at huske at I har været i det før med vinduet til naboen???
Go' nat til jer begge xoxox
Louise says: 8. oktober 201221:49
Kære Dorte
Jeg kender jer ikke personligt og har først for nyligt “opdaget” din blog – og bog.
Dette lille klip virkede så fantastisk stærkt på mig og var meget meget rørende.
Jeg kan ikke andet end at sende jer alverdens gode og stærke tanker – jeg håber det bedste for jer.
Kærlig hilsen Louise
Maria Møhring says: 8. oktober 201220:51
Har brugt det meste af dagen på at trave rundt på Rigets gange. Først øjenlægen (opgang 2) derefter i ambulatoriet efter journal (opgang 5) og videre til anæstesitilsyn (opgang 3) hvorefter journalen skulle afleveres igen (opgang 5). Efter dette en afstikker til patienthotellet for at tjekke ind, og dagen blev afsluttet med et besøg i klinik for sjældne handicaps (opgang 5 igen). Det betyder at vi kun mangler MR og derfor skal hjem igen i morgen eftermiddag. Må se om det kan lykkes at være på afdelingen samtidigt i morgen
Dorte says: 8. oktober 201220:35
Hejsa Maria! Vi er på stue 6 ud mod Panum – skal på o.p. i morgen, så vi er nok en del væk fra afdelingen. Er I her flere dage? Knus!
Maria Møhring says: 8. oktober 201220:24
Det ser helt velkendt ud. Er i på sol- eller skyggesiden? Jeg overnatter med Laura på patienthotellet i et lillebitte værelse oppe under taget, hvor der knap nok er plads til to senge. Kommer en tur på afdelingen i morgen da Laura skal til den halvårlige scanning. Vi kunne drikke en kop kaffe, hvis du har lyst?
Hej søde, seje Ella
Jeg er glad for, at Niller Pilfinger plakaten, som jeg gav din mor, har sat lidt farver på din stue. Styrke til din kamp. Stine
Det var så lidt Dorte. Vi tænker meget på jer, men er jo ikke lige i nærheden til at gøre noget i det daglige. Scanningen gik som det plejer. Laura hader at blive bedøvet, og det betyder ikke noget, om det er med maske eller venflon. Det resulterer i en del skrigeri, både når hun skal bedøves, og når hun vågner. Forhåbentlig bliver det bedre, når hun bliver ældre og bedre kan forstå hvorfor. Nu skal vi bare vente på resultatet, som vi får en gang i næste uge.
… og nej, vi har ikke fået hummer på Riget til aften, som nogen så sjovt kommenterer på Kemoland-Facebook-siden!
1.000 tak for kager & tegning, Maria – fantastisk lyspunkt på en hård dag!!! Hvordan gik scanningen?
sluger din bog Dorte. du skiver fantastisk… som en rigtig forfatter!!! du har nogle fantastiske metaforer på ting. kommer lige nu i tanke om der hvor du beskriver jeres situation som et ludospil der gang på gang vendes på hovedet og sætter nye regler op…du har et talent der. det forpligter.
til lille ella vil jeg sige: hvor er du smuk, du er en lille engel, som bare har af at blive her på jorden! vi vil se dig i trampolinen på odensevej og vi vil se dig i skuret. kæmp alt det du har lært. du har været der før og kan godt igen! du kender turen. og det er jo sådan med en learningcurve den er sværest første gang!
natnat Dorte og Ellabella… zzzzzzzzz
Kære Dorte og Ella,
Følger jer trofast hver dag. Holder vejret. Dit indlæg “Her er så stille” gjorde mig ondt. Jeg håber ikke, dit ‘hemmelige sted’ får ret. Håber, det bliver gjort alvorligt til skamme.
jeg har fået bogen … den er så fin. Har nu blot bladret i den. Kan den jo næsten udenad.
Hvor er det noget forbandet lort!!!!!! – kender du nogle tal for overlevelse med spædbørnsblodkræft?
Sweet dreams Ella- don’t let the bedbugs bite <3
Er det ikke rummet ved siden af køkkenet? Jeg synes at huske at I har været i det før med vinduet til naboen???
Go' nat til jer begge xoxox
Kære Dorte
Jeg kender jer ikke personligt og har først for nyligt “opdaget” din blog – og bog.
Dette lille klip virkede så fantastisk stærkt på mig og var meget meget rørende.
Jeg kan ikke andet end at sende jer alverdens gode og stærke tanker – jeg håber det bedste for jer.
Kærlig hilsen Louise
Har brugt det meste af dagen på at trave rundt på Rigets gange. Først øjenlægen (opgang 2) derefter i ambulatoriet efter journal (opgang 5) og videre til anæstesitilsyn (opgang 3) hvorefter journalen skulle afleveres igen (opgang 5). Efter dette en afstikker til patienthotellet for at tjekke ind, og dagen blev afsluttet med et besøg i klinik for sjældne handicaps (opgang 5 igen). Det betyder at vi kun mangler MR og derfor skal hjem igen i morgen eftermiddag. Må se om det kan lykkes at være på afdelingen samtidigt i morgen
Hejsa Maria! Vi er på stue 6 ud mod Panum – skal på o.p. i morgen, så vi er nok en del væk fra afdelingen. Er I her flere dage? Knus!
Det ser helt velkendt ud. Er i på sol- eller skyggesiden? Jeg overnatter med Laura på patienthotellet i et lillebitte værelse oppe under taget, hvor der knap nok er plads til to senge. Kommer en tur på afdelingen i morgen da Laura skal til den halvårlige scanning. Vi kunne drikke en kop kaffe, hvis du har lyst?