[...] lever. Trods ækle trusler. Bloggen lever. Trods grimme reprimander. Men filmen er død. For de skulle jo nok få skovlen [...]

Jeg har læst din meget personlige bog og synes at du meget flot beskriver hvilken svær situation du og din familie befinder jer midt i og ikke kan slippe væk fra – på trods af at det er jeres størst ønske.Jeg læste bogen, mens jeg var i Afrika, og her kæmpes også for livet, men på en helt anden måde – det gav mig mulighed for eftertanke – hvormeget et menneske egentligt kan klare og stadigvæk smile. Jeg har også læst din klog bog, som fagperson og leder jeg synes, at du på alle måder beskriver hvilke små ting der kan gøre den store forskel. Jeg kan derfor ikke forstå hvorfor at man som ledelse af en afdeling ikke lytter og lære fremfor at forbyde dig at gøre opmærksom på din bog og blok. Det må være her man som ledelse gør den store forskel. Jeg håber ikke at du skal bruge din energi på at kæmpe med systemet, men at du vil få den opbakning som du, din famile og ikke mindst Ella har brug for, så du kan brug din helt enorme styrke til at komme hel igennem den hårde behandling og transplantation som Ella står overfor. Jeg vil tage dine kloge ord i bogen med, i mine tanker og bruge dem når jeg opbygger den afdeling hvor jeg er leder. Jeg vil opfordre mit personale og medledere til at læse bogen, så også de kan reflekterer om hvordan vi sammen kan skabe et system der passer til patienter og pårørende, i stedet for omvendt. De beste ønsker for Ella, Nora, Anders og dig Knus fra mig

Forbyde bogen ? WHAT ?
I Danmark ? af ledensen?
Indrømmet jeg skulle lige læse sætningen fere gange fra dit blogindlæg.

Wow, et forbud som “damage control” = (når vi ikke yder optimal service i.f.t. kundernes behov) er nok det dummeste jeg har hørt om til dato. Det tror jeg sørme ikke at der kan komme ret meget godt ud af. Ledelsen burde sige tak, lære, lytte og handle på den feedback de får af jer.
Er det afdelingsledelsen der har forbudt bogen, ville jeg gå til topledelsen som jeg synes skal informeres.
Udfordringen for mange år det gælder kritik, er ikke at tage det personligt, men at turde kigge nærmere på hvor der kan forbedres.

Dorte, tak fordi du deler med os andre så vi kan få indblik, lære og give videre. Det er ikke topchefer, politikere og royale der skal tildeles medaljer, men dig Dorte, en vaskægte løvinde mor.

Keep up the spirit, vi er mange der hepper på jer, baker op og har jer i vores tanker dagligt.

Helende knus over Atlanterhavet
Susan

TAK alle for skøn opbakning og fine anmeldelser!!!

Jeg har læst bogen med stor appetit og beundring. Fantastiske beskrivelser af følelser og situationer som rammer lige ind i sjælen og giver en masse stof til eftertanke.
Frustrationerne som Dorte beskriver er vel helt igennem menneskelige og naturlige for forældre i de situationer og at de nu er beskrevet så præcist, burde bare få ledelsen på hospitalerne rundt omkring til at inddrage bogen i uddanelsen af personalet. Andre afdelinger fungerer bestemt bedre, men der er med garanti dele af problemstillingerne der viser sig på alle afdelinger. Kommunikation mellem afdelingerne og prøver der bliver væk kan jeg bestemt bekræfte sker på andre afdelinger….
Send et eksemplar til Astrid Kragh, hun er vist stadig sundhedsminister , systemet skal ændres oppefra, lokalt får man kun øretæver ud af det.
Kan kun give mine bedste anbefalinger til bogen, men som sagt, den rammer lige ind i sjælen, så vær forberedt på at følelserne kan løbe lidt af med en.

Jeg skrev lige et langt indlæg, men sproget blev simpelt hen for grimt, så nu har jeg slettet det. Jeg vil nu derfor ikke skrive, at de er nogle kæmpe idioter, som jeg havde planlagt, men bare sige, at du er min heltinde. Hvis jeg var i din situation kunne jeg ikke have klaret det kvart så godt som dig. Jeg ved, at du føler dig træt og fortvivlet, men overvej lige, hvor mange ting, du klarer både praktisk og omsorgsmæssigt. Og du orker også at dele det med alle os.
Tak.

[...] Vil jeg lade mig diktere? A: Gu’ vil jeg røv! Derfor står der et stort http://www.kemoland.dk på døren ind til Ellas [...]

Kære du. Er ved at være færdig med din bog – og ja jeg kan da godt forstå hvis Riget får røde ører.

Men ligefrem en mundkurv … her er de ikke for kloge, for det giver blot endnu mere fokus på dem set fra en markedsføringsvinkel… det ville en spindoktor også sige. SÅ med en mundkurv på har du faktisk vundet en lille sejr Dorte. Det giver opmærksomhed på at afdelingen har noget de ikke vil have frem. Åbenhed er mange gange det bedste, men så er man jo nød til at se indad og måske erkende noget… Selverkendelse er en svær ting.

Jeg synes dine ord og frustrationer er så reelle som noget kan være. Du er jo et menneske i krise – og i en kriseramt situation. Og kan Riget ikke klare at håndtere det må de hellere sende deres personale på et kursus i krisehåndtering. Måske en psykoterapeut til personalet ikke ville være en dårlig ide.

Savner dig Dorte – og håber du magter det kreative hjørne mandag aften. Stort MYS og mange tanker Inge

Tænk, jeg er ikke overrasket. Jeg havde faktisk tænkt på, hvordan I mon havde inde på netop DEN afdeling. Jeg tror, hvis vi blev ondlagt på 4144…Gud forbyde det ….igen, så ville vi heller ikke få,særlig god behandling. Og jeg har ikke engang udgivet en bog om forløbet. S jeg kan levende forestille mig, hvordan du har det. De føler sig jo truet!! Ignorante fjolser. Kunne forestille mig, at sygeplejerskerne måske køber den og ligge i skjul af mørket og smug-læser, for de ved det jo…de er selv klar over deres begrænsninger

Ja, Charlotte – det kan man bestemt!!!

Ej for satan hvor må de også savne hinanden. De ser så søde ud Dorte. Dine små guldklumper. Sikke et overskud I som forældre skal være i besiddelse af. Må virkelig føles urimeligt og til tider umuligt. Og i perioder lever I på skiftehold på Riget? Altså som i at dig og din mand ikke rigtig ser hinanden udover ved vagt-skifte? Man må imponeres over jeres styrke. Allesammen. Historien er trist, det ved jeg jo, men jeg køber din bog. For den støtte det måtte give og ganske enkelt fordi jeg får Lyst til at læse dine ord. Det kan kun være et godt forfatterskab. Knus og håb og tanker til Jer alle. Kan man godt skrive det – som tavs, eftertænksom læser, du ikke kender?

Øvv da – er det noget I har haft en “kammeratlig” samtale om? Jeg synes stadig, det er supersejt, at du har skrevet dine tanker og oplevelser om forløbet ned!! Nu har jeg godt nok ikke læst værket endnu, men der skal vel almindeligvis være mulighed for at have forskellige opfattelser, og det er ofte virkelig godt at høre en “modparts” opfattelse…..så personalet bør måske nok læse lidt i din bog.
Jeg håber, I kan få en hverdag til at hænge sammen og vil finde styrke og tro, som I selvfølgelig har brug for nu.
De bedste hilsner og mange kram
fra Mikael + fam.

@ Charlotte: Nora bestemmer som regel selv, hvornår hun har lyst til at se lillesøster. Når vi har vagtskifte under indlæggelserne, tilbyder vi hende at komme med – hvis hun ikke lige er forkølet som i går. Her måtte hun og jeg pænt vente i bilen på, at Anders kom ned og byttede med mig for at tage hende med tilbage. Pyh! Kan mærke, at de savner hinandens selskab, men Ella er bundkedelig at være sammen med for tiden (tro mig!), for hun sover næsten hele tiden – hvis hun ikke lige skriger …

Du må pushe den i det skjulte… Ude ved elevatorne eller i forhallen…
Lurer osse på grunden – og på deres sanktionsmuligheder.
Tusinde tak til dig og din seje familie!

Med forbehold for, at jeg ikke ved, hvad der står i bogen – jeg undrer mig også. Hvorfor er der mundkurv på ytrings-friheden? Tillykke til vinderne – det var nogle gode forslag. Kunne især godt lide den med en vinkel på Nora. Og sikke en sød video-blog med ældsten. Hun ser dejlig ud. Må man gerne spørge – hvor tit kan hun se Ella, når hun er indlagt?

Nu har jeg ikke læst bogen endnu, men hvad er de dog så bange for? Man må undre sig…..

Gad vide, hvad “de” ville gøre, hvis ikke du overholder deres budskab…. De smider jer næppe hjem!

Nå nogen har været inde og stå skoleret ;O)

Hvordan kan det dog være at “Kemoland” ikke må nævnes på 5054??
Det forstår jeg simpelthen ikke.
Mine bedste tanker til Ella og jer andre.
Hvad endte Noras strikketøj med at blive til?