Med ét ord: Merde!

Hverken Ellas tur på operationsbordet eller fætters fødselsdag gik som planlagt. Troede livet var så meget på hovedet, som det kunne blive i vores familie, men nej:

Puttepigen fastede idag i over 10 timer, hvorefter hun fik at vide, at narkoses alligevel udskydes til i morgen. Og gårsdagens fest kom på hold, da Mormor måtte afsted med ambulance midt i lammestegen.

Jeg kan simpelthen ikke udtrykke, hvor træt af hospitaler jeg er. Men træt, det er jeg. Træt på den rasende måde – og træt på den trætte måde.

At Anders derudover styrtede ned af en trappe, jeg låste mig ude af huset, min pung forsvandt, og vi nær havde misset Noras skole/hjemsamtale, orker jeg slet ikke at tænke på. Tror faktisk jeg stopper med at tænke.

NB. Min mor atter hjemme og ved godt mod.

7 kommentarer
  1. Line says: 21. november 201221:34

    Som min dejlige veninde smsede, da jeg beskrev dagen: Åh, hvor synd for alle!

  2. Dorte says: 20. november 201218:18

    TAK, hvor var det lige den trøst, jeg havde brug for! Ella & Anders er hjemme igen nu, og o.p. gik godt – men med masser af kvalme efterfølgende dog. Pyh. Og @ Dorthe: Det lyder fuldstændigt vanvittigt – selv i normale tider, ville de frygtelige oplevelser da have lagt en familie ned!!!

  3. Dorthe says: 20. november 201216:36

    Synes der er alt for mange af den slags dage midt i alt det andet. Og man mærker det bare endnu mere nu fordi det bare slår det sidste af pusten ud af een. Vi havde kobberbryllup da jeg var indlagt med min dreng og på vej ind til os ramte et isstykke sideruden på min mands bil og det eksploderede i hovedet på ham. Han slap med mindre skader, men nogle måneder senere blev bilen totaltskadet, havde taget en voldsom rulletur pga en spasser smsede under kørsel og kørte ind i vores bil…….. Man tror ikke man nogensinde kommer ud af dette helvede, og man føler sig sgu forfulgt af uheld. Men alligevel står vi oprejst og kæmper for vores unger.
    Vi har heldigvis kræfter vi ikke vidste vi havde , som vi gang på gang må trække på når livet som forældre til kræfterne børn endnu engang bliver kastet ud i endnu en udfordring. Knus fra en lidensfælle.

  4. Inge says: 20. november 201216:04

    Thygo Brahe siger jeg bare. Og træt det har man sku lov til at være i din families situation. Skal til lygtefest i Børnehaven idag… vi tænder vores lygte for Ella!

  5. marion Jacobsen ( tinas Mor) says: 19. november 201223:29

    jamen det er da noget af en dag puha , dem kan man godt undvære, pøj pøj i morgen

  6. Maria Møhring says: 19. november 201221:47

    Armen for Søren da også Dorte sikke da en lorte dag. Lad os håbe i morgen bliver bedre.

  7. Heidi Dyreby says: 19. november 201221:42

    Puha…

Kommenter indlægget