Lille soldat
Ush, nogle hårde dage.
Ella har kastet op i over en uge nu – og er blevet tynd og slatten. Maveondet fra før jul er for længst ovre, og kemoen på pause indtil transplantationen.
Så hvorfor???
Denne tid skulle tøsen da bruge til at samle kræfter til den store Dag 0, og i stedet svækkes hun time for time.
Holder nøje regnskab med væskeindtag kontra bræk og konsulterer Riget ofte. Men så længe hun er på højkant og til stede, må hun åbenbart godt svinde ind.
Lille Mus- så tappert hun ligger der og smiler med de korte nye vipper & bryn, der ihærdigt titter frem, inden de om føje tid atter smuldrer bort.
Opsøges af uhygge så snart lyset slukkes: I nat drømte jeg, at jeg gik ned med en luksusliner, og natten før, at jeg blev halshugget. Ingen af delene, imidlertid, med dødelig udgang. Men med skumle mén:
Drukneulykken efterlod mig gennemsigtig og blævrende som en vandmand, og efter halshugningen var jeg dømt til permanent rullekrave i kradsende uld for at holde hovedet på plads.
Underligt nok går mareridtene ikke så meget direkte på angsten for at miste Ella, men på hvad en tragedie vil kunne gøre ved mig, hvis den indtræffer. Måske fordi det er det tætteste, jeg tør komme på den værst tænkelige tanke.
Den slags hjernegymnastik ved nattetide muterer mig til zombi i dagtimerne. Trætheden kan ikke beskrives med ord. Så det dropper jeg.
Vil derimod takke hele den pukkelryggede, som forhånds-fejrede min fødselsdag her i weekenden hele to overdådige gange. Inden tiden går i stå i uge 5, når Ella lukkes inde på transplantationsafsnittet.
Elsker jer alle hver og en!
NB. 7-9-13 ingen opkast siden i nat – min seneste teori om, at sondemaden har været for skrap for hendes sarte mave holder måske stik, idet hun langsomt er kommet i bedring, siden sonden atter røg med op i forgårs?
Seje Ellamus, sender positive tanker og energi til hele familien.
Al mit mod, al min styrke og al min kraft – sender jeg til jer gennem vintermørket fra et sted på midtsjælland. Helt uden forbehold – fra kvinde til kvinde, mor til mor, menneske til menneske
Jeg krammer dig og familien hele tiden- og bærer jer med mig i min almindelige hverdag. Elsker jer alle så meget. <3
Helt uforståeligt det her. Nej hvor jeg savner de sorgløse dage sommeren 2009 i mødregruppen. Jeg tænker meget på Jer og sender den varmeste positive karma til Jer. Knus Anne
Hvor ser hun bare sød ud, hvis man ikke vidste det ville man ikke tro hun var syg Held og lykke. Og så håber jeg du Dorte for en god nats søvn med en sød og dejlig drøm.
Intet underligt i at du drømmer de drømme Dorte. Men det mest absurte i dette er at du faktisk lever midt i dit livs største mareridt. En drøm kan end ikke komme i nærheden… Tænker på dig og dine og sender så mange kram, tanker og gode energier som overhovedet er muligt.
Hvor er det bare hårdt for alle. Puha slet ikke til at tænke på . Krydser alt hvad der kan krydses varme tanker og pøj pøj
Da vi besøgte dig for et par dage siden, lå du hvid og slatten – og nu har du runde, lyserøde kinder – flot lille Ella-musen – bliv sådan ved, så skal det nok gå – please!