R.I.P. Matthew
2 tilbagefald + 2 dødsfald = 4 sønderknuste familier.
Frygtelige nyheder fra vores børnecancer-netværk siden i går.
The Lord has decided that this sweet boy has suffered enough and he took him home tonight. (…) Momma loves you.
står der på Matthews fan-side. Og fan, det er jeg. Har fulgt denne lille dreng og hans gæve mor i lang tid nu og må indrømme, at jeg for første gang nogensinde, tænker at døden kan være en lettelse for et barn.
He’s in a better place – The Lord took him home.
Trøstende ord, der indtil nu har klinget hult og falsk i mine ører. For hjem er da der, hvor mor og far er – og et barn har det vel for pokker bedst i familiens skød?
Nej. Efter at have oplevet drengens smertefulde og ulige kamp, erkender jeg, at tiden nok var inde.
Sov sødt? Hvil i fred? Nix. du har været fastlænket til sygesengen alt for længe. Mit håb for dig, lille Matthew, er:
Leg vildt!
For det fortjener du sgu’…
Hårde men smukke ord Dorte med et gran af livets barske realiteter. Hang in there… Kram Inge