Fastelavns-søndag
Mens Snehvide hygger med bedsterne til fastelavnsfest, har Kemogeden på Riget travlt med at dope sig selv med sin nye gadget:
Morfin-pumpen.
Sygeplejerskerne registrerer i morgen, hvor mange gange hun har forsøgt at trykke sig en rus til – og anpasser løbende dosen herefter. Inden for rimelighedens grænser naturligvis.
På den måde involverer man en tre-årig i sin egen smertedækning. Hva’ si’r I så?
Men hvorfor har Ella så pokkers ondt? Jo, den kemo, der har dræbt hendes egen knoglemarv (inkl. leukæmi forhåbentlig!!!) er så skrap, at hun har en påbegyndende mucositis. Det betyder kort og godt kuk i slimhinderne hele vejen fra mund, svælg og ned i tarmene, hvilket giver blødninger, smerter, diarré (har allerede fået små kemo-brændsår på måsen) og opkast (sonden er røget op hele tre gange i dag).
Er blevet helt slatten af savn – af ikke at måtte være hos min lille datter, når hun har det allerværst. Tåger rundt herhjemme med lidt vaske- og strikketøj. Dufter til de mange smukke buketter, der er strømmet til huset de seneste dage. Kigger ud af vinduet. Skovler et par cm sne i træsko. Drikker en kop kaffe. Og en til.
Nå, nu lader Nora til at være faldet i søvn. For første gang i lang tid på sit eget værelse.
Hvor er her stille.
Mange tanker til jer – jeg håber at denne gang er lykkens gang, det fortjener I!
Nej, hvor er det længe siden du har haft din skønne i favnen. Jeg håber virkelig snart du er i så meget bedring at hun kan tåle at have dig ved sin side.
Det må være forfærdelig hårdt for alle parter.
Hvor længe skal det lige tage at komme ovenpå igen – fandme ikke rimeligt.
Håber på bedring for jer begge snart.
Diana
Utrolig så frisk hun ser ud , og hvor er det godt der også blev plads til fastelavnsfest knus
Årh altså lille Ella mus…tænker på jer
Håber at det snart vender for Ella, og du kan få lov til at være sammen med hende.