Klagesang vol. II

Åh.

Hvor skal jeg dog begynde, kære trofaste læsere?

Nå, men jeg kan jo starte med at fortælle om min fantastiske rødvin. Den er skænket i plastglas men dufter helt vidunderligt trods den ringe service, jeg byder den. Og den er tiltrængt. (Tak søde Brian!)

I den grad.

Kort efter sidste indlæg blev Ellas nye medicin sat op. Den var netop ordineret i at hast, efter scanningssvarene forelå, for at hjælpe hende af med al den væske, der har ophobet sig i hendes mave, ved lungen og i leveren.

Bid venligst mærke i, at det altså var en meget vigtig medicin.

Ella var godt gal i skralden over alle overgrebene på hende – herunder i særdeleshed urinkateteret – og da hun endelig lod til at falde i søvn, lagde jeg iltmasken ved hendes næse og lænede mig tilbage. Sat på 98; meget tilfredsstillende. Efter en tre kvarters slumren i hhv. stol og seng ville jeg lige tjekke bleen for lort. Gisp:

Dyne, pude og bluse var pjaskvådt.

Hvad var der dog sket? Sygeplejersken og jeg kiggede overalt og fandt lækagen: Hendes cvk (venekateteret). Ud af et lille bitte hul piblede en klistret gullig væske.

PIIIIIS!!!

Den direkte adgang til venen må under ingen omstændigheder blotlægges, så der kan komme bakterier ind, og hvad med den essentielle medicin?

Lapning required, så vi ringede efter cykelsmeden (i.e. annæstesien), som akut gjorde klar til dagens anden narkose. Det sidste Ella klynkede til mig ved smagen af bedøvelsen, inden den slog hende omkuld, var: “Åh nej, Mor, ikke nu igen???”

Sidder her på en Ella-tom stue og venter på, de ringer fra opvågningen. Og tuder.

Og drikker.

15 kommentarer
  1. Pernille says: 2. marts 201313:40

    Også et stort ØV herfra. Knus

  2. Tante t says: 2. marts 201310:25

    For helvede da også !!!!!! Jeg er godt gal i skralden lige nu – på Gud og hele verden. Jeg vil ha Ella rask nu !

  3. Inge says: 2. marts 201308:59

    Åh nej nu må de f….. Godt stoppe. Tanker til ig!

  4. Mette says: 1. marts 201323:06

    Masser af tanker, kram og styrke til Ella og jer

  5. Carina says: 1. marts 201322:45

    Sender en masse positive tanker til Ella og resten af familien.

  6. Asta says: 1. marts 201322:33

    Kære Dorthe. Jeg har fulgt med her på bloggen og lidt gennem ML længe-længe. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det er for jer – min referenceramme er ‘bare’ egne højtelskede (raske) børn. Og jeg ønsker så højt for Ella og for jer alle at hun klarer skærene og at hun får et dejligt liv. Du er stærk – også når du er helt nede i kulkælderen – fordi din kærlighed er så stor! Knus og alle gode tanker til dig og jer

  7. Marion (farmors søster) says: 1. marts 201322:04

    Nej, nej, nej – bare ikke det! Har desværre lidt for godt kendskab til peritonitis (bughindebetændelse), selv om det er længe siden. Håber, medicinen har klare infektionen, så Ella ikke skal opereres også; men hold ud, hold ud – selv om det må være svært.

  8. Lone says: 1. marts 201321:53

    For helvede da hvor er det urimeligt……..:-(

  9. Karina G says: 1. marts 201321:26

    Åh, det er næsten ikke til at holde ud! Ord og tanker herfra! I er så seje!!

  10. Heidi Dyreby says: 1. marts 201321:10

    Kæmpe kram til dig Dorte…så dig i morgen tv…dejlig er du..din seje Ella kæmper godt nok nogle kampe…men vinder….

  11. Lene Kragelund says: 1. marts 201320:50

    Åhh, hils hende endelig igen -tror vi var blevet vanvittige uden hende dengang ;) Kram til dig, og hatten af for at du har krudtet til at være på morgen-tv :)

  12. Tina says: 1. marts 201320:46

    Stakkels Ella mus, situationen kan hurtigt ændre sig :-( håber på hurtig bedring. Og stort kram til mor

  13. Dorte says: 1. marts 201320:43

    Hej Lene – skulle lige hilse dig mange gange fra Mia, som er herinde nu. Hun anbefaler din blog på det varmeste. Glæder mig til at kigge forbi den :-)

  14. Cille says: 1. marts 201320:34

    Hvor er det bare ikke fair i skal alt dette igennem oven i det andet…..

    Mega krammer

  15. Lene Kragelund says: 1. marts 201320:32

    Mange gode tanker og positiv karma sendes mod 5061 og dig… Det er sådanne dage at der burde være rødvin og Bailey til kmt-forældrene i køkkenet!!
    Håber missionen lykkes og at natten bliver så rolig som den nu kan derinde…!

Kommenter indlægget