Når natten falder på
Sindsygt høj telefonkimen vækker mig; jeg farer op. Lægen på Ellas stue i røret: “Din datter er blevet dårligere over natten, så måske I skulle stå op og komme herover for at få rapport, inden min vagt slutter?” Flyver i bad. Roder i skabsdyngen efter en ren bluse. Sort? Nej, det er for dystert. Hun er her jo endnu.
Smølfine ligger blå og slatten på sin lyserøde stue. Ilten er skruet op på max, men det er ikke nok. Saturationen er alt for lav – og daler fortsat. For at undgå liggesår vendes Bellestegen hyppigt; sidste gang dog med kedeligt resultat. Personalet fortæller dystert, at Ellas tilstand er meget kritisk. Ingen ved præcist, hvad der er galt, men leveren lader til at have sluttet transplantationsfesten for både nyrer og venstre lunge. Væk med konfetti og frem med sørgebind.
Jeg hulker tilbage gennem kælderen.
Dagen snegler sig afsted i det højloftede familiehus. Besøger løbende lille lune Mus. Kvalmen trænger på, hver gang jeg nærmer mig Intensiv og afløses af gråd, når jeg kysser hendes pande.
Hvor jeg dog savner hende!!!
“Når jeg kysser Lillesøster farvel, har jeg ikke lyst til at gå men til at kysse hende endnu mere”, siger Nora efter vores godnat-visit. Jeg smiler til min store pige. Lidt kan jeg nemlig godt smile, for Ella har netop rettet sig fra “dygtig dårlig” til “stabil dårlig”, og – på trods af skæve blodprøver – går jeg natten i møde med et lille håb. Om at kunne få nogle rolige timers søvn og om måske at blive vækket af morgensolen.
Frem for lægen …
Hej Dorthe, håber af hele mit hjerte Ella bliver rask. Vi mistede vores CLara for tre måneder siden, alt gik ellers vel .. til det tog en drejning. Det føles som forældre som at stå på sidelinjen til ens barns liv.. et mareidt i levende billeder. Det var svært at følge Ellas historie, så var egentlig holdt op, men det lille menneske altså <3 … jeg skal læse at hun klare den. Jeg skal læse om den dag Ella kommer hjem til mor og far og storesøster igen. For det gør hun. Hun skal skælde læger og samtlige sygeplejersker ud igen, hun samler bare lige energi. Alle vores tanker og håb til Ella, hun er større end min Clara var, men lige så sej & stærk .. pippi power <3
“Intet nyt, er godt nyt”, går jeg og messer..
Og jeg håber, krydser fingre og holder vejret!
Tanker og kram til jer alle, jeg håber og beder til alle gode kræfter om at hjælpe Ella. Kæmp kæmp kæmp lille pige. Jeg vil håbe du får sovet godt så kræfterne fornys, Dorte.
Mine tanker er hos jer.
Håber Ella klare kampen…
Må Ella have styrken til at kæmpe og med jeres støtte og kærlighed, samt lægernes og sygeplejerskernes dygtighed, komme igennem og finde vejen ud på den anden side. Tusind af tanker og håbet om en snarlig bedring.
Har fulgt med på sidelinjen længe… hver eneste dag, nogle gange flere gange om dagen, venter spændt på at høre nyt…
Jeg har været så lykkelig på vegne af dig over, at transplantationen gik godt, at kroppen reagerede positivt, at udviklingen var positiv… og så blev hun dårlig…
I den sidste uge har det gibbet i mig hver eneste gang, jeg har læst.. og det gør det igen.
Ingen kan beskrive den smerte, den sorg, den frygt, den angst, den fortvivlelse du oplever lige nu. Det kan kun du.
Men jeg kan sige dig så meget, at intet menneske fortjener, at opleve det mareridt du lige nu gennemgår, hvor frygten lurer om hvert eneste gadehjørne, hvor der aldrig er 3 rolige minutter uden angsten, frygten, sorgen, fortvivlelsen, afmagten og alt det andet…
Jeg krydser alt hvad jeg kan for, at mirakler stadigvæk findes, og at de indfinder sig hos jer meget snart, så I kan sove roligt om natten igen!
” Solen er så rød mor og natten er så sort,
nu er solen død mor og dagen gået bort,
ræven går derude mor, vi låser vores dør,
Kom sæt dig ved min pude mor og syng en lille sang.”
I er i mine tanker!!!!! Klem Diana
Kommentar
Åh… Kæmp Ella, kæmp.. Jeg tænker på jer allesammen hver dag. Håber, håber virkelig at Ella vinder kampen.
Kære D. Jeg er lamslået for anden gang idag. Jeg kom ned i bytte børnehave (Jættestuen bytter med Fuglebakken en uge hver forår) for at hente Maria for første gang dette forår. På indgansdøren hang en tegning lavet af en Ella. Der var tegnet huse og nogle mennesker og der stod. Det gode og det onde. Jeg tænkte med det samme på Ella-bella og fik en bange anelse om noget og strøg hjem (NU) og læste din blog.
For F.. da. Der er meget ondt og smerte i det du skriver. Det gør mig virkelig ked. Men hun er her stadig og kæmper sammen med jer. Jeg håber virkelig at kurven af bunden nu ER nået og at I er på vej op mod det gode.
Kæmpe kram og 1000 tanker og krebsemasker fra Inge
Det er ganske utroligt, at du magter at skrive, som situationen er. Hvor er du en stærk og modig mor. Jeg ønsker dig og dine overnaturlige kræfter og mod, til hvad dagene med jeres lille elskede pige byder.
Har lyst til at skrive velsignelsen til jer alle:
‘Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig – Herren løfte sit åsyn på dig – og gi dig fred….’
Jeg har slet ikke ord for hvor ondt det gør mig at læse om jeres kamp. Jeg håber og beder hver eneste dag for, at der er godt nyt når jeg åbner siden.
Vi beder for dig, Ella. Må du følge lægernes plan og få et langt liv.
Fra en forælder, der også har haft sin gang på 5054.
I kender mig ikke, men jeg følger jer her på bloggen. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i jeres situation, men jeg sender en masse tanker, håb og ønsker om, at Ella snart får det bedre…
Jeg har meget længe fulgt med her på siden og selvom jeg ikke kender jer, så er i alle nærmest blevet en del af min hverdag. Hver dag læser jeg med, hver dag tænker jeg på jer og hver dag føler jeg med jer. Der er ingen ord som kan beskrive hvor stor respekt jeg har for jer som familie og hvor meget jeg virkelig føler med jer. INGEN burde gå igennem det som i går igennem!
At læse hvor skidt Ella har det gør mig oprindelig ked af det og at i skal stå i denne situation er umenneskeligt.
Jeg ønker jer alt det bedste, sender jer de kærligste kram og vil sende Ella en masse “god bedring” tanker i denne tid.
Den allermest medfølende tanker
Berit
Håber og krydser fingre
Jeg sidder her med tårer på min kind og læser om det i oplever lige nu. En forældres mareridt. Jeg krydser alt hvad krydses kan og sender jer alt det overskud jeg har…. Nu må solen godt snart lyse på jer så i kan få samlet hele familien og give jer gode minder istedet for alle disse skrækscenarier. Mange tanker. Fra Dorthe, en anden mor fra 5054
Åhrr Dorthe og Anders føler med jer det gør mig så ondt at i skal igennem dette, håber inderligt at Ella snart får det bedre. I klare det så flot også jeres ” store ” Nora pigen. Sender jer de varmeste tanker og knus
For søren Ella, hæng på. Der er en masse mennesker omkring dig, der glæder sig til du vågner og en masse ting du mangler at opleve. Tanker…
Åh jeg håber med dig og TROR <3. Masser af tanker og kram fra Lene
De varmeste tanker til jer og inderligste håb.
Kan ikke finde ord!! Håber og beder for Ella og tænker på jer !!
Jeg læser det igen og igen… Tårerne triller og jeg har ondt sammen med jer og så alligevel, kan jeg ikke i min vildeste fantasi leve mig ind i den smerte/frygt I føler. Hvor meget mere skal I igennem, hvor meget mere kan lille Ella klare. Kan ikke vente til der kommer nyt fra dig og når der gør, håber jeg dælme det er fremgang!! Det er umenneskeligt for jer det her. At jeg får svært ved t falde i søvn… Hva´søren for en nat får I så?? Jeg vil tænke på jer og sender jer god energi – til smukke Ella, må din skytsengel tage sig omsorgsfuldt af dig i nat. Stort kram fra Diana
Jeg håber og ønsker af hele mit hjerte at det bliver bedre …Masser af knus og tanker herfra
Håber og beder for at I bliver vækket af morgensolen.. Og at Ella får det bedre.. Mange tanker til jer alle 4..
I er i mine tanker. Alt håb og ønsket om bedring herfra til jeres lille Ella!
Åh, Dorte … Det gør mig så frygteligt ondt, at Ella har det så skidt. Jeg tænker på hende, jeres søde tøs, og håber så inderligt, at hendes tilstand hurtigt bliver bedre. Stakkels lille Ella og stakkels jer. Kom så Ella!!!
Ordene slår ikke til. Hvor jeg dog håber på det bedste for Ella.
Græder sku…for pokker hvor er livet da barskt..jeg håber at natten gør underværker, at der sker store mirakler..Ella skal vågne op til sin dejlige mor, søster og far….sender dig et stort kram…
Jeg håber…
Alle tanker og masser af kram flyver mod jer….
Mange tanker til jer – jeg håber på en stille nat, hvor Ella får det bedre!