Johanne
Hatten af for dit job som kemomor!

Mosekonen
Denne sene … eller meget tidlige morgenstund har jeg siddet og læst mange indlæg på din blog. Kampen I har gennemgået, dybe, følsomme, åbne indlæg og med en ærlighed, som berører mig dybt.

Nina
Igen rammer du spot-on!!! Sætter tanker igang og får hverdagens udfordringer til at virke som det rene ingenting. Og det er lige, hvad der er!!! Ingenting …

Janne
Jeg kender dig ikke personligt, men efter at have fulgt din blog et stykke tid, synes jeg alligevel at jeg kender dig og din familie. Du beskriver så fantastisk godt de op- og nedture man har med et sygt barn, og for det meste er det jo personlige ting, du refererer til. Men når man læser din beretning, bliver man SÅ harm på de myndigheder, som bestandigt skruer på besparelsesknappen; i en grad, så man tænker, at det her kan da ikke finde sted i et civiliseret samfund som vores!? At man BÅDE skal klare hverdagen med et sygt barn OG tjekke de læger og sygeplejersker, som skulle være der for at hjælpe og støtte én, det MÅ da ikke forekomme. Hvordan kan man gøre politikerne opmærksomme på, hvad der foregår? Jeg mener, der må jo nogen til at fortælle dem hvordan hverdagen er for dem, der er brugere af systemet! Jeg ved ikke, hvor langt ud din blog når, men jeg håber virkelig, at der er nogle politikere, der læser med og har meget røde ører!!

Karin
Kiggede forbi bloggen i dag, og blev fuldstændig grebet af din måde at fortælle på. Jeg blev rørt, fik tårer i øjnene, og lyst til at vide mere. Jeg ved at jeg vil kigge forbi bloggen igen, for jeg er nød til at læse med og håbe på en Happy Ending. Jeg tog også et lille smugkig i bogen, og hold da op hvor din måde at fortælle på ramte. Jeg er selv mor til en hjerneskadet dreng, han har ikke kræft, så måske tænker du hvordan kan det du skriver ramme mig, og føles nogenlunde på samme måde. For mig var det sorgen, frustrationerne om hvordan fremtiden ville se ud, og hvor langt han ville nå. Så jeg har også bandet og svovlet. Men hvor er i stærke, og hvor er det modigt at turde skrive offentligt om sine inderste følelser. Min søn bliver aldrig rask som andre børn, men han ved ikke selv at han er skadet, og han nyder sit liv fuldt ud. Jeg håber din Ella kommer godt igennem den forbandede sygdom, og bliver raskmeldt for ever. Hun vil selvfølgelig kunne huske forløbet, og have oplevelserne på sjælen. Men hun vil have nogle forældre der helt sikkert vil minde hende om hvor betydningsfuldt livet er. Tak fordi jeg måtte læse med.

Minna
Kender ikke dig og vice-versa, men følger dig og din familie tæt, må undre mig over der findes mennesker som dig og din mand jamen hvor får du dine kræfter fra? Men på den anden side du har intet valg, jeg er en halvgl. farmor og kunne aldrig forestille mig det der er sket for jeres lille guldklump skulle ske for een af mine/vores børnebørn, men tænker ofte: Hvor er vi dog heldige at have sunde og raske børn i vores nære kreds jeg bliver sommetider så ulykkelig når jeg læser din blog, samtidig med jeg klukker af dit sprog dine kælenavne til din søde syge datter, I må komme ud på den anden side, jeg beder for jer hver aften.

Lise
Kender jer ikke, men må alligevel sende de kærligste hilsner om rigtig god bedring. Må dette mareridt snart vender for jer – I er i mine tanker.

Katja
Hvor er jeg ulykkelig på jeres vegne – selv om jeg ikke kender jer personligt, føles det alligevel sådan gennem din blog.

Mia
Jeg kender jer ikke, men følger med i jeres liv og føler med jer og sender jer de varmeste tanker. Du får mig til at tænke på livet og nyde det jeg har endnu mere.

Helene
Jeg har fulgt jer fra starten, været glad når der var noget at være glad for (ikke ofte nok ) og rystet af angst når det ikke gik så godt. I fortjener en snarlig happy end på dette rædsomme eventyr alle sammen Håber kræfter og mod slår til endnu een gang.

Rikke
Hey. Du får et lige et stort kram med her fra en vildtfremmed. Har venner, hvis datter har leukæmi, og er af den vej “plumbet” ind på din blog. Tak fordi jeg/vi/verden, får lov at læse med i din families liv. Du skriver fuldstændig fantastisk fint, og det er en gave at få lov at følge med i Ellas, dit og familiens liv, der gennem dine fortællinger får en rigdom der rækker langt ud over sygdom, smerte og de mange bakker, som hele familien og især Ella bliver ved med at skulle kæmpe sig over.

Gitte
Jeg har fulgt din blog gennem lang tid. Da Ellas sygdom blussede op igen, undrede det egentlig mig, at du kunne finde overskud til at blogge. Efterhånden som tiden er gået, har jeg dog ændret opfattelse, og Jeg håber, at bloggen fra tid til anden kan fungere som din lynafleder. Man ynder at påstå, at man bliver stærkere af modgang. Sikke noget sludder. Næ, man finder al den styrke, som har været gemt indeni, og den bliver brugt rub og stub… Men batterierne skal lades op, inden de bliver helt afladet. Jeg har selv været gennem en periode, hvor jeg har skullet strække mig til det yderste, og derfor har jeg nu erfaret, at man tanker energi på de mest uventede måder. Men at dele med andre giver på en eller anden underlig måde luft, og luft skal der til. Det er dejligt at høre, at det endelig går så godt hos jer, og jeg sender mine varmeste tanker til jer, for mig en ukendt familie. Må lyse og venlige dage være jeres fremtid.

Anne
Kæreste Dorte! Hvor er det fantastisk!! Har fulgt jeres lille familie længe. Kan godt forstå, at du ikke tør tro på miraklet endnu. Men jer føler mig sikker på, at I nu ENDELIG er kommet ud på den anden side.

Dorthe
Hvor er du dog god til at sætte ord på alt det der rør sig i hovedet på en, når man er mor til et kræftsygt barn. Min søn, på nu 15 år, har leukæmi for tredje gang. Han har aldrig været så dårlig som Ella, men angst, fortvivlelse og bekymring kender jeg. Den har fulgt os nu siden sep. 2002. Du skal bare vide, at du hjælper også mig med dine refleksioner. Tak for det og hvor det dog glæder mig, at Ella er i bedring. Jeg ved præcist hvilke kræfter det har krævet fra jer alle 4.

Joan
Du rører noget dybt i os der følger din blog, med alt hvad du deler.

Joanna
Er i ung pige der lever i bedst vilkår, og burde ikke tænke på andet end ungdom og fester! Alligevel smutter jeg forbi jeres blog ret ofte, hvis ikke hver eneste dag! For at følge med i jeres kamp mod kræften! Jeg kan ikke slippe tankerne om lille Ella! Når folk brokker sig over små ting kommer jeg til at tænkte på Ella! En lille pige der bestemt ikke har valgt det her, en lille pige der har overlevede så meget de fleste ville have give op og ikke mindst en familie der kæmper så MEGET! Jeg kender jeg overhoved ikke, men alligevel gør Ellas historie indtryk på mig! Jeg sender en masse held, varme og knus til Ella og jer som familie!

Anita
Jeg har læst bogen kemoland for et halvt år siden, efter at jeg havde set et indslag i tv om jeres ulykkelige situation. Siden har jeg simpelthen ikke kunnet slippe jer. Jeg følger med på sidelinien og sender rigtig mange bønner til vor herre, med ønsker om gode nyheder, bedring og helbredelse. Selvom I ikke kender mig, sender jeg jer de varmeste knus og tanker.

Gitte
Selvom jeg slet ikke kender jer fra andet end bloggen, så kommer man altså til at bekymre sig for Ella og resten af familien.

Anna
Selvom du ikke kender vores lille familie på 5, skal I vide at I er i vores tanker. Sender kram og helende tanker.

Tina
Og jeg sidder her og græder med i mens jeg våger over min søn på 4 år på samme måde som dig. Han er også i koma efter et langt og opslidende behandlingsforløb. Jeg ved ikke om han overlever eller dør og jeg føler med dig af hele mit hjerte. Jeg ved desværre alt for godt hvordan det er at være i dette ekstensielle helvede af tilstande af håb, sorg og glæde.

Sussie
Du er en helt unik og ufattelig stærk person. Jeg tror på Gud holder øje med dig og at Ella bestemt ikke er i hans blinde øje. Men måske har alt det sku’ til for, at du ved dine skriverier, styrke og tanker, har kunne hjælpe så mange andre mennesker i deres “kamp”. Sygdom kan virke uretfærdigt, men er måske et middel til at opnå noget bedre i sidste ende. Guds veje er uransaglige. Jeg beder for lille Ella og fra bunden af mit hjerte, håber jeg snart hun kan danse i solens lys, når den snart kommer … Aldrig mist troen og håbet!

Anna
Du klarer den, for det gør en mor. Jeg synes du er den sejeste og mest omsorgsfulde mor lille Ella og Nora kunne have. Jeg følger dig dagligt på din blog, og føler så inderligt med dig. De sidste dage har jeg næsten ikke kunnet få jeres lille familie ud af mit hoved. Hun skal klare den lille Ella. Hun er en fighter, og vi er mange der hepper på hende!

Karen
At du er stærk alligevel, det vidner dine fine, ærlige og poetiske skriverier om.

Tine
Selvom vi ikke kender hinanden er I i disse dage en stor del af vores familie, vi føler med jer, tænker på jer, hepper, krydser fingre og håber Ella snart kan komme i gang med alt det hun er gået glip af indtil videre.

Anne
Dorte, jeg er fuld af beundring over dit mod til at dele dit liv med os på godt og ondt – det er så stærkt af dig.

Helle
Kære lille, smukke Ella-pige. Du kender mig ikke, men du har rørt mig så dybt, så dybt … tårerne får frit løb over alt det, som din lille krop har været igennem indil nu. Sender al min styrke til lille dig og din dejlige familie i håbet om snarlig bedring.

Kia
Har fulgt med på sidelinjen længe … hver eneste dag, nogle gange flere gange om dagen, venter spændt på at høre nyt … Jeg har været så lykkelig på vegne af dig over, at transplantationen gik godt, at kroppen reagerede positivt, at udviklingen var positiv … og så blev hun dårlig … I den sidste uge har det gibbet i mig hver eneste gang, jeg har læst.. og det gør det igen. Ingen kan beskrive den smerte, den sorg, den frygt, den angst, den fortvivlelse du oplever lige nu. Det kan kun du.

Joan
Det er ganske utroligt, at du magter at skrive, som situationen er. Hvor er du en stærk og modig mor. Jeg ønsker dig og dine overnaturlige kræfter og mod, til hvad dagene med jeres lille elskede pige byder.

Berit
Jeg har meget længe fulgt med her på siden og selvom jeg ikke kender jer, så er i alle nærmest blevet en del af min hverdag. Hver dag læser jeg med, hver dag tænker jeg på jer og hver dag føler jeg med jer. Der er ingen ord som kan beskrive hvor stor respekt jeg har for jer som familie og hvor meget jeg virkelig føler med jer. INGEN burde gå igennem det som i går igennem!

Diana
Først vil jeg sige jeg har lige sluttet sidste side i din fantastiske bog. En bog som fik mig til at le græde og ikke mindst, en bog jeg kan sætte mig ind i ….

Camilla
Har fulgt med på sidelinjen gennem længere tid … Jeg kender jer overhovedet ikke; så skal man kommentere og dermed bryde ind i privatsfæren – skal man ikke? Man skal! Hvor mit hjerte dog bløder og ængstes med jer, mens Ella kæmper sit livs kamp. Selvom jeg også er mor, bilder jeg mig ikke ind, at jeg i selv mit værste mareridt kan forestille mig, hvad I gennemgår. Der skal et utroligt overskud til at dele historien. Uendelig kærlighed skinner igennem og præger de mange, der forsøger at rumme jeres situation. Alle mine bedste tanker og ønsker går til Ella, til Nora og til jer som forældre, der holder sammen på en familie i dyb krise.

Louise
Jeres familie og ikke mindst lille Ella er kravlet ind under huden på mig gennem dine ord, Dorte.

Marianne
Tak fordi du deler, det sætter masser af tanker igang om livet.

Fru Hansen
Kære kære familie. Jeg kender jer ikke men følger Ella og jer på bloggen – og krydser fingre og håber.

Trine
Kære søde familie. I kender mig ikke – jeg er blot én som følger med på denne blog, selv har to små drenge, men så alligevel nok på ingen måde alligevel kan forestille mig jeres situation.

Camilla
Jeg slugte Kemoland bogen forrige weekend. Jeg græd. Jeg bliver faktisk ret trist over at læse, at Riget til tider virker som et ret umenneskeligt sted. Jeg vil så gerne have tiltro til vores sundhedssystem. Jeg synes dog der er flere og flere eksempler på, at vores system ikke altid tager de basale og menneskelige behov alvorligt! AK …

Asta
Jeg har fulgt med her på bloggen længe-længe. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det er for jer – min referenceramme er ‘bare’ egne højtelskede (raske) børn. Og jeg ønsker så højt for Ella og for jer alle at hun klarer skærene og at hun får et dejligt liv. Du er stærk – også når du er helt nede i kulkælderen – fordi din kærlighed er så stor!

Dorthe
Dorte, du er fantastisk til at sætte ord på lige præcis alt det der rør sig i hoved og krop når man er pårørende.

Tina
Åhh Dorte – du og din familie er i mine tanker ofte – og specielt i disse dage. Igen er der et cancer spøgelse over min lille familie, og derfor tænker jeg på hvor stærke du og din lille familie er. Ikke af lyst men af nød. Kan jeg være lige så stærk hvis man blev sat i den situation? Det tvivler jeg på.

Florian
Hold da op, hvad går I alle sammen igennem. R E S P E K T!!! Har fulgt jer i flere måneder, men nu er dagen kommet. Ved bare at I er usædvanlig seje, alle sammen.

Mia
Endnu en fast læser sender jer SÅ mange varme og helbredende tanker! Tak fordi du deler med os.

Signe
Tillykke med fødselsdagen. Dine ord bringer virkelig tårerne frem – men jeg sætter meget stor pris på din ærlige formidling af det hele. Jeg sender mange tanker og håb.

Jeanette
Jeg kender dig / jer ikke, kun fra tv og her på din blog, men nu MÅ jeg også ønske jer alle 4 alt muligt held og lykke – det er kun små (slidte) ord, for i jeres situation er der vist ikke rigtigt ord der dækker, andet end at vi / jeg tænker RIGTIGT meget på Ella og jer 3 andre i jeres lille familie.

Louise
Jeg har fulgt dig gennem medierne og bloggen og jeg synes det er så flot at du magter at fortælle din historie. Og jeg forstår det godt, for jeg har ligesom dig en trang til at sige tingene og ikke tie. Men bare at få lov til at dele og sætte ord på det, der gør ondt, det er en enormt helende proces. Så bliv ved med at gøre det du har behov for at gøre og bliv ved med at elske dine piger og din familie betingelsesløst. Vi er mange der følger jer og sender jer en lille tanke hver dag.

Tante T
Din blog idag rammer lige ind i mit hjerte og sindstilstand.

Tina
Sikke en beretning, du har skrevet her! Hvor har jeg læst med og grædt undervejs mellem smil. Hvor er det en barsk beretning og jeg krydser alle fingre for, at I en dag bliver en helt almindelig familie igen og din lille datter klarer skærene. Jeg vil læse med her fremover …

Bende
Sidder og mindes 18 år tilbage, og gendkender følelserne og situationerne, det med at være en del af de andre familier på afd 5054 liv på godt og ondt. Vi var tilknyttet afd 5054 i 2 1/2 år, vores dreng var den gang 2 år.

Diana
Vi følger med fra alle kanter. Er igang med at læse din bog Dorte, jeg beundre dit mod, din styrke, din vilje og ikke mindst, dit fornemmeste, nemlig at være mor – du er en skøn mor og gud hvor er du god til at være det. Min tanker er hos jer hver dag.

Betina
Stærke fighter Ella, den styrke i besidder giver stof til eftertanke … Alle dagligdags udfordringer for os andre bliver så små og ligegyldige når de bliver holdt op i mod det I gennemgår.

Louise
I er i mine tanker mere end i aner. Ingen ord hjælper jer, og gør det nemmere, men derfor skal I alligevel vide at der er så mange der føler med jer og krydser fingre for jeres lille skønne nus.

Afnane
Her sidder jeg så og tuder selv om jeg aldrig har mødt hverken dig eller Ella. Tanker og masser af kærlighed herfra. Fra en mor til en anden rigtig stærk mor!

Susan
Så tuder jeg sgu igen …

Lonni
Pyh ha, sidder med en tåre i øjet, det er godt nok stærk kost det her.

Lene
Brøl videre, du brøler for en god sag, nemlig dit lille barn.

Heidi
Holder meget af at læse de dejlige opdateringer. Atter engang beskriver du bare det du står i så gribende… synes at i er så seje

Rikke
Søde, kloge Ella. Er meget rørt af alt hvad der sker i Kemoland.

Annika
Kan ikke andet end beundre dig og din fantastiske familie

Dorthe
Du hjælper mig med at sætte ord på alt det der fylder når man har et kræftsygt barn. Så TAK for det.

Maria
Min datter er blevet opereret for kræft. Vi var forbi afdeling 5054 kortvarigt, og hun er nu erklæret rask uden stråler eller kemo. Det giver mig håb, at læse din bog og samtidig beroligende at læse dine tanker, angst og frygt … Noget som jeg deler med dig … Held og lykke til jer alle 4.

Julie
Meget rørende og rammende læsning! Al respekt og de bedste tanker til fantastiske fighter-Ella og hendes (om muligt) mere fantastiske familie!

Anna
Jeg har fulgt jeres blog i et halvt års tid, og jeg kan ikke andet end at udtrykke min dybeste respekt for Ella og hele jeres familie. Alt det Ella har været igennem og overlevet kan kun en vaske ægte fighter gennemføre. Når man har overlevet det Ella har oplevet, kan man klare alt! Bliv ved med at kæmpe Ella, du er en hårdt prøvet pige, men også en sand kriger – der er forbilledligt!

Margit
Fantastisk bog at læse. Tak for det… for grin og tårer og ikke mindst følelsen af at andre har haft samme tanker, frustrationer, angst, glæde.

Pia
Mens jeg næsten glemmer at trække vejret læser jeg og følger din blog … Den gør så stort indtryk på mig, og bliver ked af alt det lille Ella skal igennem..

Katrine
For pokker hvor er det barskt og rørende at læse.

Julie
Vi har dagligt fulgt med på din blog og læst din bog, og vi beundrer dig og din familie for jeres mod på livet og det hele!!

Malene
Så er bogen læst for 2. gang… Stadig lige så god som første gang … Tudet mig igennem flere afsnit, men for dælan hvor kan jeg kun anbefale bogen. Den fortæller lige spot on, hvordan man har det som cancerbarn familie.

Stine
Det før stort indtryk på mig at læse her på din blog – jeg kan ikke skrive noget klogt, det må være så uendeligt hårdt.

Joan
Det er stærk læsning, at følge med på din blog. Al mulig held og lykke med din datters behandling. Jeg ser frem til at læse din bog.

Sine
Har lige læst bogen til ende! En fabelagtig bog. Du er så sej Dorte!

Michael
Fik lige læst prologen, og den rørte en hel del i mig som far. Jeg skal klart have hele bogen som ebog.

Jannie
Dorte Dorte Dorte, jeg bøjer mig med dybeste respekt for dig – Du er SÅ SEJ!!

Susan
Så fantastisk flot at du Dorte ku sidde der i TV og fortælle om jeres utrolig hårde liv, og hvordan I kæmper for jeres lille Guldklump. Hvor godt for jer med jeres fantastisk gode netværk … Held og lykke i fremtiden for jer alle fire i familien …♥♥♥

Connie
… en smuk mor i et fantastisk, rørende og hudløst ærligt interview ♥ Flot Dorte ♥

Marianne
Hvor er du sej, du gjorde det så godt i morgen tv, men hvor må det være en svær tid for jer. Ønsker jer al mulig held og lykke.

Kirsten
Hvilken fantastisk dejlig mor, jeg så her i morgen TV. Held og lykke til jeres lille familie.

Maria
Jeg har lige spenderet en hel del tid på din blog, læst og læst. Jeg har som andre, set dig i Go Morgen Damnark, og blev meget rørt af din historie.

Mette
Blev i aftes færdig med Kemoland og bliver nødt til at rose dig; du formår på magisk vis at kombinere alvorlig sygdom og sjælsrystende oplevelser med humor og ærlighed. Jeg blev fuldstændig tryllebundet af dine fortællinger og jeg håber inderligt, at dette ikke bliver dit sidste værk. Dernæst skal lyde en stor og hjertevarm hilsen til hele din familie. Jeg kender jer ikke, og kan på ingen måde sætte mig i det sted, I står i netop nu. Jeg er fyldt med empati og medfølelse, og jeg beder til, at fremtiden tegner lys for jer alle fire. Anbefaler Kemoland på det kraftigste; den er kærlig, menneskelig og stiller nogle vigtige spørgsmål til sundhedsvæsenet og til livet generelt.

Steffi
Har de sidste par dage læst din blog igennem fra du startede, sikke mange tanker det sætter i gang! Synes det er en rigtig flot blog du har lavet og virkelig livsbekræftende – ting som man ikke sætter pris på i livet, kommer man til at se, at man burde!

Steen
Barsk læsning med kontant, temperementsfuldt sprog; sine steder grænsende til det kompromisløse i den pressede situation og  alligevel poetisk og slagfærdig i stram fortællestil, som dagbogsformen tilsiger.

Torsten
Jeg har læst bogen med stor appetit og beundring. Fantastiske beskrivelser af følelser og situationer som rammer lige ind i sjælen og giver en masse stof til eftertanke. Frustrationerne som Dorte beskriver er vel helt igennem menneskelige og naturlige for forældre i de situationer og at de nu er beskrevet så præcist, burde bare få ledelsen på hospitalerne rundt omkring til at inddrage bogen i uddanelsen af personalet. Andre afdelinger fungerer bestemt bedre, men der er med garanti dele af problemstillingerne der viser sig på alle afdelinger. Kommunikation mellem afdelingerne og prøver der bliver væk kan jeg bestemt bekræfte sker på andre afdelinger … Send et eksemplar til Astrid Kragh, hun er vist stadig sundhedsminister, systemet skal ændres oppefra, lokalt får man kun øretæver ud af det. Kan kun give mine bedste anbefalinger til bogen, men som sagt, den rammer lige ind i sjælen, så vær forberedt på at følelserne kan løbe lidt af med en.

Kathrine
Uh hvor jeres situation rammer mig, har derfor ikke så mange ord.

Tina
Det er så flot Dorte og fed forside. Glæder mig til at læse den. Har bestilt den

Anne
Det er slet ikke til at bære. Hvor bøjer jeg mig bare i støvet over jeres styrke.

Inge
Sluger din bog Dorte. Du skiver fantastisk… som en rigtig forfatter!!! Du har nogle fantastiske metaforer på ting. Kommer lige nu i tanke om der, hvor du beskriver jeres situation som et ludospil der gang på gang vendes på hovedet og sætter nye regler op…du har et talent der. Det forpligter.

Marianne
”Hvordan mon det føles at være i deres sko”? Sådan tænker jeg tit, inden jeg som præst skal ind til en svær samtale med en familie i krise. Jeg har jo aldrig haft et sygt barn, endsige mistet et barn. Med ”Kemoland” i bagagen er jeg nu anderledes godt rustet til de svære samtaler. Her bliver intet fejet ind under legetæppet. I den hudløst ærlige bog tegner sig et tydeligt billede af livet med en kræftramt baby. Men det handler også om en familie i krise, om det raske barn, om afsavn og om forsøget på desperat at holde sammen på familien under umulige forhold. Det er en nøgtern fortælling om skyld, fortvivlelse, håb, smerte, vrede, misundelse, afmagt, raseri og midt i alt det: selve livets mening i små glimt af hverdags tilfredshed og lykken i det almindelige. Og så er den fortalt med humor og en skarphed der gør, at man ikke lægger den fra sig før man er færdig. Trods det grumme emne er det også en opmuntrende fortælling. For det er tydeligt at familien ikke er alene. Venner og familie bærer med og bærer igennem – også når de ikke bliver bedt om det. Derfor er ”Kemoland” også god læsning at få forstand af, hvis man i omgangskredsen møder nogen med et sygt barn eller som har andre vanskeligheder. Bogen/bloggen er blottet for selvmedlidenhed, men til gengæld rig på indsigter i følelserne hos en familie i dyb krise. Man bliver simpelthen klogere af at læse den og ”Kemoland” bør være et must-have for alle, der arbejder med familier i krise og for alle der selv kender sådan en familie. Jeg giver den hermed min højeste anbefaling.

Annette
Jeg er imponeret! Rørende, professionelt, ægte, talentfuldt.

Per
Jeg har forsøgt at læse bloggen, men jeg kunne ganske enkelt ikke – jeg kan ikke undgå at blive stærkt emotionelt påvirket. Jeg har meget svært ved at tackle leukæmi hos børn – det rammer så uretfærdigt og helt uden rationale …

Susan
Fantastisk blog du har lavet der, den kunne jeg godt have brugt da vi startede med kemo ♥

Charlotte
Det er en gribende historie, som giver afspejler den svære situation, I har været igennem.

Signe
Tak for din meget bevægende historie. Jeg har ikke forestillingsevne til at forstå, hvad du og din familie har måttet gå igennem, men dit sprog gør beretningen uhyrlig nærværende og levende.

Marie Louise
Vil bare sige, at du er min heltinde. Hvis jeg var i din situation kunne jeg ikke have klaret det kvart så godt som dig. Jeg ved, at du føler dig træt og fortvivlet, men overvej lige, hvor mange ting, du klarer både praktisk og omsorgsmæssigt. Og du orker også at dele det med alle os. Tak.

Suzette
Jeg synes, at det er en rigtig rigtig god blog, du har fået skabt. Jeg er glad for, at du også selv synes den er så meget dig.

Hanne
Tak Dorte, for et brag af en bog! Socialrealisme i dens genre, hvor du kommer hele vejen rundt og Så i dagbogform … Læste den næsten i et hug, men skal læses igen. En bog der er til af få god forstand af og som henvender sig til alle mennesker. Jeg ønsker mig mange flere bøger fra din hånd …

Anne
Kender dig ikke, men er faldet over din blog som rør mig dybt. Hvor må det være en udfordrende tid for jer alle. Kan desværre ikke formulere det så elegant som dig. Men alle de bedste ønsker og tanker til Ella og jer andre.

Susan
Dorte, din helt unikke evne til at formidle ærligt går lige i hjertet. Emnet er så relevant og jeg vil med glæde dele fremtidige blogindlæg på min Facebook profil.

Hanne
Jeg er en af de indtil nu tavse, som følger dig, Ella og din familie på din blog, som er fantastisk og hudløs ærlig. Du er en fantastisk person, som har et ufatteligt overskud og en fantastisk evne til hudløst ærligt at beskrive den barske hverdag, som du og din familie facer. Jeg beundrer dig.
Jeg ønsker alt det bedste for dig og din kære familie og ikke mindst dejlige Ella. Kemoland bliver så snart den udkommer en del af min bogsamling.

Helle
Din blog er rystende læsning, men du skriver fantastisk.

Charlotte
Er helt tilfældigt stødt på din blog. Bøjer mig i støvet for din hudløse ærlige fortællinger, som rører dybt. Og for dine fantastiske skriftlige formuleringsevner, der er i klasse for sig. Har slugt dine ord på få dage. Man må imponeres over jeres styrke. Allesammen. Historien er trist, det ved jeg jo, men jeg køber din bog. For den støtte det måtte give og ganske enkelt fordi jeg får Lyst til at læse dine ord. Det kan kun være et godt forfatterskab. Knus og håb og tanker til jer alle. Kan man godt skrive det – som tavs, eftertænksom læser, du ikke kender?

Louise
Kære Dorte og familie. Tak for en fantastisk blog, som jeg læser med bladede følelser, og som hjælper mig meget i min helings proces. Du skriver godt og man bliver fanget med det sammen. Jeg glæder mig til at læse din bog.

Johanne
Kære Dorte og familie, jeg er en af de tavse, der læser med. Jeg er på en eller anden måde tilfældigt landet på din side, og jeg er dybt, dybt berørt af jeres skæbne. Jeg har selv en datter på 3 år, et par måneder yngre end Ella, og jeg knuser hende lidt oftere og lidt længere efter at være begyndt at læse med her. Jeg siger desuden ofte til min mand, når han brokker sig over ingenting, at vi er privililgerede, at vi har to sunde, raske og velfungerende børn. Din blog giver anledning til eftertænksomhed, stilhed og kiggen-indad hos mig. Jeg køber helt sikkert din bog. Jeg krydser og håber på fremgang for Ella, jeg græder lidt indeni hver gang jeg ser et billed af en så lille pige, der har det så skidt. Og tænker også lidt på storesøster, der jo også lider af det her.

Elisabeth
Nu har jeg lige så stille læst med på din blog i nogle dage og jeg kan egentlig stadigvæk ikke finde de rigtige ord, men jeg synes altså, at I skal have en lille hilsen med på vejen fra en, der selv havde kræft som – noget ældre – barn og som idag er mor til to små drenge. Min vej var ikke nær så svær som Ellas, og det er efterhånden rigtig længe siden, at jeg var syg, men jeres historie går mig meget nær, både som tidligere patient og som mor.

Pinny
Jeg kom tilfældigt ind på din blog, og jeg bliver glad over det overskud den lyser af, trods det meget triste! Men din blog er til stor opmuntring og inspiration. Jeg beundrer dig, det er så fint, det- du og din familie gør sammen! God bedring til jer alle.

Suzette
Det er skrappe sager at læse Kemoland … ikke desto mindre skriver Dorte med både humor og bid, når hun beskriver sin lille datters kemoforløb, prognoser for overlevelse, lægernes og sygeplejerskernes fortravlede hverdag og sygehusbesparelser. Hun skriver om ikke at føle sig mødt og forstået af personalet, om smerten og sorgen, om at være virkelig bange, om at barbere sit barns hår af, om børn med skæve parykker, sondemadede børn, kemopåvirkede børn – og om børn, der “tjekker ud via kælderen”. Om at våge over sit barn og tørre bræk op hver halve time nat efter nat. Om at være lige ved at miste, da Ella er tæt på at dø en nat. Om at føle sig helt alene og være dømt til ophold i Kemoland … Bogen bør læses af læger og andet sundhedsfagligt personale, der arbejder med alvorligt syge børn. Den er også oplagt at læse for forældre og pårørende til børn i lignende situationer. Men den kan læses af alle som en bekræftelse på livet, et liv, de fleste af os tager for givet.

Trine
Tillykke med den Dorte. Du skriver virkelig godt og jeg håber du får solgt en masse.

Gerda
Den flotteste anmeldelse man overhovedet kan få. Den mest urimeligt ulykkelige situation man kan være i. Hvordan forener man det i én person? Hvor må det være svært og ubærligt at være dig, og hvor er det ondt mod jeres lille familie.

Tine
Ja, der findes stjerner og der findes mirakler. Måske er Ella et af dem?! Giv troen, håbet og kærligheden plads. Af disse tre er kærligheden størst… Elsk alt det du kan Dorte. Det vil give dig styrke. Knus herfra.

Martine
Jeg har lige opdaget din bog og vil glæde mig meget til at læse den, når den kommer i handlen. Jeg ønsker dig al det bedste med din datter, og vil følge din blog fra nu af.

Katja
selv om jeg ikke kender jer personligt, føles det alligevel sådan gennem din blog.

Mia
Græder for og med Jer, selvom jeg ikke kender jer andet end fra dine hudløse opdateringer her på bloggen Dorte. Ord er så fattige, men vi er rigtig mange herude i virkeligheden, langt væk fra Kemoland, der tænker på Jer

Tine
Efter at have fulgt dig og familien igennem dette forløb, kan jeg kun lykønske hele familien og dig selv med: En fantastisk mor med instinkterne på rette sted.

Cille
Hvor dejligt at vide der er andre forældre der desværre forstår det hele og og har tænkt de samme tanker.

Tina
Det er så flot Dorte og fed forside. Glæder mig til at læse den. Har bestilt den.

Lise
Det er en bog jeg glæder mig til at få i postkassen. Jeg glæder mig til at læse den, ved den bliver hård da jeg jo selv er bosiddende i samme land
Beundrer dig for det arbejde du har gjort siden Ella blev syg, beundrer det overskud du emmer af og ved at virkeligheden ser anderledes ud, inde under overfladen. Men du er sej, hele jeres famile er

Ketty
Det er som at læse om vores eget liv, samme tanker, samme angst, sorg, glæde – ja samme følelser, bortset fra at diagnosen er en anden, så har vores lille Clara på 1 år også tilbage fald, 14 dage efter 1/2 års behandling med kemo kure. Indlagt på Skejby sygehus. Igen. Vi har håb. Ikke overskud til at skrive dagbog, så lever det lidt igennem, ved at læse din blog – og dine ord – de samme som vores. Med lægens ord åndende i nakken – der er nok ikke så meget at gøre denne gang. Alle helbredende tanker til jeres lille datter

Marianne
Jeg beundrer din styrke og dit mod til at være tilstede i “virkeligheden” – uanset hvor forfærdelig den må være….

Elisabeth
Nu har jeg lige så stille læst med på din blog i nogle dage og jeg kan egentlig stadigvæk ikke finde de rigtige ord, men jeg synes altså, at I skal have en lille hilsen med på vejen fra en, der selv havde kræft som – noget ældre – barn og som idag er mor til to små drenge. Min vej var ikke nær så svær som Ellas, og det er efterhånden rigtig længe siden, at jeg var syg, men jeres historie går mig meget nær, både som tidligere patient og som mor. Jeg håber så inderligt for jer, at I allesammen kommer igennem det her, og at I i mellemtiden finder styrke i den kærlighed, som står så lysnende klart i dine ord her på bloggen.

Suzette
Følger jer trofast hver dag. Holder vejret. Dit indlæg “Her er så stille” gjorde mig ondt. Jeg håber ikke, dit ‘hemmelige sted’ får ret. Håber, det bliver gjort alvorligt til skamme. Jeg har fået bogen … den er så fin. Har nu blot bladret i den. Kan den jo næsten udenad.

Louise
Jeg kender jer ikke personligt og har først for nyligt “opdaget” din blog – og bog. Dette lille klip virkede så fantastisk stærkt på mig og var meget meget rørende. Jeg kan ikke andet end at sende jer alverdens gode og stærke tanker – jeg håber det bedste for jer.

Charlotte
Er helt tilfældigt stødt på din blog. Bøjer mig i støvet for din hudløse ærlige fortællinger, som rører dybt. Og for dine fantastiske skriftlige formuleringsevner, der er i klasse for sig. Har slugt dine ord på få dage. Men er ambivalent. Måske lidt flov. Over at det fanger mig – når det er så trist. Forstår i den grad din splittelse mellem om man kan være glad samtidig med at man er ked af det. Tanker fra en mor

Louise
Tak for en fantastisk blog, som jeg læser med bladede følelser, og som hjælper mig meget i min helings proces. Du skriver godt og man bliver fanget med det sammen. Jeg glæder mig til at læse din bog.

Tanja
Jeg er også en af de tavse læsere – vi havde vores gang på 5054 i 2009 & 2010; nu kommer vi kun i stueetagen.  Det gør mig så ondt for jer alle, at I nu skal igennem det hele igen. Jeg kender følelsen af håbet og tvivlen, der kommer og går – og ikke mindst den evige følgesvend: sorgen. Over den tabte lykke, frihed og glæde samt ikke mindst det faktum, at livet aldrig bliver normalt igen. Varme tanker fra en mor til et kræftramt barn

Signe
To voksne “ukendte” fælder en tåre herhjemme. Tak, Ella!

Sandra
Igår læste jeg sidste side i din fantastiske og gribende bog – fortsatte direkte herind på din blog for at få de sidste opdateringer. Det har gjort et kæmpe indtryk at læse jeres historie og jeg har tudet så mange tårer for jeres lille familie. Det må være ubeskriveligt hårdt at gå igennem. Hvor har i været seje, ikke mindst lille Ella selvfølgelig. Alt mulig held og lykke med den forestående knoglemarvstransplantation, beder til at det må blive det sidste punktum for Ella’s sygdom

Jorun
Det er helt fantastisk at læse din blog. Det er, som jeg selv får sat ord på alle de tanker og følelser, vi også selv har gennemlevet som familie.

Bianca
Har lige fundet frem til din blog, efter at have læst din bog. Meget rørende læsning – det er svært at holde tårerne tilbage. Jeg føler så meget med jeres lille familie, og ønsker jeg alt mulig held og lykke!I er en stærk familie!

Katrine
For pokker hvor er det barskt og rørende at læse.

Anika
Er i gang med at læse din bog, den er super og har fældet en tåre eller to, genkender flere af situationerne, selvom jeg ikke har været i kemoland med et barn. Hold ud og stor respekt. Håber det bedste for jer og ønsker jer masser af lykke og medgang.

Maria
Det giver mig håb, at læse din bog og samtidig beroligende at læse dine tanker, angst og frygt … Noget som jeg deler med dig.