Marianne
Dortes fortælling om livet i Kemoland er historien om livet i overhalingsbanen, som bliver påkørt af et godstog i fuld fart. Dortes godstog hedder babyleukæmi, men det er tydeligt, at alle, der har været igennem en livskrise, hvad enten den hedder skilsmisse, dødsfald eller sygdom, kan nikke genkendende til at få sit liv sat på stand by.

Dorte taler om en virkelighed, vi kan genkende og forstå, og det er netop det, der gør hendes historie så tankevækkende og rørende. Roligt og usentimentalt fører hun os igennem et forløb, hvor virkeligheden vendes på hovedet og hverdagen bliver en balancegang mellem liv og død, håb og fortvivlelse.

Man får ikke ondt af Dorte, når hun fortæller sin historie. Hendes store saglighed og generøse selvironi sikrer mod enhver form for omklamrende føle-føleforedrag. Men man får afgrundsdyb respekt og sympati for et menneske og en familie, som kan bære så meget – og oveni købet stå frem og fortælle om det bagefter. At familien er mærket, efterlades man ikke i tvivl om. Men at familien kan gå videre sammen synes også sikkert. Derfor er det også en fortælling om håb og om at livet kan rejse sig igen.

Anne-Sophie
Det er en både barsk og bevægende oplevelse at høre Dortes foredrag om datteren Ellas sygdomsforløb. Med hudløs ærlighed fremlægger Dorthe Falkenberg alt lige fra fakta til den fortvivlelse enhver forælder til et alvorligt sygt barn står med, og som tilhører bliver man draget ind i forløbet.

Kan man tælle sig blandt de lykkelige, der ikke at har skullet gennemleve et sådant mareridt, får man et tiltrængt skub til opvågning og sidder man på den anden side med en lignende historie, tror jeg man kan finde trøst og opmuntring i Dortes fine fortælling. Foredraget være hermed varmt anbefalet!