- Nyopgravede kartofler
- Svenske sildefileter
- Friskplukkede jordbær
- Chardonnay/Herslev bryg
- Pasning af ungerne natten over
Jo tak, kære svigere, vi kan skam godt lige kigge forbi! Medbringer en gang hjemmebagt rugbrød…
Tag "guf"
Om under to uger siger vi farvel til Siv, og Ella af-isoleres for første gang i 2 1/2 år.
Selv om legepladsen og pølsevognen nok stadig vil få besøg af os, åbnes nu op for et væld af ekstra muligheder såsom butikker og indendørs forlystelser. Skønt og skræmmende på samme tid. Men det er vel bare et spørgsmål om vane?
Uhm, hvor er det altså ferie for alvor, når man sætter en stor grydefuld koldskål på aftensbordet. Anders mener (som sædvanlig), at der er plads til produktforbedring, men jeg er nu godt tilfreds med min gamle familieopskrift.
—
Koldskål med æg og tykmælk (4 pers): 8 pastauristerede æggeblommer, 1 l tykmælk (eller ymer), 2 l kærmemælk, reven citronskal fra 1 citron, saft fra 1/4-1/2 citron og 250 g sukker (eller efter smag).
Pisk blommer og sukker lyst, pisk tykmælk i, pisk kærnemælk i og tilsæt citronskal og -saft. Server med kammerjunkere (gerne hjemmebagte) eller havrefras.
Hvor absolut vidunderligt lige at få et par gode tips til gamle klassiske drinks af sin snart 80-årige mor.
Hun sad i vores sofa i går og tænke tilbage på livet i sus og dus med sin Ole (i tiden før os unger naturligvis…)
Hele tre forslag blev det til: Tiger’s Milk, Lille fugl fald om (!) og Gin & James. Tak for tippet, Mut – hermed noteret på dagen for Noras skoleferiestart.
Og hvor finder man så den bedste online drink-database, anyone?
Pigernes tomatplanter går amok – godt jeg huskede at vande, inden jeg tog hjem i går.
Tak, til verdens dejligste naboer for gode råd og pleje (kaffemaskine, træfældning, vintår, konfekt, sæbebobler og gæstfrihed).
@ Karina & co.: Hvis I læser med her, kunne I så lokkes til at hælde et par kander lunkent vand ned i hullet på kapilærkassen ved ankomst/afrejse?
Der er ledigt fra i morgen fredag til næste torsdag – lægger nøgle i jeres postkasse i eftermiddag (vand & el er allerede tændt).
Håber I får nogle skønne dage! Hils deroppe 
Fødselsdag for familien til Skt. Hans i sommerskuret.
Man er helt udmattet efter sådan en række arrangementer i rap, men jeg har et kæmpe behov for at overøse Nora med al den opmærksomhed, hun mistede, mens Ella var syg.
Sommerskur lægger op til laissez-faire-fester. Og det er godt, for da gæsterne ankommer, vælter det ned. Man må improvisere, så vi fordeler os på de få m2 indenfor og guffer moster Lines hjemmebag. Så klarer det da også op, og fætter/kusiner tæsker ud i det knæhøje græs for at afprøve Noras nye trækvogn.
Der dækkes bord på terrassen i en solstråle. Fars roastbeef, farmors salater og mormors ris a la mande (i intermistisk plastbøtte med flag, lys og grydeske) er på menuen. Underligt som Nora har ønsket off-season aktiviteter og mad til sine selskaber – måske årets allerbedste oplevelser som fastelavn og jul bare skal høvles igennem en ekstra gang, nu der endelig er åbnet op for muligheden?
De Gule Spejdere (hvad hulen er det for nogen?) disker op med giga-bål og heks i nabobyen, så over stok og sten det går med slikposer, kaffe og rødvin i bagsmækken. Den magiske aftensstemning omslutter ungerne, og de vover sig lidt rundt på arealet på egen hånd. Ella løber op og ned af bakken for at holde sig vågen og ta’r sig indimellem et hvil hos sine kære bedstemødre.
Dagen er omme. Det er midsommer (tro det eller ej!). Nora har skoleferie om et par dage. Ella afisoleres om under en måned, og nyt liv er i vente.
Hvis ellers den månedlige blodprøve på tirsdag arter sig atter en gang …
Klasse-fødselsdagen må betragtes som en succes; kun fire ud af ti piger tuder…
Om formiddagen pynter Ella og jeg lyserød lagkage, og Anders lokkes til at følge tøse-flokken hjem fra skole.
Gaver, kage, varm chokolade med selvvalgt mængde flødeskum, fantastisk og lærerig computer-skattejagt (programmeret af svoger) samt efterfølgende tøndeslagning i solen og stopdans i stuen.
Et kvarter i afhentning går to piger i totterne på hinanden og stikker af i hver deres retning på strømpesokker. Anders og jeg satser på, at Ella bliver på matriklen og sætter efter dem i parken. Trøste, trøste og tilbage igen.
Vi forstår nu lidt bedre, hvorfor der er sat fokus på pigegruppen i skole og SFO. Meget stor modenheds-spredning og gedigen stædighed giver naturligvis gnidninger.
Den velsignede lyd af biler, der parkerer foran huset: Forældrene ankommer. Hvidvin og hyld på terrassen og farvel, farvel.
Pyyyyyh! Et fredfyldt år til næste gang…
Ha – hvor har jeg en kreativ datter. Hvis du læser med her, kære Amanda-mø, så kan jeg godt sige dig, at de herssens PlayMais-majs-tingster, som du gav Ella, har skabt glæde hos hende og storesøster:
Armbånd, palme-øer, myrer og senest pigerne i 1. c. på rad og række (ja, der mangler godt nok én, da vi løb tør for hudfarve).
Hvis nogen undrer sig over, hvordan det virker, så skal man altså skære skum-dimserne ud i ønsket facon og klistre sammen med vand. Og de er så øko, at bliver de spist undervejs af en sulten trold, så gør det ikke det mindste.
NB. Giver rimeligt farvede fingre…
Ekstra pift til hjemmebaget med Morsø udeovn – uhm!
Rissæk (billigste discount på markedet) + bedroller (babybadekar eller alm. stor plastkasse kan også gøre det) = årets idé for indlagte småbørn! Er netop stødt på den på vores Infant Leukemia Support Group (har meldt mig ind igen efter et par måneders pause).
Hvor kan jeg godt ærgre mig over, at vi ikke kendte til denne mulighed, da vi var indlagt med Bellemusen alle de lange måneder. Dropstativ og nysgerrigt barn på opdagelse er ikke en smart kombi, men ungen skulle jo have lov til at udvikle sig og opleve.
Denne løsning giver uden tvivl ro, finmotorisk snilde og sætter sanserne i omdrejninger – og så er den super-hygiegnisk:
- Hæld risene i boksen
- Tilsæt et par skovle, bægre og spande
- Smæk ungen oveni
- Og vupti – indendørs sandkasse-ish risboks
Risene kan også bare puttes i en balje, hvis barnet er sengeliggende. Og bedst af alt: På hospitalet gør man ikke selv rent, hehe…
Dybt forelsket i mit lille sommerskur! Ærmeløse toppe og solcreme; feriestemning:
- Gode venner til eftermiddagshygge i fe-teltet
- Højtlæsning i annekset på dobbeltsengen
- Rosé i hængekøjerne i “skovens” flimmerskygge
- Heineken fra køletasken på stranden
Sad i sandet og fældede en tåre. Af glæde over nuet eller af sorg over de forgangne år i kemoland? Aner det ikke. Lasagne til middag og spritnye afsnit af Mad Men på Macbook fra iTunes Store i sommerstuen til langt ud på natten. Sorrig og glæde…
To familie-traditioner – to plantedage.
Farmor kom igen i år med læggekartofler til gårdhaven. Denne gang fik tøserne en kartoffelkrukke hver, da lillesøster nu er blevet stor (og rask) nok; Ella fik af sorten Sava og Nora Ditta. Dem plantede de i går under stor koncentration omme ved krydderurterne.
I dag er så forårets første hedebølge over os, og vi er dem, der er daffet til sommerhusland! Vi tre piger giver Anders en velfortjent afslapning i skuret og ta’r et smut på planteskole. Indflytningsgaven fra vores skønne naboer sidste år – en smuk og rustik kapilærkasse i pileflet – skal igen i år forsynes med tomater. Planteskole er én af de få butikker, immunsvæklinge kan komme i, da det jo foregår udendørs. Ungerne kunne slet ikke komme sig over fællesoplevelsen. Og jeg bliver helt varm indeni.
Nu kommer nabo-Ditte med havehansker og opbindersnor – så må vi hellere komme i gang. Skænker os først en lille hylde-brus. Nåede nemlig lige omkring posthuset på vej hertil og fik vores nye Akvia-danskvandsmaskine med
Skidetak si’r jeg bare – så rundede man de 70 kg og er nu 15 fra normalvægten. Great!
Er voldsomt uvenner med mit klædeskab. Nu ikke bare strammer tøjet men kan ganske simpelt ikke lukkes.
Det her er en overgang – har prøvet det før: Krise 1) min fars død, krise 2) et usundt parforhold og krise 3) afsluttende kandidateksamen – de tre mest livsforandrende begivenheder, jeg har oplevet, gav mig hver gang sulet tilbage på sidebenene og en ekstra størrelse i skålen.
Et cancerramt barn er vel ingen undtagelse?
Jeg ved, at de rasler af igen, de der kedelige (pånær skålen…) depoter, men tramp endelig på en, der ligger ned! At bøvle med sprækkende lynlåse og flyvende knapper er måske ikke lige det, jeg har behov for pt. Altså.
Måske meget godt, bogudgivelsen er udskudt, så jeg ikke skal vise mig offentligt i denne mundering.
Hrmpf!
Kølig hvid og grillede løvstikke-pølser til en flok udmattede mødre med alvorligt syge børn.
Decoupage, silkemaling, strikning og hækling omkring bålet – symaskinen holder fri for nu.
Der sludres om løst og fast; stamcelletransplantationer og oldemorfirkanter.
Ikke helt så ensom i Kemoland her til aften – andre fucked-up, småalkoholiserede krea-kvinder inden for rækkevidde at skåle med. At spejles i. At støtte sig op af.
Taknemmelighed.
