Arkiv
Tag "krea"

4.30: Har det varmt. Fuglene larmer…

8.30: Sidder i sengen og sumper over Cirkeline (rennæssance herhjemme efter lancering af fed app) sammen med min lille blemås. Må hellere se at komme i bad…

11.30: To vaccinations-stik i låret og en blodprøve i armen; hold da helt kæft, hvor Ella hyler. Møder rejsefælle-mor fra La Vida-turen, som – selv efter et år ude efter raskmeldingen – har svært ved at vænne sig til hverdagen igen “Vi er bare ikke nogen helt almindelig familie mere”, sukker hun. Drengen har også indlæringsvanskeligheder; stress eller kemo-senfølge vides ikke.

13.30: Til frokost hos Tine efter blodprøve. Snubler over alle hendes flyttesager, spilder vand over hele bordet og fumler med kaffe-doseringen. Min skønne veninde smiler overbærende og rydder op efter mig. Hækler lige endnu en kulørt blomst som lovet. Venter. Sludrer om indretning af den lille families nye lejlighed, økonomi og kræft. Tine fisker en bog om danske oldtidsfund op af en af de utallige fyldte Netto-flytte-poser og konstaterer, at Solvognen – et vores væsentligste og smukkeste nationalklenodier – øjensynlig stammer fra mark lige i nærheden af vores sommerskur. Minde-sten så sandelig et besøg værd i sommerferien. Venter lidt mere.

15.00: Kan ikke klare ét sekund længere, så jeg ringer til ambulatoriet:

Hæmo: 8,6
Leuko: 7,5
Neutro: 3,77
Trombo: 247

Alt i skønneste orden og så oven i købet stigende blodplader, som ellers i dalende tilstand kan være et af tegnene på tilbagefald – pyyyyyh! Vender næsen hjemad med træt Ella på slæb…

19.57: Hvornår går ungerne i seng, så jeg kan sove???

Klasse-fødselsdagen må betragtes som en succes; kun fire ud af ti piger tuder…

Om formiddagen pynter Ella og jeg lyserød lagkage, og Anders lokkes til at følge tøse-flokken hjem fra skole.

Gaver, kage, varm chokolade med selvvalgt mængde flødeskum, fantastisk og lærerig computer-skattejagt (programmeret af svoger) samt efterfølgende tøndeslagning i solen og stopdans i stuen.

Et kvarter i afhentning går to piger i totterne på hinanden og stikker af i hver deres retning på strømpesokker. Anders og jeg satser på, at Ella bliver på matriklen og sætter efter dem i parken. Trøste, trøste og tilbage igen.

Vi forstår nu lidt bedre, hvorfor der er sat fokus på pigegruppen i skole og SFO. Meget stor modenheds-spredning og gedigen stædighed giver naturligvis gnidninger.

Den velsignede lyd af biler, der parkerer foran huset: Forældrene ankommer. Hvidvin og hyld på terrassen og farvel, farvel.

Pyyyyyh! Et fredfyldt år til næste gang…

 

Ha – hvor har jeg en kreativ datter. Hvis du læser med her, kære Amanda-mø, så kan jeg godt sige dig, at de herssens PlayMais-majs-tingster, som du gav Ella, har skabt glæde hos hende og storesøster:

Armbånd, palme-øer, myrer og senest pigerne i 1. c. på rad og række (ja, der mangler godt nok én, da vi løb tør for hudfarve).

Hvis nogen undrer sig over, hvordan det virker, så skal man altså skære skum-dimserne ud i ønsket facon og klistre sammen med vand. Og de er så øko, at bliver de spist undervejs af en sulten trold, så gør det ikke det mindste.

NB. Giver rimeligt farvede fingre…

Værsgo’ Matilde; så er den hæklede blomst til din kjole færdig! Så mangler jeg kun din lillesøster Mayas, som hun har bedt om i farverne lille, blå og lyserød.

Måske jeg skulle hækle en til hver af slikposerne på torsdag? Det er altid lidt sjovt selv at få en ting med hjem fra fest.

Meget relevant, at jeg skal til nørkle-aften i Børnehuset Siv om et par timer – må huske den skønne blomster-opskriftbog

 

Nora: “Min lillesøster har fået kemo, og så faldt håret af.”

Matilde: “Det får min far faktisk også, men hans hår er ikke faldet af endnu.”

Nora: “Det kommer det til, men bare rolig – det vokser jo ud igen om et par måneder.”

Matilde: “Ja, det er rigtigt.”

Tine er på overnatning med sin store pige, og de to syv-årige veninder sludrer over morgenmaden.

Jeg finder Kemomanden Kasper-bogen frem fra Noras børnebibliotek under højsengen og lægger den på bordet. Så smutter jeg ned i stuen igen. Tøserne bladrer fornøjet i den.

Tine starter min Mac op og viser dem Sebastian Kleins lille film om en kræftafdeling. Den er sjov, synes de. Og så går de op på værelset og leger med lyserødt lego.

Efter denne succes beslutter mig for at fortælle Nora, at hendes veninde fra parallelklassen mistede sin mor tidliger på ugen. “Det ved jeg da godt!”, siger hun, og jeg sukker. For sådanne nogle store unger er jo ikke dumme – de opsnapper selvfølgelig, hvad der sker rundt omkring dem. Sorgbearbejdelse hos børn er en kunst, og det er vores ansvar som voksne at give informationerne uden pres, i rigtig mængde og på rette tidspunkt. Og rette tidspunkt er ofte med det samme…

Vi samler os sammen og suser ud til farmor og farfar for at dekorere Noras fødselsdags-tønde med flag og blomster. De har forvist gamle Lupo-leis til fortovet og indrettet malerværksted i carporten. Efter at Nora har vist sin veninde rundt i sit tredje hjem, dekoreres de rå brædder med motivet: Nora-på-bakketop-med-lyserød kjole-og-gylden-krone.

Wow! Nu hvor den særbestilte slikposeholder er fikset, kan pigefødselsdagen bare komme an!

Færdig med endnu et hækleprojekt. Holder så absolut ikke Familie Journalen, men deres online nørkle-site er super. Faldt over denne retro-ish poncho-opskrift og fiskede fluks en gang uld-tweed op fra mit stash under den gamle daybed i køkkenet. Fantastisk materiale – reflekterer lidt over ordets oprindelse. Wikipedia er min ven:

The original name of the cloth (tweed) was tweel, Scots for twill, it being woven in a twilled rather than a plain pattern. A traditional story has the name coming about almost by chance. About 1830, a London merchant received a letter from a Hawick firm about some tweels. The London merchant misinterpreted the handwriting, understanding it to be a trade-name taken from the river Tweed that flows through the Scottish Borders textile area. Subsequently the goods were advertised as Tweed, and the name has remained ever since.

Der foreslås dobbelt-tråd, og det hæklede jeg også med, da én bliver for slasket. Men den er dog blevet lidt mere kompakt og tæt end den på opskrifts-fotoet – men skøn at have på og bliver god til efterår/vinter. Hækler måske endnu én i lidt lysere farver og lettere garn til de kølige sommeraftner. Forsøgte mig med frynser, men så gik der for meget ryatæppe i den – måske næste projekt bedre kan bære dem. Har nemlig lige lært en ny frynse-teknik…

Pigernes fine Projekt Saseline-dukkeseng fik sig et lille sengetæppe af et par hæklede oldemorfirkanter.

Der er et utal af opskrifter samt monterings-muligheder, men jeg endte med at vælge lidt min egen model efter et par forsøg samt en ganske almindelig sammen-hækling i limegrøn.

Ella kan godt li’ at rede sengen, når dukken er stået op – men hun ynder nu også meget selv at putte sig under dynen. Ikke helt smart, når man snart overhaler sin storesøster i vægt…

Hæklet oldemorfirkant: 4 lm samles til ring med km (husk at hækle den løsen ende med ind i ringen).

1. runde: 5 lm, *3 stm i ringen, 2 lm*. Gentag til der er i alt 12 stm, luk af med km i den 3. lm (altså kun 2 stm i sidste gruppe, da de første 5 tæller som stm).

2. runde: 1 km i lm-buen, 6 lm, 2 stm i lm-buen, stm i hver stm. 2 stm i lm-buen, 4 lm, 2 st. i lm-bue. Gentag hele vejen rundt og slut med 1 stm i lm-buen og en km i 3. lm.

Rækkerne øges med 3 stm for hver runde. Gentag omgang 2 indtil der er 6 huller ud til hvert hjørne (se bort fra det midterhullet) eller så stor, som du synes.

Jeg er bare så meget i hæklemood for tiden. Eller rettere hele tiden. Tror ikke, jeg nogensinde får helt samme forhold til andre krea-sysler, som jeg har til mine hæklerier. Let at medbringe, let at lægge fra sig, let at sidde med i skødet på bænk, i sofa, seng eller hængekøje.

Blev færdig med min vimpelrække i restebommuld inspireret af Lutter idyl. Valgte at lade den hænge udenfor i sommerskuret, da pinsen var slut. For der er noget smukt ved ægte patina og forfald – også ved håndarbejde…

Hæklet vimpelrække: 30 lm, stm i hver lm rækken ud begyndende fra nr. 3. Vend, 2 lm, stm rækken ud begyndende med nr. 2. Gentag sidstnævnte. Slut af, når der er 2 m tilbage på nålen – før tråden igennem og bryd garnet. Monter med lm imellem vimplerne og fm ned i vimplernes brede ende.

Kølig hvid og grillede løvstikke-pølser til en flok udmattede mødre med alvorligt syge børn.

Decoupage, silkemaling, strikning og hækling omkring bålet – symaskinen holder fri for nu.

Der sludres om løst og fast; stamcelletransplantationer og oldemorfirkanter.

Ikke helt så ensom i Kemoland her til aften – andre fucked-up, småalkoholiserede krea-kvinder inden for rækkevidde at skåle med. At spejles i. At støtte sig op af.

Taknemmelighed.

Næste gang bliver bilen hjemme i carporten…

Har fundet mig noget nyt legetøj: Open source-programmet MuseScore til sangskrivning.

Stiftede bekendskab med det, da jeg – i en nostalgisk kærligheds-rus til Ellas fantastiske institution for immunsvæklinge Børnehuset Siv – forfattede en lille sang om stedet.

Valgte Hakkebakkeskovens Råkostspisersang, da den bare gør én i så godt humør.

Iiiiih, hvor er det bare sjovt!

Hvor er det dog skønt, at Ella er blevet så rask, at vi kan komme på besøg hos familien, når vi lyster! Det er så inspirerende at færdes i andres hjem og suge til sig af æstetik.

Her lidt stemning fra en gammel stald dagen efter festen: Et par stiletter og en uro i rustikke omgivelser. (Og at stiletterne hænger til tørre herude, fordi der blev kastet op på dem under teenage-ejerens bytur, behøver man jo ikke at dvæle ved…)

Ud over endnu et par sommerhus-, have- og kogebøger kom pakkeposten med to dejlige og længe ventede fund:

Wreck this Journal
En anderledes dagbog til stærke følelser. Denne bog skal med ud i regnen, tegnes og rives i, elskes og ødelægges. Har købt en ekstra til Tine – så vi kan lege parallelt.

100 Flowers to Knit or Crochet
En samling af farverige hæklede og strikkede blomster. Ta’r den med til syaften i aften. Ih, hvor det kribler i fingrene…

I går sprang bøgehækken ud i vores lille gårdhave, og storken yngler et par kilometre herfra.

Lyserødt forår på spisebordet i Børnehuset Siv – og nu også på stuebordet herhjemme, efter at min mor kom på visit med sprøde tulipaner i favn.

Det går an…

Stødte på denne fantastiske kaffeugle på amatørfotograf Jesper Grønlykkes blog og er helt vild med det enkle og præcise udtryk. Forstår godt, at han fik en god placering i fotokonkurrencen.

God humor… og det kan vi godt bruge!