Til de to garvede overlæger, der idag regnede sig frem til respirator-fri Ella om en uge (håber håber håber planen holder).
Til kærligt staff, der trøster, nusser og genoptræner min lille pige (@ Rigets ledelse: I kan godt spare jer flere trusselsmails – jeg viser selvfølgelig ikke fotos af personale, der ikke ønsker det …).
Og sidst men ikke mindst til jer, der hjælper os igennem vores livs krise med opmuntrende hilsner og skønne gaver (pardon hvis vi ikke har nået at svare alle).
For smukke buketter & lækker chokolade
For dybe telefonsamtaler & rørende emails
For hygge & opbakning
For støtte & omsorg
Og 1.000 tak til en tysk ung mand, der lige nu må være monster-øm i hoften …
Vin fra egen vingård, blomster, chokolade, legetøj, bøger og kærlige ord finder frem til vores lille rækkehus fra nær og fjern i disse dage. Fra naboer, venner, bekendte, familie og soulmates på den anden side af vejen eller atlanten:
Tillykke, fru Forfatterinde – bønner & tanker til Ella & co.
Jeg kan slet ikke nå at sige TAK til jer alle, men I skulle bare vide, hvor meget, det hjælper mod ensomheden …
Hvad har vi imidlertid gjort for at fortjene al denne opmærksomhed?, kan jeg nogle gange tænke. Ellas leukæmi lever sit eget liv, og bogen skrev jo mere eller mindre sig selv under hendes sygdomsforløb.
Der er da helt klart mennesker, der er mere ude at skide end os, eller hva’?
Nej, vi er sgu’ nok en forholdsvis ynkelig forsamling herhjemme, det medgi’r jeg. Og så er den ikke længere. Kys og kærlighed tilbage til alle jer derude fra en fucked-up familie …
Idag blev man sgu’ forfatter for første gang. En titel, min rare klasselærer allerede i 1987 spåede, jeg engang ville få. Og jeg er stolt: KEMOLAND sælger fantastisk, interessen er helt enorm.
For en måned siden blev man sgu’ leukæmiramt for anden gang. En situation jeg allerede i 2009 frygtede, vi atter skulle havne i. Men jeg er taknemmelig: Kemoungen lever, familien hænger i.
Har simpelthen ikke nået at skrive til alle jer, der har ringet, sendt blomster, gaver, kort, mails, sms- og Facebookbeskeder, inviteret til Nora-aktiviteter, ryddet huset herhjemme, tilbudt madlavning og dukket op til spontanvisit på Riget.
1.000 tak!!!
Bliv endelig ved – det varmer og trøster i en kold og trist tid.
Endnu i går blev det understreget, hvor stor en ganske almindelige hverdagsoplevelse kan betyde for os familier med alvorligt syge børn: Ella har været i legetøjsbutik for ALLERFØRSTE gang i hele sit lille liv!
Hun gik fluks i gang med at hive alle ting ned fra hylderne for at lege med dem, men det var helt ok, for indehaveren Trine er en dejlig og rummelig kvinde, der bare smilede – og sågar fældede en tåre, da vi fortalte om Ellas lange og hårde sygdomsforløb.
Trine ejer to butikker og inviterer fast alle immunsvækkede børn til shopping før åbningstid hver 1. mandag i måneden (eller ugens andre dage efter aftale). Men husk lige at give besked hverdagen før.
Tak, siger Ella og jeg, for indlevelse, forståelse og ekstra service. Vi håber, at rigtigt mange syge børn vil benytte sig af muligheden fremover:
Absalon Leg (kontakt Ida)
Vesterbrogade 81, 1620 Kbh. V.
33237273 / lkvesterbro@hotmail.com
Ninkaninus (kontakt Trine)
Hyldegårdstværvej 47, 2920 Charlottenlund
39906401 / ninkaninus@me.com
Sammenkrøllet, asymetrisk og komplet umuligt at få ud af kuverten i ét stykke:
Årets første gækkebrev!
Vi tænker, så det knager – en ganske ukendt håndskrift. Men inden vi får nået at sherlock-tjekke frimærkestemplet, afslører Ella smilende, hvad alle de hemmelige miner i Børnehuset Siv gik ud på i mandags.
Rørende!
Tak til alle jer dejlige quinder. I passer så godt på vores lille immunsvækling og skaber lyse og varme fragmenter af den helt almindelige barndom, hun fortjener men kun alt for sjældent oplever…
