Hvorfor nøjes med Rapunzels bryllup, når man kan tjekke den ægte vare ud i YouTube-arkivet? Nora måber over længden på Lady Dianas brudeslør.
Jo jo, det var dengang, der var ægte prinsesser til – dengang mor var lille. (Skilsmisse, død og ulykke behøver man jo ikke at dvæle ved her kort før sengetid…)
Hvor er det dog skønt, at Ella er blevet så rask, at vi kan komme på besøg hos familien, når vi lyster! Det er så inspirerende at færdes i andres hjem og suge til sig af æstetik.
Her lidt stemning fra en gammel stald dagen efter festen: Et par stiletter og en uro i rustikke omgivelser. (Og at stiletterne hænger til tørre herude, fordi der blev kastet op på dem under teenage-ejerens bytur, behøver man jo ikke at dvæle ved…)
Unger, der skændes på bagsædet på vej over broen = en helt almindelig familie 
På tur til 50-års familiefødselsdag med BEGGE piger; det er stort. Og de nød hinandens selskab til fulde.
Mange flere fester, tak!
Søster og svoger fylder 40. Vi inviteres i haven til grillhygge på en lun og overskyet eftermiddag. Rødvin i glas og laks i lange baner – bare os ni.
Ja, ni dejlige, skøre, rummelige, kriseramte, forvirrede og lykkelige sjæle omkring bålet på gamle vattæpper i mild forårsbrise. Ni! Så mange er vi, når den nærmeste familie er samlet. Og det er en ganske ny oplevelse:
To søstre, to mænd, fire unger og 79-årig mormor.
Selv om Ella godt har måttet lege med sin store fætter og kusine under kemobehandlingen, har vi valgt at holde hende komplet isoleret for at minimere infektionsrisiko. Men kræften er væk, immunforsvaret på vej op og flokken endelig beriget med den lille kusine.
Velkommen til verden, min Bellemus!
“Agnesvej – så hører du under Havebo Skovbrynet Vejlaug”, siger indtjeknings-damen og rækker mig en stemmeseddel. Jeg kigger mig om i den store sal og arrangerer mig på en af de røde plysstole med guldben. Der er allerede fyldt godt op, og ti minutter senere kan der ikke klemmes flere sommerhusejere ind ad fyldningsdørene. Ekstra siddepladser arrangeres af kromutter, og der skrues godt op for hammondorglet. Vandkringlen går rundt, kaffen skænkes. Roen sænker sig, og formanden byder velkommen til Tre Lyngs generalforsamling på Højby Kro. Vi lægger ud med fællessang.
“Hva’ er det, han siger?” mukkes der hist og pist, når en grundejer stiller et spørgsmål, “så tal dog ned i mikrofonen!” Det er tydeligvist en af årets store begivenheder, og forsamlingen er festklædt og nyklippet. Havde egentlig forventet et par campinghabitter og træsko, men der tog jeg fejl. Havde egentlig også forventet et lidt yngre publikum, men der tog jeg også fejl. 60+… mindst!
Frederiksbergs tidligere borgmester styrer slagets gang med stor kyndighed og knirker rundt med mikrofonen mellem rækkerne. “Jeg synes, det er for dårligt, at vi ikke har nogen ordentlig dækning til vores mobiltelefoner heroppe – det er på tide, vi sender en klage til kommunen!” brokker en “Hørt!” gjalder det, og hele salen klapper. Emnerne kredser herefter om nabotræer, der skygger, mulvarpeskud og oprensning af grøfter og åer. Mærker begyndende koffein-overdose og ta’r hul på en appelsinvand.
Så takker dirigenten for rimelig god ro og orden, og vi runder af med individuelle vejlaugmøder. Her hilser jeg på sønnen til Agnes, som i tidernes morgen har lagt navn til vores vej samt hans svigersøn (der ligner Mads Skjern på en prik). Den gråhårede herre fortæller om sin barndoms leg på vores grund, dengang der var frugtplantage. Jeg giver udtryk for min taknemmelighed, fordi hans far valgte at udstykke denne bid af himmerige, og han knapper smilende en pilsner op.
Der smalltalkes lidt endnu, og så tøffer jeg ud i regnen og hjem til skuret, hvor ilden fortsat buldrer lystigt.
Alle gode gange tre – og så må Bellemusen da efterhånden også være blevet fejret, så hatten passer.
Dobbeltfødselsdag i dag for Ella og en af hendes SIV-kammerater, der også fylder år. Vi pynter chokoladekagen i fællesskab med henholdsvis sørøver- og prinsesseflag. Skriver ungernes navne med M&Ms (he he, Gabriels forældre kæmper godt nok noget med alle sønnens bogstaver…)
Det eneste, der mangler i dag, er lys i kagen. Men her er reglerne klare: Ingen spyt og bakterier på de andre immunsvæklinges kagestykker, så fødselarene kan pænt puste flammerne ud på det lille medfølgende lysestage-tog i stedet.
Det er lidt et sats, men vi kan bare ikke holde ud at skulle fejre endnu en fødselsdag for vores lille trold, uden at fætter og kusine deltager.
Min søster Line annoncerer, at der ikke er dårligdomme at spore hos ungerne eller dem selv. Vi regner så med, at der heller ikke er noget usynligt under optræk og inviterer dem alle til fest sammen med farmor og farfar på trods af isolations-reglerne (mormor nyder livet under sydens sol på endnu en dejlig rejse med sin Hubert).
Det er den nok mest afslappende fødselsdag, vi har oplevet herhjemme nogensinde. Vi laller alle rundt i nattøj, indtil gæsterne ankommer. Gaverne pakker Ella ud lidt undervejs i eget tempo uden den store kigge-på-seance, og i stedet for at gå amok med fondant og strygejern, lader jeg de fire unger stå for lagkage og borddækning. Den nye stil: Benene op og laissez faire. Hvabehar?
Det kan godt være, at Nora har mistet mangen en fastelavn med ørepine over årene, men nu tager hun så sandelig revanche: Tre fastelavnsfester på under en uge – og sidstnævnte (hvor hele familien var med) resulterede i en fornem krone! Selv Ella svingede battet til den store guldmedalje på trods af brækket kraveben. Rar dag!
Dejlig juleaften! Vi sov alle fire hos svigerne til 1. juledag – første gang, vi alle overnatter ude, siden Ella blev syg. Er det mon trenden fremover? Det ku’ dælme være rart…
Tak Herdis og Henrik for et skønt kobberbryllup – det var tiltrængt at komme ud og svinge festkjolen…
Og stort TILLYKKE
Tine har lige spurgt mig om omfanget af mit barskab:
Havannah Club rom (lys og med lidt år på bagen), Smirnoff vodka, Bombay gin, Sierra tequila, Dr. Nielsen bitter, Linie akvavit, Harvey Bristol sherry (og en tør til madlavning), Tullamore Dew whisky, Normandine XO cognac, Creme de Cassis, Creme de Mure, Grand Marnier, Cointreau, Kahlua, Bailey, Galliano og Limoncello likører (sidstnævnte hjemmelavet), Invalide Port, Caloric Punch og Masala hedvine, Grenadine sirup. Plus minus…
Da Nora ikke er hjemme på selve dagen, inviterer hun i dag et par gode veninder på Build a Bear-fødselsdag.
Jeg oplever gudhjælpemig mig selv få tårer i øjnene hernede i det lokale storcenter, når de tøserne på skift hver propper et lille rødt stofhjerte ind i fødselarens bamse. Er vist blevet helt rørstrømsk på mine gamle dage.
