Arkiv
Tag "gave"

Nyd det nu – for det er ikke så tit hende fru Gal-i-skralden skriver positive indlæg for tiden. Men i dag var faktisk en god dag :-)

Den primære årsag var måske, at jeg fik sovet igennem på Ellas seng (og drømt op til fire sære drømme), mens Anders tog Trolde-vagten i soveværelset. Så selvom Nora var ligeså distræt, som hun plejer her til morgen, var overskudet bare større, og der var ikke ét eneste skænderi med hende inden skole. Men det slutter ikke her. Næh, vi fandt nemlig en fremragende p-plads i første forsøg og blev både hørt og mødt i overraskende grad til dagens en-times-kur på Riget:

Indledningsvist 1) susede en ambulatorie-sekretær ud til os i kulden med et Disney-mundbind, da vi havde glemt selv at medbringe, så jeg trygt kunne køre kemoungen op i elevator. Derefter 2) foreslog infusions-sygeplejersken helt af sig selv at yde den ekstra service (!!!) allerede nu at bestille BAS-test i tilfælde af, at blodprøverne ville kræve blodtransfusion inden for de nærmeste par dage. Således vil vi kunne spare op mod tre timers venten næste gang. Halløjsa! Og slutteligt 3) fik jeg dejlig ros for KEMOLAND af en sød mor, der netop er nået til bogens sidste sider.

På trods af et grande Ella-meltdown undervejs, da Grovæder ikke også måtte guffe Mors medbragte madpakke, var dagens behandling en succes, og begejstringen så stor, at jeg indvilgede i lidt IT-support til Mormor, hvis laptop lige skulle nurses om. Mens hun nursede om sit kræftramte barnebarn. Win/win.

Som kronen på værket var dagens infusions-gave to optrækkelige kyssegrise i lækkert træ, der hermed slår de sædvanlige plastik-dimser med flere længder. Og lige om lidt kommer min dejlige NoraFlora hjem efter rytmik.

Vi forsøger at holde ved de glade tanker. Hum, hum, huuuuum …

Noras gave ligger klar til Ella på spisebordet – fint indpakket i multifarvet papir.

“Værsgo’, her er en før-julegave, som jeg har lavet til dig i min SFO”, fortæller Nora kærligt og overrækker den stolt til sin lillesøster.

Ellas øjne tindrer utålmodigt under udpakningen, og hun ta’r lykkeligt den fine halskæde om halsen: “Wooooow!”

“Det er en engel, som skal passe på vores lille Eltu”, siger Nora stille.

Nu sidder jeg gudhjælpemig her med tårer i øjnene igen. Kan der virkelig ikke gå en eneste dag, uden at jeg tuder???

Hvad har to søløver, tre elefanter, fire zebraer og 1.600 tarteletter til fælles?

Jo, de var alle med til at gøre patientforeningen Fmkb‘s store juletræsfest for børnekræftramte familier til en forrygende oplevelse.

Ellamusen kemo-dykker i disse dage, så karusel og ris a la mande blev erstattet af ballet- og pandekage-hygge hos Farmor & Farfar. Egentlig tror jeg også, at Nora nød at have sine forældre for sig selv i dag – og ikke have lillesøster på slæb, når hun susede rundt i Cirkus Arenas vinterlejr.

Tak for et overdådigt arrangement med gaveorgie uden sidestykke.

Og tak til jer kære krigsveteraner for endnu en fælles stund. I ved, hvad vi er igennem, for I har prøvet det på egen krop. Derfor betyder jeres ord så meget. Derfor er jeres kram så varme.

Skønt at gense alle!

 

1. december ligger lige rundt om hjørnet.

Vi forbereder os, mens vi venter. Ikke kun på jul – men på krig. Der planlægges og hamstres:

Juleønskerne nedfældes. Skabene fyldes op med espressobønner, rørsukker og langtidsholdbar mælk – fryser med indiske færdigretter, frikadeller og tigerrejer.

Inden det går løs.

For inden vi ved af det, skal træet tændes og ungen måske transplanteres …

 

Hep, for en fremragende’ idé – den må jeg altså lige dele med jer:

Mette er beklædningsformgiver og har taget initiativ til indsamling af hjemmelavede julegaver til indlagte børn på Odense Børneafdeling. Sidste år nåede hun op på hele 220 af slagsen!

Koordineringen foregår via hendes blog, hvor du kan læse mere om projektet og kriterierne for at deltage samt følge indsamlingen gave for gave.

Kemoland.dk har nu rundet 25.000 (!!!) månedlige besøg, og i den anledning har jeg overtalt mit forlag til at give alle Ella & co.’s dejlige læsere

25% rabat på bogen KEMOLAND

Tilbudet gælder weekenden over, så hvis heller ikke du orker de hjemmelavede julegaver i år, var det måske en idé at forære bogen til en, du holder af?

Han er sørme god af sig i dag, ham Postmand Per. Men man skal da også ha’ lov til at blive lidt ekstra forkælet, når nu storesøster er i legegruppe efter skole og hele aftenen med …

@ Tante Tine: TAK for indsatsen!!!

Vin fra egen vingård, blomster, chokolade, legetøj, bøger og kærlige ord finder frem til vores lille rækkehus fra nær og fjern i disse dage. Fra naboer, venner, bekendte, familie og soulmates på den anden side af vejen eller atlanten:

Tillykke, fru Forfatterinde – bønner & tanker til Ella & co.

Jeg kan slet ikke nå at sige TAK til jer alle, men I skulle bare vide, hvor meget, det hjælper mod ensomheden …

Hvad  har vi imidlertid gjort for at fortjene al denne opmærksomhed?, kan jeg nogle gange tænke. Ellas leukæmi lever sit eget liv, og bogen skrev jo mere eller mindre sig selv under hendes sygdomsforløb.

Der er da helt klart mennesker, der er mere ude at skide end os, eller hva’?

Nej, vi er sgu’ nok en forholdsvis ynkelig forsamling herhjemme, det medgi’r jeg. Og så er den ikke længere. Kys og kærlighed tilbage til alle jer derude fra en fucked-up familie …

Wiii – se hvad postmanden er kommet med til os!

En helt fantastisk samling børnebøger og -film fra søde dejlige Rimelig-Rå-Anita.

De små Pixi’er beholder vi nok herhjemme, for de er bare så fine til toilet-træning ;-) , men filmene ryger ind til de kræftramte unger på vores afdeling på Riget, så vi alle sammen kan have glæde af dem. Der er nemlig et ultra-begrænset antal kanaler at zappe imellem derinde. Så derfor, kære Anita:

1.000 tak!!!

Wiiiii – der kun et par timer til, at jeg holder min bog i hånden – og så er jeg sgu’ blevet forfatter! Det må vel være at betragte som en af de gaver, jeg kan tage med mig fra Kemoland?

Når man er på besøg i det land, hvor der er dødsfald, sygdom og katastrofer, så skal man have en gave, som man skal tage med sig derfra. Man skal have en gave, fordi fortvivlelsen, sjælerystelsen og angsten har været så overvældende. Det er tilværelsens retfærdighed, at man skal have mulighed for at få en gave, når den nødvendige smerte har været stor, når man har arbejdet hårdt for at kunne magte sin tragedie, bekæmpe sin angst og finde ny energi og ny mening i det forandrede liv.

Marianne Davidsen-Nielsen, Blandt løver

Kræmmermarked er idag forvist til et lillebitte hjørne af markedspladsen, for det omrejsende Tivoliland er nemlig kommet til byen!

Vi pakker lidt bleer/drikkedunke og suser afsted til – hvad der viser sig at være – proletariatets højborg. Tøffer rundt mellem ølvomme (øhm, look who’s talking …) og tatoveringer, mens vi fyrer en mindre formue af på nitte-lodsedler og andefiskedamme.

Men oj, hvor spændende – synes pigerne. Højt pariserhjul giver overblik over herlighederne (og lokale supermarkeder), radiobilerne styrker teamworket og bumletoget kilder i maven.

Og så finder vi oven i købet to fine gaver til upcoming dobbelt-klasse-fødselsdag om et par uger …

… en uventet buket!

Så føles det alligevel som sommer, selv om det vælter ned udenfor.

Hvor er det altså nogle smukke blomster, søde svigere – håber de holder længe endnu.

Er det i øvrigt ikke et godt foto? Udmærket klaret af min iPhone, selv om den kun er en 4′er, hva?

Erhm, det der med at vække fødselaren med levende lys og flag går ikke helt efter planen, når man har en lille prut, der står op, før f***** får morgentøfler på.

Men pyt med det! Nora og Ella leger på værelset, og da de gamle forældre får kæmpet sig op, hopper hun i seng igen – parat til at modtage det syngende fødselsdags-optog.

Af Ella får hun et lyserødt smykkeskrin med musik og dansende ballerina. Lillesøster har imidlertid lidt svært ved at give det fra sig, men storesøster smiler overbærende. Hun kigger nemlig lige ud på en ny hvid 24”-cykel i gårdhaven, da vi beder hende trække stuegardinet fra. Og den må da også lige beundres.

Tillykke, store/lille NoraFlora – vi elsker dig så højt!

Klasse-fødselsdagen må betragtes som en succes; kun fire ud af ti piger tuder…

Om formiddagen pynter Ella og jeg lyserød lagkage, og Anders lokkes til at følge tøse-flokken hjem fra skole.

Gaver, kage, varm chokolade med selvvalgt mængde flødeskum, fantastisk og lærerig computer-skattejagt (programmeret af svoger) samt efterfølgende tøndeslagning i solen og stopdans i stuen.

Et kvarter i afhentning går to piger i totterne på hinanden og stikker af i hver deres retning på strømpesokker. Anders og jeg satser på, at Ella bliver på matriklen og sætter efter dem i parken. Trøste, trøste og tilbage igen.

Vi forstår nu lidt bedre, hvorfor der er sat fokus på pigegruppen i skole og SFO. Meget stor modenheds-spredning og gedigen stædighed giver naturligvis gnidninger.

Den velsignede lyd af biler, der parkerer foran huset: Forældrene ankommer. Hvidvin og hyld på terrassen og farvel, farvel.

Pyyyyyh! Et fredfyldt år til næste gang…