Klassekammerat har inviteret Nora til den store mgp-koncert i Frederiksborgcentret i dag med efterfølgende sleepover.
Ellas fødselsdagsfest for familien udskydes til i morgen, for det her skal man da selvfølgelig ikke gå glip af!
Krise i 1. c’s pigegruppe, får vi fortalt. For mange dronninger og derfor for mange skænderier. Nå, jamen så må man da finde på noget… Hvad med en lille ryste-sammen team-building-tur ud i det fri? Vi bliver enige i minirådet om Boserup-vandring ad forhindringsbanen Midgårsormen med efterfølgende ristning af skumfiduser og hygge. Lidt vilde udfoldelser bliver der også tid til – i hvert fald for min skønne tøs
Da Nora ikke er hjemme på selve dagen, inviterer hun i dag et par gode veninder på Build a Bear-fødselsdag.
Jeg oplever gudhjælpemig mig selv få tårer i øjnene hernede i det lokale storcenter, når de tøserne på skift hver propper et lille rødt stofhjerte ind i fødselarens bamse. Er vist blevet helt rørstrømsk på mine gamle dage.