Arkiv
Tag "outdoors"

Fem stk. blev det til på krabbe-jagt ved Rørvig Havn.

Efter en omgang letrøget sild, fiskedeller og stjerneskud m/ lokal Rørvig Bryg, kølig hvidvin og øko-juice til overpris hoppede vi ned på molen og fiskede løs med røven i vejret alle fire. Da jeg lige havde overvundet skrækken for, at Ella drattede overbords, udgjorde Nora og jeg et fremragende team: Hun lokkede krabben frem fra stenene, og jeg lå klar med net.

På havnen sælges krabbefiskestænger, og vi købte os alle en hver, da de er lidt sjove – men ellers er en simpel snor med klemme også helt ideel.

Havnen scorer selvfølgelig masser af kunder på aktiviteten, men jeg synes nu også, de gør en del ud af det; ud over salg af fiskestænger og -net er der er gratis fiskeaffalds-madding og gamle salatmayo-spande til fangsten.

Vi tænkte ikke yderliger over det, men tog gladeligt krabberne med tilbage til skuret. Stod imidlertid og kløede os lidt i håret, da ungerne spurgte os, om vi havde tænkt os at slå dem ihjel eller bruge dem som kæledyr. Der var nok lidt for få til en skaldyrs-bisque, så ungerne blev sat til at slippe dem løs på vores egen strand.

Dejlig dag – flere af dem!

Vi splitter op og ta’r et par dage med én pige hver:

Ella (kemotrolden, der ikke er kemotrold mere) & far drøner Roskilde tyndt med bus og klapvogn. Nora & jeg sluprer naturen til os i sommerskuret.

Min skønne strikkedulle-Inge + 3 x unger kommer på visit heroppe. Tempoet er i bund og livskvaliteten i top. Græs og sand mellem tæerne, melon, vandpjaskeri, musejagt, isvafler, hækling, sol, firben, sommerregn og soft-drinks på terrassen.

Ferie!!!

Ellas institution inviterer på udflugt til Barresøgård – en hyggelig lille besøgsbondegård med naturlegeplads og varierende besætning af heste, grise, køer, høns, brevduer, katte, hunde og det gamle venlige hængebugsvin Rosa.

Bondemanden trakterer os med friskbagt brød + nyslynget honning og malker/fodrer kreaturerne på rundvisning i staldene. Inden afgang spiller han op til træskodans på harmonika og el-orgel i den gamle lade, hvor protester mod nye motortrafikveje hænger side om side med opfordringer til økologisk levevis.

Sikke en dejlig start på Noras skoleferie! Tre piger på tur i det danske sommerland…

Kan godt forstå, at Ella & Nora elsker at feriere hos farmor & farfar:

Ud over deres helt eget soveværelse og legetøjs-lager, byder hjemmet på den mest frodige og velholdte have med urt og grønt en masse, drivhus, hyggehjørner, huler, pindsvinebo og vilde orkideer.

Har lige brug for at drømme mig hen til mit paradis oven på sådan en tårerperser… G’nat!

Pigernes tomatplanter går amok – godt jeg huskede at vande, inden jeg tog hjem i går.

Tak, til verdens dejligste naboer for gode råd og pleje (kaffemaskine, træfældning, vintår, konfekt, sæbebobler og gæstfrihed).

@ Karina & co.: Hvis I læser med her, kunne I så lokkes til at hælde  et par kander lunkent vand ned i hullet på kapilærkassen ved ankomst/afrejse?

Der er ledigt fra i morgen fredag til næste torsdag – lægger nøgle i jeres postkasse i eftermiddag (vand & el er allerede tændt).

Håber I får nogle skønne dage! Hils deroppe :-)

Yup yup – wiiiii!

Jeg har fået opdateret min maskinpark i sommerskuret – overtog i dag 2 x Flymo fra svigerne. Droppede Ella af derude og susede fluks op med nyerhvervelserne til mit lille prinsesseslot.

Efter en måned uden græsslåning med hhv. regn og sol, trængte plænen inderligt til en omgang (vi taler knæhøjde og i frø).

Åbnede mig en øl og tog fat med et nørdet smil på læben.

Græsslåmaskinen arbejder efter luftpude-princippet, så den er let at manøvrere, men man kan godt mærke, at der ikke er samme power i motoren, som i min afdøde model (r.i.p.) Det der lednings-show skal jeg også lige vænne mig til. Men alt i alt en succes.

Hvis nogen i øvrigt skulle være i tvivl, så ELSKER jeg mit paradis i Ellinge Lyng. Og inden længe får hytten også en omgang med malerkosten af min søster og mig, der netop har fastsat en dato.

Handy-woman! Hvem skulle have troet det???

Ekstra pift til hjemmebaget med Morsø udeovn – uhm!

Så skete det i dag: Min go’e gamle Briggs & Stratton-græsslåmaskine er afgået ved døden. Stået af. Kaput. Hostede, spruttede og sendte en røgsky af dimensioner afsted, så naboen kom farende os til undsætning. Kort genoplivning men kun for et par timer – så takkede den hostende af.

Det var kærlighed ved første blik; og vi har oplevet mange gode timer sammen. Duften af benzin og nyklippet græs førte mig lige lukt tilbage til mit barndomshjem ved Sjælsø. Upraktisk? Ja! Larmende? Ja! Tung og uhåndterlig? Ja og ja! Men jeg kommer til at savne min gamle røde ven ikke desto mindre…

Snøft!

Kølig hvid og grillede løvstikke-pølser til en flok udmattede mødre med alvorligt syge børn.

Decoupage, silkemaling, strikning og hækling omkring bålet – symaskinen holder fri for nu.

Der sludres om løst og fast; stamcelletransplantationer og oldemorfirkanter.

Ikke helt så ensom i Kemoland her til aften – andre fucked-up, småalkoholiserede krea-kvinder inden for rækkevidde at skåle med. At spejles i. At støtte sig op af.

Taknemmelighed.

Næste gang bliver bilen hjemme i carporten…

Beklager!

Hvis jeg kommer for sent til mine aftaler, er det altså alle mine snapshots, der forsinker…

Søster og svoger fylder 40. Vi inviteres i haven til grillhygge på en lun og overskyet eftermiddag. Rødvin i glas og laks i lange baner – bare os ni.

Ja, ni dejlige, skøre, rummelige, kriseramte, forvirrede og lykkelige sjæle omkring bålet på gamle vattæpper i mild forårsbrise. Ni! Så mange er vi, når den nærmeste familie er samlet. Og det er en ganske ny oplevelse:

To søstre, to mænd, fire unger og 79-årig mormor.

Selv om Ella godt har måttet lege med sin store fætter og kusine under kemobehandlingen, har vi valgt at holde hende komplet isoleret for at minimere infektionsrisiko. Men kræften er væk, immunforsvaret på vej op og flokken endelig beriget med den lille kusine.

Velkommen til verden, min Bellemus!

Snotforkølet unge – øv! Må pænt holde os væk fra de andre immunsvæklinge i børnehuset med vores bacciller.

Mens vores dejlige rengøringshjælp suser rundt her til formiddag, går Ella og jeg en tur på legepladsen i solen. Efter et par meter på den nye grønne scooter begynder ungen at hive efter vejret men insisterer på, at vi fortsætter. Åh nej, har det sat sig på lungerne? Jag af angst…

Efter et par gyngeture og en enkelt på rutshebane, lægger tøsen sig ned på jorden: “Mor, jeg har det ikke så fint – må jeg godt komme hjem og putte lidt på den røde sofa?”.

Vi er stadig i en farlig fase, indtil Ellas immunforsvar er tilbage på rette køl – vi skal ikke narre os selv. Højeste alarmberedskab fortsat!

Kurs mod sofa, lunt smølfetæppe, varm kakao og Donut Maker på fars iPad…

Ellas balance og kemo-stive ben virker værre end normalt i dag. Hun slingrer rundt og snubler over sine egne fødder. På tur til byggelegeplads i Skovlunde med Mathias’ & co. fra Ellas børnehus er der rig fysisk udfoldelsesmulighed, og tøsen tæsker da også fra kaniner og marsvin til heste og geder – men ikke uden at falde et utal af gange undervejs. “Hovsa – op igen”, siger jeg kækt, men angsten lurer i maven: Hvad nu hvis kemoen har givet permanente skader? Hvad nu, hvis balance-problemerne skyldes en tumor i hjernen? Kemo er jo – pudsigt nok – kræftfremkaldende.

Jeg bliver nødt til at skubbe tanken til side og glæde mig over, at Ella er glad, og at stedet – på trods af mudder og hestepærer – rent faktisk byder på et par inspirerende og æstetiske oplevelser som de her små kulørte byhuse smukt opsat på gammel væv.