Mens Anders og Ella hygger på Riget, hygger Nora og jeg hos farmor og farfar. Vi er inviteret til eftermiddagskaffe, middag og efterfølgende camping i deres have.
Wow, hvor spændende! Kan ikke rigtigt se, hvordan der skal blive plads til mig inde i teltet, men den tid den glæde. Nu skal jeg i hvert fald lige ha’ lidt rødvin, for jeg skal jo ikke ud at køre senere.
Hmmm – synes teltet er placeret ret tæt på vejbelysningen. Bare den ikke holder mig vågen hele natten…
Great! Sidste kemo har fået tøsen ned i tal, og i forgårs måtte hun indlægges med feber. Nå, men hun har det meget godt, og selv om hun er isoleret, har hun i dag fået lov til at komme en lille tur ud med far i det gode vejr. Han får da set noget af hovedstaden, den gode mand – i dag gik turen til Ofelia Beach – sendte mig lige en Google-map over gåturen…