Arkiv
Tag "sommerskur"

Hjemme i vores dobbelthushave stod valget mellem havebord/stole og trampolin.Vi valgte førstnævnte.

Men hvad gør man så, når offspring nr. 1 gerne vil øve sine halsbrækkende saltomortaler, og offspring nr. 2 træne sine kemostive ben og halvdårlige senfølge-balance? Så køber man da bare et sommerhus med egen lille skov!

Erhvervede mig den absolut største trampolin med en diameter på 4,26 fra Toysrus med 25% rabat, og i dag skulle den så monteres med hjælp fra svigerne efter frokost (på terrassen i solskin!). “Max én time”, insisterede jeg over for Anders. Lettere optimistisk, men nu står den der under birken og venter på næste besøg.

Vi ses snart igen, mit vidunderlige lille sommerskur!

“Agnesvej – så hører du under Havebo Skovbrynet Vejlaug”, siger indtjeknings-damen og rækker mig en stemmeseddel. Jeg kigger mig om i den store sal og arrangerer mig på en af de røde plysstole med guldben. Der er allerede fyldt godt op, og ti minutter senere kan der ikke klemmes flere sommerhusejere ind ad fyldningsdørene. Ekstra siddepladser arrangeres af kromutter, og der skrues godt op for hammondorglet. Vandkringlen går rundt, kaffen skænkes. Roen sænker sig, og formanden byder velkommen til Tre Lyngs generalforsamling på Højby Kro. Vi lægger ud med fællessang.

“Hva’ er det, han siger?” mukkes der hist og pist, når en grundejer stiller et spørgsmål, “så tal dog ned i mikrofonen!” Det er tydeligvist en af årets store begivenheder, og forsamlingen er festklædt og nyklippet. Havde egentlig forventet et par campinghabitter og træsko, men der tog jeg fejl. Havde egentlig også forventet et lidt yngre publikum, men der tog jeg også fejl. 60+… mindst!

Frederiksbergs tidligere borgmester styrer slagets gang med stor kyndighed og knirker rundt med mikrofonen mellem rækkerne. “Jeg synes, det er for dårligt, at vi ikke har nogen ordentlig dækning til vores mobiltelefoner heroppe – det er på tide, vi sender en klage til kommunen!” brokker en “Hørt!” gjalder det, og hele salen klapper. Emnerne kredser herefter om nabotræer, der skygger, mulvarpeskud og oprensning af grøfter og åer. Mærker begyndende koffein-overdose og ta’r hul på en appelsinvand.

Så takker dirigenten for rimelig god ro og orden, og vi runder af med individuelle vejlaugmøder. Her hilser jeg på sønnen til Agnes, som i tidernes morgen har lagt navn til vores vej samt hans svigersøn (der ligner Mads Skjern på en prik). Den gråhårede herre fortæller om sin barndoms leg på vores grund, dengang der var frugtplantage. Jeg giver udtryk for min taknemmelighed, fordi hans far valgte at udstykke denne bid af himmerige, og han knapper smilende en pilsner op.

Der smalltalkes lidt endnu, og så tøffer jeg ud i regnen og hjem til skuret, hvor ilden fortsat buldrer lystigt.

Uh, hvor kreativiteten dog blomstrer for tiden:

En pileflettet kludder-kugle til at pynte en gammel birk i sommerskurets forårshave er det nu også blevet til.

Håber ikke den er blæst væk, når (hvis?) jeg og ungerne får lokket manden med derop et par af påskedagene…

Se hvad postmanden er kommet med – uh!

Holdt en ægte “prinsessedag” alene i sommerhuset med sidste gennemlæsning af den opsatte version (håber vi kan holde vores tidsplan, der siger udgivelse 10. maj).

I pauserne slendrede jeg rundt i en spirende skovhave og fyldte kroppen med forår og fulekvidder. Øvede også lidt brændekløvning – men der skal vist yderligere træning til, hmmm…

FANTASTISK!!! Hvor er livet bare vidunderligt i hytten. Tøserne og jeg hygger i haven og nyder de sporadiske solstråler. Anders er fortsat gnaven. Gudskelov for iPhonen, en god øl og brændeovnen, som tør ham en kende op.

Må dog erkende, at det lille sommerskur er og bliver mit projekt – og mit alene. Anders trives generelt ikke heroppe længere tid ad gangen men foretrækker bekvemmelighederne derhjemme. Han synes inderst inde, det er spild af tid og penge…

Ærlig snak! Men derfor kan jeg godt være skuffet og ked. For hvordan i alverden kan han dog andet end være helt og aldeles forelsket i vores lille hybel ligesom ungerne og jeg selv er det? Den skønneste fritidsinteresse, der findes!

Men man kan ikke tvinge nogen til kærlighed. Ikke desto mindre tror jeg på at han – ligesom i et arrangeret ægteskab – med tiden vil komme til at få en eller anden form for følelser for sommerhuset.

Ser ham da også brainstorme om solcelle-opvarmning og varmepumpe med et nørde-smil på læben…

Fridag i det fri! Og velkommen til overfladen, kære dejlige lille sommerskur!

Nora i skole og Ella hos svigerne, og vips tager Anders og jeg op til Sejrøbugten for at åbne Himmerigs port:

1. Aviser ud af lokummet
2. Tænd langsomt for hovedvandhanen
3. Tjek for utætheder i rørene
4. Tænd for strømmen i annekset
5. Ild i brændeovnen
6. Støvsugning
7. Kaffe i koppen
8. Ahhh!

Anders fryser røven i laser, da han ikke er ordentligt klædt på. “Øv, hvor er her koldt, døren binder, gulvet knirker og brok brok brok!”

Jeg nyder derimod hvert sekund og fylder lungerne med spirende forår i vores lille skov for enden af haven. I dag kan intet slå mig ud, for jeg er i Paradis, og i overmorgen skal hele familien herop og hygge – med eller uden gnaven husbond!

Og så er skuret altså heller ikke mere primitivt, end at man lige kan logge på sin ADSL og kigge på det redigerede bogomslag, som bare bliver FOR LÆKKERT!!!

Varm kakao i tusmørket og hjemmelavet konfekt hos naboen. Den stod på advents-tur til skuret for at bese det hårdt tiltrængte nye tag. Svær beslutning at ændre farven fra rød, men det sorte ser rigtigt godt ud og passer fint til huset, synes vi. Overvejer at male kanterne hvide til foråret, når min søster og jeg skal igang med malerkosten.

 

Enkel krans af lærkelogler surret fast på ring af metaltråd kreeret på juleværksted i Ellas børnehus. Jeg er ikke så meget til de der pompøse sløjfe-arrangementer og har bare ladet de simple røde bånd af bommulds/vokssnor hænge ned.

Da vi har fem meter til loftet herhjemme er den sat op i sommerskuret…

Fire veninder mødtes til jule-weekend i Ellinge Lyngs vinterhi, som blev genoplivet for en stund i dagens anledning. Ild i pejsen og vind i håret. Tak for vidunderligt selskab, tøser!

På Noras skoles julebazar købte jeg denne lækre super-sized uld/silke-lysestage (meget større end mine egne); filt når det er bedst. Den vil komme til at lyse mange timer, og hvis manden ikke kan lide den, kommer den bare op i skuret, for der er det mig, der bestemmer indretningen. Nemlig!

Fantastisk bog! Jeg giver den en hjertelig anbefaling, for hvor kan jeg dog kende mange situationer.

På trods af, at jeg ikke er single og står helt alene med vores lille skur, så er det alligevel mit projekt, som jeg er ansvarlig for. Og hvor er der mange oplevelser, man ikke lige havde forventet.

Som anmeldelsen på Saxo skriver:

Gitte Just har skrevet om det første år i sit eget sommerhus. Om surt, men mest sødt, om sand, solbyger og sandaler. Om overraskelserne, når man ikke har kunnet læse tilstandsrapporten for bare forelskelse- Om fryden ved at eje et bid af Danmark. Om berigelsen ved at tage en ny egn i besiddelse og lære hjertegræsset at kende. Om glæden ved at fælde sine egne træer, bygge sit eget kvashegn og renovere de forrige ejeres affældige havestole.

Vægvase i keramik med blondeaftryk og gammelt kludetæppe af stofrester fra kær venindes ødegårds-landsby i Småland.

Marokansk skopudserkasse (tiltusket fra en messe-udsmykning) og lille vægtæppe fra mine forældres lykkelige år i Tunis.

Voila! Mit livs første brændestabel (hvis man lige ser bort fra den, jeg forsøgte at bygge videre på fra de tidligere ejere, som brasede)!

Vi har endnu ingen økse, så stykkerne er ret så ukorante, men udfordringen taget i betragtning, er jeg ganske tilfreds

Hermed er der også plads til havemøbler under halvtaget, så nu kan vinteren bare komme an, ka’ den!

Og her sad vi så ude foran skuret i går aftes, da ungerne var puttede, udstyret med tæpper og stjerne-app på iPhonen. Alt var klappet og klart… bare ikke stjernehimmelen. To stjerneskud blev det til, før et massivt skydække lukkede af for meteorregnen. Men det er vel bedre end ingenting…