Arkiv
Tag "guf"

Piece of cake! Det der gyngestativ skulle de fire mødregruppe-madammer da snildt få sat op. Regnen tog dog til (eller var det hvidvinen?), så vi pauserede arbejdet og indtog i stedet lækker sommermenu i skur-gemakkerne med – traditionen tro – late harvest og kirsebærøl.

Projektet lykkedes dagen derpå (trods tømmermænd + to manglende dimsedutter) og står nu og venter på trolde-pigerne.

Kan jeg mon beskrive min taknemmelighed over at kende jer tre dejlige tøser? Jeres selskab, kærlige omsorg og hjælp giver ekstra energi til snart at vende næsen hjemad igen.

Tilbage fra min eksil i Kemoland.

Erhm …

Fem stk. blev det til på krabbe-jagt ved Rørvig Havn.

Efter en omgang letrøget sild, fiskedeller og stjerneskud m/ lokal Rørvig Bryg, kølig hvidvin og øko-juice til overpris hoppede vi ned på molen og fiskede løs med røven i vejret alle fire. Da jeg lige havde overvundet skrækken for, at Ella drattede overbords, udgjorde Nora og jeg et fremragende team: Hun lokkede krabben frem fra stenene, og jeg lå klar med net.

På havnen sælges krabbefiskestænger, og vi købte os alle en hver, da de er lidt sjove – men ellers er en simpel snor med klemme også helt ideel.

Havnen scorer selvfølgelig masser af kunder på aktiviteten, men jeg synes nu også, de gør en del ud af det; ud over salg af fiskestænger og -net er der er gratis fiskeaffalds-madding og gamle salatmayo-spande til fangsten.

Vi tænkte ikke yderliger over det, men tog gladeligt krabberne med tilbage til skuret. Stod imidlertid og kløede os lidt i håret, da ungerne spurgte os, om vi havde tænkt os at slå dem ihjel eller bruge dem som kæledyr. Der var nok lidt for få til en skaldyrs-bisque, så ungerne blev sat til at slippe dem løs på vores egen strand.

Dejlig dag – flere af dem!

Ah, hvor skønt at slupre i sig på en hed sommerdag som i dag. Hurtig og nem opskrift fra gratis-blad giver ekstra energi til hele skur-banden samt naboer.

Limonade: 10 citroner, ca 200 g sukker, 1,8 l vand, 1 øko-citron i skiver.

Pres saften af citronerne og sigt kerner fra, opløs sukker i citronsaften og tilsæt vand – server med is og pynt med øko-citronen.

Nb. Man ønsker sig muligvis en citruspresse til skuret …

Det kan godt være, at den har holdt poterne fra husets inventar som aftalt, men da musen for lidt siden spankulerede rundt på køkkenbordet, mens den tog for sig af kirsebær og prinsesse-muffins fra dagens gæstebud lige for næsen af os!!!, fik jeg altså nok:

Smæk! Klipr, klapr, klipr, klapr!

Ush, at de der fælder ikke altid dræber med det samme. Godt man har boet på landet i sin ungdom og sat en skovl parat …

Prinsesse-muffins (til 16 stk): 2 æg, 3 dl sukker, 3 dl hvedemel, 1 dl mælk, 1 tsk bagepulver, 100 g smør, mos af 1/2 banan, flormelis + frugtfarve til glasur.

Pisk æg og sukker til det skummer. Smelt smørret og rør det i æggene sammen med mel, mælk, bagepulver og bananmos. Læg papirforme i muffinsformene og put dejen i med to skeer (formene skal være halvfulde). Bag kagerne ved 180 grader i ca 20 min. Rør flormelis med lidt kogende vand og frugtfarve. Afkøl kagerne og pynt med glasur og krymmel.

Tak til dig Oi, for lækre kager & børnevenlig opskrift!

Og farvel til dig Mr. Skurmus!

Grønne parasoller, kølige Heineken og badetøj – så er vi dem, der er daffet til stranden.

Ella går hele vejen derned, og vi sludrer om, at hun nok aldrig har spadseret så langt før. Kemo-stivheden i benene er helt klart ved at fortage sig, og hun ligner jo efterhånden også en helt almindelig pige. Nora må også kunne mærke det, for hun provokerer hende dagen lang … men det er vel et sundhedstegn, at hun er tryg ved at drille sin lillesøster igen?

I år kommer Ella helt under vandet og plasker rundt på den bløde riflede sandbund i flere timer, mens storesøster bygger sandslot. Harmoni og hygge – og så har manden sandelig også medbragt chorizo-hapser til øllen!

Begiver os hjemad med to overtrætte unger i trækvognen.

Sender en kærlig tanke til alle jer, der ligger på Rigets uhyggeligste afdeling med jeres børn og spiser ispinde fra sponsor-fryseren, da jeg sætter tænderne i min karamel-vaffel med lyserødt guf.

I ønskes alle en rolig aften.

Feriens anden uge nydes i sommerskuret.

Vi bydes velkommen af tre tårnhøje tomatplanter (nu med tomater på!) og sender en kærlig tanke til vores søde naboer, der kigger efter kapilærkassen i ubeboede tider.

Indhalerer den krydrede duft, smækker mig ned i en liggestol og hundser manden igang med at smøre et par frokost-madder.

Mormor er til middag i Himmelev hos to trætte gamle hønisser & deres to hyperaktive børn.

Selv om det ikke er vinter, så laver vi os da lige en omgang rygende iransk youghurtsuppe, for den er nu så rar. Opskriften stammer fra Marie Louises svoger (og hedder vist “dovrasje” eller noget …), og siden jeg fik den serveret af min kære gymnasieveninde for år tilbage, har den jævnligt været på menuen herhjemme. Retten er nemlig både sund, nem og velsmagende samtidig med, at den normalt strækker sig over to dage (og faktisk også smager bedst efter et døgn i køleskab).

Iransk youghurtsuppe: 400 g hakket lam (eller okse), 1 lille finthakket løg, 1 top spsk salt, noget peber, 1 l vand m/ 4 opløste bouillon-terninger, 1 1/2 dl ris, 2 bdt forårsløg (gem lidt til pynt), 1 ds kikærter (eller tilsvarende tørrede i blød fra dagen før), 1 l youghurt naturel.

Rør farsen sammen af kød, løg, salt og peber. Kog risene møre i bouillon-vandet. Tilsæt (ned sammen med risene) små kødboller af farsen samt kikærter og forårsløge i ringe. Kog hele molevitten i 2 min og ta’ gryden af varmen. Tilsæt youghurt og varm langsom op over blusset igen (må endelig ikke komme helt i kog, nu hvor youghurten er i, for så skiller den). Pynt med forårsløg og server evt. med brød.

Og så en go’ Ripasso (men kun ét glas – for man er jo på kur, hrmpf …)

 

Håndslag og så er der dømt skrump!

Det bliver et spændende kapløb mod tiden:

Kan fru Kemoland her mon nå fra nuværende 71 tilbage under de magiske 60 kg inden sin fødselsdag sidst i januar og dermed få dejlig middag på Kong Hans kvit & frit, eller skal hun selv punge ud?

Nu bestilles bordet i hvert fald …

 

Måske er det mere en frihedsfølelse end et reelt behov? Rettigheden til at kunne gøre lige præcist, hvad der passer en og ikke være bundet på hænder og fødder af kemobehandlingens strikse isolationsregler.

Efter Ellas raskmelding er mulighederne jo uendelige: Supermarked, legeland, biograf! Man behøver selvfølgelig ikke tage afsted, men man gerne, hvis man lyster. Lidt ligesom at have en køreklar bil holdende i carporten.

I over to et halvt år har vi været i husarrest, så nu skal der den onde lyne mig festes igennem. I aften middag på kinesisk familierestaurant: “Ella, hop nu ikke ned til guldfiskene!” “Nora, spænd nu ikke ben for tjeneren!” Begge to vælt nu ikke colaen, vask ikke hænder i sur/sød-sovsen eller konverter de indbagte blæksprutteringe til armbånd!!!”

Jeg finder den medbragte håndsprit frem og renser fingre, bord og dækkeservietter for tredje gang. Ella stikker af, og jeg finder hende til min skræk ved fiskedammen med tungen på det klistrede gelænder. Ush! Vi spritter igen. Og igen.

Slutter aftenen af i den tilstødende købmand, hvor begge piger tiggende galer på vingummier og vandkanoner – men bag indkøbsvognens trygge metaltremmer heldigvis. Anders finder lokumspapiret, og off we go.

Frihed er det bedste guld. Hmmm …

Nora bokser Ella i maven, og jeg skælder ud og smækker med døren. Møgunger! Møgmand! Møgmorgen! Jeg sagde MØG!!! Mormor ankommer og forsøger med lidt mægling, men jeg er sur og tvær.

Og ked.

I dag skal vi nemlig sige farvel til Ellas institution, Børnehuset Siv, som har været vores faste holdepunkt i Kemoland. Min krop kan ikke rumme alle følelserne, så de brager ud i hovedet på min stakkels familie: Åh, kan ikke vente med at lægge det hele bag mig. Jo, kan sagtens vente med at lægge det hele bag mig. Kan, kan ikke, kan, kan ikke. Arghhhhh!!!

Gudskelov er vi tre familier, der lukkes ud i friheden i dag. Vores store smertelige farvel udvandes i postyret, og mine kram bliver i dag kun hurtige og overfladiske. Er bange for at dvæle ved sorgen og glæden. Så vil jeg gå helt i stykker foran dem alle og må fejes op med kost og blad. Og det går jo ikke an …

Tre mødre til tre raske børn shopper is, vafler og maregens til eftermiddags-arrangementet i spisestuen, der er pyntet med flagranker i dagens anledning. Mormor sætter Nora og Ella til bords og fylder deres tallerkener fra buffeen. Anders og jeg sidder og sidder

Festen er slut, og det er tid til at drage hjemad. Farvel til Siv, som fra nu af lever videre uden os, goddag til en nydiagnosticeret leukæmipige, der havde første dag i dag, og på gensyn til mormor, der ta’r forbi en veninde i nabolaget.

Vi henter bilen fra værksted (motor intakt så ingen monster-regning efter uheldet, pyh) og indtager middagen på McDonalds. Ja, McDonalds!!! Tænk engang: Pigernes drøm om at skulle indenfor på burgerbaren, når lillesøster en gang blev afisoleret, er gået i opfyldelse. Her har Ella aldrig været før. Hun suser fra legelandets snotunger ud til sit Happy Meal – og så helt uden at vaske hænder!!! Ush, hvor den OCD-ramte mor her stresser: Hvor er mine spritservietter? Og føj, hvor er bordet også klistret – karkludene skiftes garanteret kun én gang om dagen.

Noget af en prøvelse, det her. Der venter os en hård tid. Men også en dejlig tid. Håber jeg. Et nyt liv i friheden som en helt almindelig familie.

Næsten.

Om tre dage afisoleres Ella. Kræften er overvundet, kemoen ude af kroppen, og til august kalder børnehaven; en helt almindelig institution med raske børn.

Om tre dage skal vi vinke farvel til Børnehuset Siv, hvor Ella de sidste to år i Kemoland har haft sin eneste kontakt til andre børn ud over storesøster Nora:

Immunsvækkede cancer-, nyre-, lunge-, hjertebørn, børn i behandling for livet – nogle blot for en stund. Børn, som døde undervejs – nogle endnu i live men når måske ikke voksenalderen. Børn, som blev raskmeldt men fik tilbagefald. Børn, som blev raskmeldt og har det godt.

Om tre dage starter vores sommerferie for alvor. Vi har så absolut ikke haft den sidste cykeltur til havnekiosken eller legedag i sommerskuret og på stranden.

Men denne gang byder ferien også på noget ganske nyt for familien: Bakterie-fyldte butikker, supermarkeder, restauranter, caféer. Og uhumske offentlige toiletter.

Om sølle tre dage!!! Er stille og roligt ved at dø af skræk …

Helt fantastisk men ganske tom æske Summerbird :-(

Ellas institution inviterer på udflugt til Barresøgård – en hyggelig lille besøgsbondegård med naturlegeplads og varierende besætning af heste, grise, køer, høns, brevduer, katte, hunde og det gamle venlige hængebugsvin Rosa.

Bondemanden trakterer os med friskbagt brød + nyslynget honning og malker/fodrer kreaturerne på rundvisning i staldene. Inden afgang spiller han op til træskodans på harmonika og el-orgel i den gamle lade, hvor protester mod nye motortrafikveje hænger side om side med opfordringer til økologisk levevis.

Sikke en dejlig start på Noras skoleferie! Tre piger på tur i det danske sommerland…