Arkiv
Tag "dansk design"

Så jeg shopper. Trøste-shopper. På alverdens auktioner, grupper og markedspladser.

Browser finurlige børnebøger og klassiske vintage-smykker fra nær og fjern. Glædes over kaffetår i samlingens seneste Staffordshires-krus – blødkogt æg med Lønborg-varmer om skallen. Aspredelse. Retro når det er bedst. Minder fra en barndom, hvor solen altid skinnede.

Anders synes, jeg er skør.

Det er jeg også.

Oho, hvor er den bare skøn, fødselsdagsgaven fra min mor:

Vilhelm Wohlert Le Klint-lampe i lækker eg; genialt, tidløst og unikt design.

Og hvor skal jeg mon sætte den op henne? Rart at have lidt hyggelig adspredelse her i den skumle ventetid …

1.000 tak, søde Mut!

God høst på Vig Tuskemarked med NoraFlora-pigen i stegende hede her til formiddag. Foruden Lego Belville vinterslot (har jo allerede sommerslottet) for kun 75 kr.!!! og et par kjoler fandt jeg:

  • Fire retro-Rosti-æggebægre
  • Lækker keramikkop (har vist en fettish)
  • Gammelt træ-penalhus
  • To stk. lyserøde katte-earplug-lednings-omviklere (!)
  • Den go’e gamle Krummebog
  • Kulørte spiral-hår-elastikker
  • Vandperler (kan varmt anbefales – spøjst produkt)
  • Komplet Tornerose samlealbum fra Richs

Nora brugte alle sine 40 optjente sommer-kr. og købte:

  • Rød sparebøsse-postkasse – magen til min barndoms gamle, som Ella har neglet
  • To lyseblå My Little Pony’er (den ene gave til lillesøster)
  • Halskæde, som det tog en krig at finde, da der nu kun var en 10′er tilbage af lommepengene

Nogen si’r: “Is i glasset og ikke i maven.” Jeg si’r: “Både og!”

Vandt Lauritz.com-hammerslaget på vidunderlig Børge Mogensen køjeseng ved at vente til to minutter i lukketid og så slå til.

Den er – med sine gammeldags mål – perfekt til mit lille sommerskur. Ankommer allerede på tirsdag. Wiii!

Tanker om indretning af soveafdeling omfatter igangværende krea-projekt (opstartet til skurstrik): Plaid i bølgehækling af 100% ekstra-fin italiensk merino-uld. Har planer om en meget grøn afslutningskant. Opskriften er inspireret af Familiejournalens babytæppe.

Overvejer det som et sengekast til overkøjen på mit designer-kup. Hvis ellers skur-musen holder aftalen og fortsat ikke bider i tekstilerne deroppe i lyngen …