Arkiv
Tag "garderobe"

“De allesammen var der jo!”, sukkede Ella for lidt siden, da jeg puttede hende under dynen.

Ja, pigerne mødte så godt som samtlige prinsesser over de tre intense dage i Disneyland Paris. Nu er vi hjemme i Roskilde igen, og de to udmattede tøser ligger sikkert lige nu og drømmer om parader, lysshow, slotte og glitrende eventyr.

For slet ikke at tale om det helt fremragende Genie Pass, der lod os springe let og elegant over timelange køer og direkte ind ad bagindgangen på alle parkens forlystelser (!!!)

På trods af denne luksus lå familien imidlertid alligevel vandret for at nå det hele: Programmet var tæt pakket med restaurant-besøg, swimming pool, shopping, is og popcorn i alle pauser. Plus den helt særlige overraskelse fra Ønskefonden: Forvandling fra SFO-pige i H&M-gamacher til Frozen-prinsesse i bal-kjole. Seancen fandt sted i royale gemakker, og søster blev naturligvis også inddraget i festlighederne med storpige-fantasi-makeup og -håropsætning.

Der er så stille nu, herhjemme i det lille dobbelthus. Hvor er jeg dog træt i fødderne og rundtosset i knolden. Måske vi alligevel skulle have taget shuttlebussen tilbage til hotellet i dag – eller holdt Crush’s Coasteren på afstand. Men det var nu en dejlig spadsertur langs søen. Og en underholdende oplevelse at blive slynget rundt i mørket. Sammen alle fire.

Så tilbage er bare: Go’nat, folkensDisneyland Paris

“Der er større bekymringer i verden …”, er Anders’ kommentar til min tøjkrise.

“Du måtte godt låne noget af mit!” tilbyder Nora og fortsætter i et fnis: “… hvis du da ellers ku’ passe det, hi hi!”

“Du bliver altså nødt til at være smuk i morgen, Mor!”, stresser Ella mig.

Lader klædeskab være klædeskab og læner mig tilbage med MacBook og kaffetår. Anders har ret: Der er ved gud større bekymringer i verden – én af disse kommer netop i fokus under TV2s Knæk Cancer-uge, der begynder i morgen.

Ja, for ganske snart går det atter løs. Og vi er inviteret med. Fra start til slut. Fra dokumentar-præmiere om under 24 timer – til kulminationen i live-showet på lørdag.

Glæder mig til at tage hul på endnu en indsamlingsevent i den gode – og meget vigtige – sags tjeneste. Så vigtig at jeg tropper op i Tivoli kl. 06.15 (!) mandag morgen (!!) med Ella på slæb (!!!)

De er advarede derinde. Kan vitterligt ikke garantere for udfaldet, hvis tøsen får det forkerte ben ud af sengen. Hvilket nemt sker så tidligt på døgnet. Hysteri for fulde gardiner i live-tv. Fantastisk.

Nå, det var den hersens garderobe, jeg kom fra …

at kunne skrue sig ned i sine gamle kjoler igen!

Wiii :-)

Egentlig besøgte jeg såmænd bare Kræftens Bekæmpelses webshop for at erhverve mig den nye børnebog om kræftramte poder, men så blev man lige inspireret til også at smide to stk. økologiske badeponchoer med i indkøbskurven; perfekte til sommerens strandture. Nu er de vasket og bløde – klar til næste havdyp!

Bogen er overraskende god (kommer fluks på linklisten). Anders og Ella overværede i sin tid foto-seancen på Riget, og de undrede sig over, at der slet ikke var nogen mennesker med på  billederne. Men det giver pludselig meget god mening nu. Alle personer er nemlig tegnet ind på baggrunden bagefter, hvilket giver en spøjs effekt. Og så er det jo også bare sjovt for ungerne at kigge på snapshots fra vores gamle afdeling. En svunden tid …

I aften bli’r mit reinkarnerede vifte-halsrør færdigt. Det er i hvert fald planen.

Reinkarneret fordi den bløde Alpaca-uld tidligere har levet et kvart liv som 3-d-cape i muslingemønster. Projektet blev imidlertid forsinket i Rigets strålehal og endelig uigenkaldeligt slået ihjel, da hæklenålen forsvandt i vasketøjet, og Ella røg i koma.

“Nogle familier er bare hårdere ramt end andre”, sagde biskoppen forleden. Så sandt. Men nu kan det være nok. Jeg vil andet i mit liv end hasteture til børnecancerens højborg. Som nu i går aftes, hvor hyggelig familiefødselsdag endte med stress, jag – og voldsomt skænderi – da Ella blev revet af en kat. Farligt idet Ellas stivkrampe-antistoffer er nulstillet efter kemo. Derfor vaccine ASAP, omend en del tidligere end planlagt. (Ellers risiko for muskellammelse og respirator. Og den springer vi helst over …)

Så enten vender det nu, eller også stiller jeg mig sgu’ selv i kø til en genfødsel. Som svajende kornblomst eller liflig brise. Tak.

Blev inspireret af hagesmæk på marked oppe i sommerlandet og fik i dag nørklet mig frem til lignende i min egen stil men ud fra samme princip.

Resultatet blev hage/savlesmæk til lille nyfødt baby i omgangskredsen i reste-bommuldsgarn med pind 2,5. Ønskes større smæk til ældre barn som hage/spisesmæk, kan bare bruges heavy-cotton og større nål uden at lave om i opskriften.

Hæklet hagesmæk: (Benærk der vendes med 1 lm efter hver rk). 92 lm, 4 rk. halve stm med 3 i hver 15. m (således øges med to i hvert sving). Bryd garnet og hæft ende. Start op igen – men arbejd nu kun frem og tilbage i halve stm på de to midterste fag (selve forstykket) og hækl 8 rk (eller efter smag). Slut af med 2 omgange fm hele vejen rundt – sidste i anden farve.

Nb. Lukkes med knap (knaphuller efter 4. række – evt op til 3 stk så smækken kan justeres).

Fødselsdagsgaven til min søster gik pludselig i stå, men nu er den færdig:

Et sæt gammelrosa merino-pulsvarmere med falske snoninger.

Har strikket efter opskrift fra Irene, som desværre tabte kampen før jul :-(

Men hendes blog lever endnu, og der er mange guldkorn.

Opskriften har jeg ændret lidt, da jeg valgte at strikke i Filcolana Cinnia Merino og slog derfor 55 masker op på pind 5 (svarer til en str. M).

Atter hjemme. Sætter fluks en vaskemaskine over, da vadsæk og toilettaske er pakket ud.

I tirsdags havde jeg som sædvanlig et par rene emballerede tøjdyr og huer (samt afsprittede Playmobil-prinsesser) med til Ella og tog så idag hendes brugte sager med retur. Efter en 60-graders maskinvask ligner bamserne godt nok ikke alle helt sig selv, men vi foretrækker løse øjne og fnulret pels frem for livstruende bakterier.

Og i går kom mit hækletøj (endelig langt om længe) retur fra Rigets strålehal med kun meget lille nuanceforskel. Fremragende, hermed er også det tilladt på stuen! Men min enthusiasme svandt med det samme, da jeg ikke kunne finde min rosentræ-hæklenål, som måske aldrig kom med fra Roskilde?. Så nu er min 3-d-cape i muslingemønster fanget i Kemoland og må ligge urørt i posen derinde indtil næste vagtskifte.

Hm.

Brug ikke penge på tøj det næste halve år

står der i beskrivelsen af FB-gruppen Non Shoppers. Er netop optaget og føler mig allerede som et meget dydigt medlem. For når jeg ikke er iklædt lånte hospitals-klæder her på Riget, tøffer jeg rundt derhjemme i gamle graviditets-t-shirts, som efterhånden er det eneste, jeg kan passe med mine mange sidebens-kemo-kilo.

Sulet, som stammer fra både antidepressiver og alt for mange eftermiddagskager på Børnekræftafdelingen, får jeg helt sikkert ikke bugt med det næste halve år, så jeg er PÅ til forbrugs-stop sammen med de 823 andre medlemmer. Suk.

Så står vi der igen, os mødre og fædre til afdelingens knoglemarvstransplanterede unger. Ude i fælleskøkken, som vi deler med indlagte familier på Rigets Børnemodtagelse og Infektionsmedicinsk afsnit. For at undgå deres kedelige bacciller, åbnes dørene for os KMT-forældre et kvarter før spisetid.

“Go’da’, go’da’”, smiler vi indforstået til hinanden og spritter grundigt hænder inden entré. Jeg er – som de andre – iført blå elektrisk papirkittel med tyndt bindebånd, der ækelt understreger den manglende talje (+15 kg – væddemålet er mega-tabt).

Bakker og service aftørres med spritservietter, delikatesserne portioneres, og tallerkenerne forsegles med sølvpapir, alt imens der smalltalkes: “Næh, tillykke med marven i går!” og “Hvordan går det med mundbetændelsen?” og “Er der nogen, der ved, om børnene må få agurk, eller er det forbudt ligesom peberfrugt?”

De øvrige frokostgæster danner kø derude bag glasruden, men vi bliver alligevel lige hængende et par minutter til, for det er så rart at networke med ligesindede fra mødregruppen, som en forælder i går så rammende kaldte os.

Også selv om det blot er for en kort stund.

Den hjælpende hånd fra Amanda i går ved sorteringen af babytøj resulterede i dette lille loppemarked inden kemoen går løs på mandag, ush:

En god stak praktisk talt ubrugt pigetøj primært str. 62-80 i mange seje mærker – 150 kr. for alt?

Til afhentning her i Kemoland.

NB. Har også en stor flyttekassefuld assorteret pænt i samme str. – kom glad med bud!

Ella-pigens program:

06:30 (hjemme) G’morgen, så står vi op!
08:00 (afd. 5061) Indlæggelsessamtale læge/sygeplejerske
08:00 (afd. 5061) Journaloptagelse/blodprøver, højde, vægt og urin for ABS
08:15 (afd. 2023) Røntgen af thorax/rtg.v.hånd, knoglealder
10:30 (afd. 4011) EDTA-clearance, nyrefunktion
12:00 (afd. 5061) Frokost – pyh, halvvejs …
12:30 (afd 5061) Opfølgende EDTA-clearance, nyrefunktion
13:00 (afd. 2061) Øjenlæge us. inkl. Schirmers test
14:00 (afd. 2071) Øre-næse-hals us.
16:30 (afd. 5061) Annæstesitilsyn
18:00 (afd. 5061) Aftensmad & bad
20:30 (afd. 5061) ZZZzzzzz

Ventetiden er rædselsfuld – mangler action til at holde uhyggen på porten:

Smuttede ud til min lokale stofbutik og købte ind til storproduktion af kemokalotter.

Den hysteriske hygiegne under transplantationen kræver mange at skifte mellem.

Flere af jer læsere har efterspurgt en opskrift, og nu er det endelig lykkedes mig at regne den ud – efter utallige målinger på Ellas lille skaldede knold…

Kemolands kemokalot (efter kirkevindue-princippet – hva’behar!): Tynd strech-jersey af 100% økologisk bommuld.

Spejlvend to kirkevinduer (spidserne skal være 90 grader), og du har mønsteret (nederste to er foret). Tegn mønsteret ud fra målene på tegningen, klip og placer det det ovenpå et foldet stykke stof (fold langs den grønne stiplede linie). Tilskær og sy de V-formede mellemrum mellem spidserne sammen ret mod ret (både på det øverste lag stof og på det nederste = fire syninger). Sy derefter sammen hele vejen rundt (begynd øverst på den grønne stiplede linie og slut et par cm før nederst på den stiplede linie). Vend retten ud gennem hullet og luk det i hånden. Fold foret ind i kalotten og nest evt. spids mod spids, så den ikke folder sig ud igen.

NB. Tillykke si’r jeg bare, hvis du rent faktisk fatter denne kryptiske beskrivelse!
NB. NB Vinduet er fra United Presbyterian Church of Morning Sun, Iowa.

Superblødt stretch-jersey fra rest-udsalg flere år tilbage fandt sin anvendelse i form af en kemohue til lille Skaldepande.

Har længe forgæves ledt efter et brugbart mønster overalt på nettet til chemo caps, og tegnede her til aften i protest mit eget inspireret af Luna-huen og et stribet Katvig-arvestykke.

Resultatet var en succes: To stk. – en grøn og en rød. Ella løb straks ind på Noras værelse, hvor hun kyssede billedet af sig selv i guldspejlet: “Åh tusind tak, søde Mor!”, sukkede hun med lukkede øjne og hovedet på skrå.

Flere af dem i støbeskeen.