Arkiv
Tag "gisp!"

Sad nok så frejdig i studiet for en 10 timer siden og spåede vårens komme om kap med TV2-vejrpigen: Sol, sol, sol – skyfrit over hele linien.

Not!

På Riget ventede nemlig en rigtig slatten Ella i meget tydelige mavesmerter.

God nyhed: De er dæleme hurtige på aftrækkeren heroppe på Transplantationsafsnittet; tjubang – Ella i narkose, udtrækning af grumset bughulsvæske med kanyle fra opspilet lille mavse, anlæggelse af kateter og kul på CT-scanneren.

Kedelig nyhed: Vi slipper nok ikke ud herfra før tid alligevel, øv! Kan nu føje “peritonitis” til mit fagterminologiske Cancer Mom-register.

Blandingsinfektioner fra mave-tarm-floraen

forklarer mikrobiologernes lille røde brugervejledning, som jeg lige “lånte” med ned på stuen fra et rullebord på gangen. Åbenbart i familie med efterårets kedelige pankreatit med nogenlunde samme behandlingsform. Antibiotika i rå mængder suppleret med vanddrivende (derfor kateteret).

Damn!

Sidder i min lille kutter og tøffer støt og roligt afsted. Følger strømmen. Bump, ritsch! Snittede lige kysten med højre flanke. Nå, nu må jeg vist hellere lige skifte damebladet ud med søkortet og koncentrere mig: Supplerende informationer i nederste hjørne advarer om farefyldte vande forude.

Det blæser op – skulle måske kaste anker og venter på, at vejret ændrer sig? Nå, det er åbenbart den rene dødsdom – må forsøge mig med navigation gennem smal klippefyldt sejlrende uden bøjeafmærkning eller radardækning. Hvad så med et lille ledefyr eller assistance fra havnefoged? Heller ikke.

Åbner mig en Irma-pilsner, bider tænderne sammen og fatter roret.

- – - – -

Sidder på sengestuen og kigger på en sovende Trulle. Læner mig tilbage i puderne. “Klynk, snøft – min mave gør ondt”, piver Ella. Lukker MacBook og løfter op i hendes t-shirt. Ringer på sygeplejersken: “Min datters mave er hævet helt vildt op, hvad er det, der sker?” Læge tilkaldes. Mulig søforklaring: Intramuskulær peg-asparaginase-shot i sidste uge har givet feber pga. akut pankreatit – betændelse i bugspytkirtlen – med tilhørende væskeophobning omkring organerene. Gisp! Sonde stoppes øjeblikkelig (fyldte tarme kan forværre tilstanden) væske øges + infusion af æggehvidestof (binder væsken) og vanddrivende (udskiller væsken). Tøsen ligger slatten hen.

“Erhm, vi venter vel med at gå i gang med næste kemo-blok, til Ella er frisk igen?”, spørger jeg forsigtigt. “Ikke nødvendigvis,” er svaret, “det afhænger helt af resultatet af den snarlige knoglemarvsbiopsi; er der ikke opnået den ønskede remision af leukæmi-cellerne, følger vi protokollen – uanset hvad – for at kræften ikke skal sprede sig.”

Åbner mig en Irma-pilsner, bider tænderne sammen og kysser Bel.