Arkiv
Tag "guf"

Gylden løvdynge på terrassen. Gylden som flammen i den lille trofaste Morsø. Jeg samler bolde, tømmer trætophus og stabler havemøbler. Fylder redskabsskuret. Mens Anders tømmer vandrørene.

En af fordelene ved at have en hjemmegående husbond.

Blågrå himmel. Mørkebrun muld. Vejret er overraskende mildt. Men det er midt i november. Det er vinter. Efterårets sødlige råd er borte, luften er ren og klar. Nu begynder det at regne. Teen har trukket færdig, og jeg går indenfor. Ta’r omvejen omkring terrassen, der er faretruende glat i gummistøvler.

Her under birken knejsede dorothealiljen, og derovre spredte forglemmigejen sine kronblade. Mellem de to stammer balancerede pigerne på slackline, spillede kort på plænen, byggede en hule.

Det er helt ok, at sæsonen er slut. For så længe er der heller ikke til vi ses igen. Du kære lille Sommerskur.

Mens jeg sidder og skriver herhjemme i min nye bløde sofa, sker der det samme, som da jeg pakkede sommeren sammen i lyngen i går:

Jeg ser fremad!

Ja, jeg springer faktisk hele tre-fire måneder ud i fremtiden og tænker på, hvor dejligt det skal blive at lufte dynerne igennem igen på den grønne tørresnor foran annekset, sætte parasollen tilbage i den halvrunde stenfod, fylde mel, gryn og sukker i kolonialskabets glasbeholdere. Kolonialskabet, der fulgte med i købet, og som dufter af støvede lavendelposer.

Hvor længe mon de holder denne gang, de positive tanker? Længe håber jeg. Målet er ikke at være ovenud lykkelig og sprudlende 24/7. Men at flyde gennem livet med næsen oven vande. Størstedelen af tiden. Så jeg kan ånde. Og holde hovedet klart.

Ik’?

Frisk gåtur langs fjorden. Jeg kan næsten kigge hjem over vandet derude fra Kællingehaven. Smut forbi Skt. Hans Haves café (med bage- og yogakurser), kapel (med kunstudstillinger) og kirkegård (her gad jeg godt lægges i jorden … når den tid kommer). Fantastisk rekreativt område. Fremmer ganske rigtigt – som visionen lyder – den mentale sundhed.

Gyldent løv hvirvler ned fra trætoppene. Ikke en vind. Ikke et øje. Nå, må hellere hjem med indkøbene.

Det for alvor blevet tagine-tid. Slow cooking. Vores gode potte fra Emilie Henry, som vi købte for en tre års tid siden, bliver jævnligt afprøvet med nye saftige opskrifter – og lige om lidt fyrer jeg op under seneste hit: Simrekylling & -grønt.

I dag har begge tøzer legeaftale efter skole. Men når de er hjemme, giver det lige lidt ekstra energi til lektiehjælp og hygge, når aftensmaden sættes over allerede tidlig eftermiddag og herefter bare står og passer sig selv – indtil spisetid. En husmoders drøm …

Simrekylling & -grønt: Et bundt babygulerødder, halverede baby-kartofler, et par håndfulde grønne bønner og kyllingeoverlår lægges i taginen – overhældes med sauce af 1/2 dl soyasauce, 1/2 dl honning, 1/2 dl ketchup, to fed knust hvidløg, 1 tsk tørret basilikum, 1 tsk tørret oregano, et par kværn peber samt lidt chiliflager. I ovnen ved 150 grader i tre-fire timer. Yummi.

Go’ pige i Go’ Morgen.

Tror de halvgrumme billeder på skærmen skræmte tøsen lidt, men det er sgu’ også en barsk historie at få smækket i knolden på sådan en stille og rolig søndag formiddag.

Også for os …

Ella havde glædet sig gevaldigt – og på turen til Tivoli spurgt meget ind til morgenmaden, som vi plejer at blive budt ude i kulissen. Midt imellem makeup-seancer og for-interviews.

Men at man ligefrem blev inviteret med i tv-køkkenet til en gang kalveculotte efter udsendelsen, det var da li’godt luksus. Det lille madøre guffede for fulde gardiner, og havde nær ikke sluppet den tomme tallerken, da studiet begyndte at lukke og slukke.

Kæmpe appetit på livet – som TV2 efterfølgende skrev på deres Go’-profil og nyhedssite. Jotak!

Datteren var stolt, kunne jeg fornemme, da vi for lidt siden genså klippet på computeren. Hun sad og smilede kækt til sig selv på skærmen med armene om sin elskede bamse.

Tilbage er kun en kæmpe tak til det professionelle team for kærligt at guide os igennem endnu en tur i sofaen <3

Her kan du se eller gense morgenens interview fra et efterårssmukt Tivoli-studie.  Med undertegnede, yngstetrolden – og Applejack naturligvis.

Så opdaterer vi da lige kogebogen:

Asiatisk-ish broccoli
(på foto serveret med simregryde)
1 stor broccoli i buketter
2 spsk sesamolie
Lidt sesamfrø

Dressing:
3 fed fintsnittet/revet hvidløg
2 spsk soya
2 dl grøntsagsboullion (1/2 terning i vand)
1 spsk majsstivelse

Bland hvidløg, soya, boullion og majsstivelse i skål. Steg brokkolibuketter i sesamolie ved medium varme ca 4 min – vend undervejs. Skru lidt ned og tilsæt sauce. Bland grundigt. Steg yderligere 3 min, til saucen ligger tykt omkring broccoli. Drys evt. med sesamfrø.

Blomkåls”ris”
1/2 revet blomkålshoved (smart, ik’?)
De grøntsager du nu har hjemme i friske farver (en håndfuld forårsløg, snittede grønne bønner, peberfrugter i strimler, groftrevne gulerødder, ærter etc.)
2 spsk sesamolie

Lynsteg hele molevitten i sesamolie.

Sort bønnesalat
(på foto med tante Lillis lækre hjemmebag, mums!)
1 stor avokado i tern
100 g feta i smulder
1 citron
2 dl skyllede/kogte sorte linser (beluga)
3 dl opblødte/skyllede/kogte kikærter
Et par håndfulde babyspinat

Dressing:
1/2 dl finthakket skalotteløg
3 spsk hvidvinseddike
1/2 dl olivenolie
1/2 tsk stærk sennep
1/2 tsk honning
Salt og peber

Anret salat på fad – alle ting separat (man blander selv i sin skål). Stænk avokado med citron, så den holder sig fint grøn. Shake dressing sammen og overhæld salaten.

Ella gik glip at to skoledage sidste uge. Øjeblikkelig opstart på antibiotika og febernedsættende pinex. Øv.

Skyldtes utilpasheden mon bare generelt snotteri blandt kammeraterne? Frøs hun mon på klassens to flexuge-ture til skoven? Eller noget helt tredje???

Medicin ved forhøjet temperatur slipper Ella aldrig for. Men er ellers billigt sluppet. Må man jo sige … Vi vil bare gerne have i pose og sæk, tak. For vi kan ikke undgå at træde baglæns ind i Kemolands mørke, hver gang tøsen bliver bleg om næbbet og blank i øjnene. Termometerets bippen går lige i tindingerne – og pille-kærveren bringer minder om cellegift. I tabletform.

Men så fik man da et par fridage foræret. Luksus at hygge med yngstepigen. Som i de grumme gamle dage.

Og sikke en masse, vi fik nået: Set Ramasjang under morgenmaden, læst et par kapitler i Kardemommeby, kørt en lille tur på løbehjul, bagt boller til teen, tegnet prinsesser, lavet et par sider i hjemme-danskbogen, leget med kisser, klippet/klistret af gamle teposer med Mormor. Der lige kom på spontanvisit! Hvor velsignet kunne man så også lige være at finde de skønneste breve i postkassen med Disneykort til samlemappen fra jer kærlige sjæle rundt om i landet. Netop når energien var ved at være brugt op. TAK!

Hver gang der bestilles en sidedish på Jensens Bøfhus, støttes Ønskefonden med en 5′er.

Storartet! Sagde også prompte ja, da vi blev inviteret til at lægge historie til samarbejdet. I de knap tyve dages tid kampagnen har kørt, er indsamlingen allerede nået over 35.000 kr.

Og her er den så: Dækkeservietten over alle dækkeservietter … Hva’ si’r I så?

Smutter på hemmeligt mirabelle-rov med yngstepigen, mens vi venter på, at vores egne i Sommerskuret får modnet sig færdigt. Resulterende i over fire kilo frugter – og halvømme fingernegle.

Ella renser fem stk (og guffer ni), hvorefter hun rejser sig og går ind på værelset. “MirabEllaTudse, kommer du ikke tilbage og hjælper med resten?” “Nej tak, jeg har fået mig et nyt arbejde. Og det er at lege …”

Det er de små glæders tid. De små ønskers. Næste år på samme tid håber jeg på at have fået fingrene i en udstener. Tak. Har aldrig prøvet en sådan, men det kan kun være hurtigere …

Mirabelle-syltetøj: 1 kg mirabeller uden sten, 800 g sukker. Blandes grundigt og bages i bradepande (maks halvandet lag) under sølvpapir ved 175 grader en 20 minutters tid. Afdækkes og bages videre ved 150 grader til sukkeret er karameliseret og det meste af væsken fordampet (men ikke alt – da det stivner en hel del ved afkøling). Husk at røre undervejs. Kan koges med både rom, kanel, vanille, stjerneanis, rosmarin, kardemommekapsler, friskrevet ingefær eller kernefri chili. Vores mirabeller var dejligt kraftige i smagen, så vi valgte nu bare den plain model. Mums!

NB. Tre fordele ved at lave blomme- og mirabelsyltetøj i ovn – frem for gryde:
1. Det brænder ikke på
2. Man rører ikke så ofte og bevarer derved de større stykker
3. Væsken i bærrene fordamper lettere på grund af den store overflade

Min højre skulder er død. Og det har den været en rum tid. Jeg tror, smerterne skyldes forkerte og for mange løft over tiden af slatten/lammet kemo-unge inkl. sondepumpe, iltflaske og kørestol. Op og ned, frem og tilbage. Seng, trappe, køkken, stue. Derfor er nu er såvel indre som ydre til reparation. Hos henholdsvis psykolog og sportsmassør.

Tror  skulderen har en chance…

Anyway, i går til massage faldt snakken på vision boards – eller rettere dream boards. Hvilket fik mig til at tænke tilbage på sommer-højskolen, hvor vi sammen klippede/klistrede vores families “Livets træ”. Collagen blev fyldt med stikord om os. Hvor vi kommer fra (på roden), hvad vi er gode til (stammen), vigtige mennesker for os (grenene), hvordan vi ligner andre (frugter) og vores drømme for fremtiden (bladene).

Det blev et fint træ. Som bar både blommer og (!) citroner.

Nu er tiden kommet til at kigge indad. I mit eget univers. Hvad vil jeg med mig selv, i mit liv? Men fragmenterne mangler struktur; alt for ringe et fundament at bygge på. Endnu. Først må de mange stykker havglas finde sammen. I fælles mosaik. Nye skarpe og grumme giganter side om side med dejligt bløde og matslebne miniaturer.

Så jeg kæmper videre. Mens rønnebærrene rødmer, og ferien lakker mod enden.

Det blev til +14 dage i Sommerskuret. Stunderne smeltede ind i hinanden, klistret sammen af solcreme og lyserød guf. Tilsat et par kander hjemmepresset limonade, en spandfuld hyldedrik og en enkelt flaske rosé eller to.

Livet er så meget mere simpelt og overskueligt deroppe i Lyngen. Sol opstår og sol nedgår. Intet ur, ingen tidsfornemmelse. Et par udflugter til forlystelsespark, zoo, restaurant. Ellers ingenting på programmet. Eller alting. Nabobørn myldrer ind og ud, gæster kommer og går. Frokosten indtages i trætophuset, under bøgen, i hængekøjen. Små multifarvede balloner fyldes til vandkamp. Et bundt kæppe rejses som telt på skovbunden. Åens kryb fanges til akvarium og studeres nøje. Hvem vil spille krocket? Gå på slackline? Gynge omkap? Skyde med bue og pil? Lege med dukker i annekset? Med på stranden?

Men så drog vi hjemad. Fyldte støvsugeren med sandede minder – bilen med linned, loppefund og trætte tøser.

På mandag starter Ella i 0. a, og så har vi hele to skolepiger. Kigger mig fortvivlet om efter begejstringen. Skraber sygedagpengene til mig med den ene hånd og støtter hovedet med den anden. For jeg er ikke frisk. Jeg er smadret. Faktisk. Træt ind til benet. Ind i sjælen. Og spørgsmålet om, hvornår helvede jeg dog kommer ovenpå igen – kan overskue en ganske almindelig hverdag? Det har jeg lagt på hylden. Sammen med drømmen om en karriere, en hel nats søvn, vægttab.

Pinterest er min ven. Hemmeligt dream board oprettet. Dét er da et skridt! Gabende tomt … men eksisterende. Trods alt. Browser gennem mine 2.823 pins. Dvæler ved lækre nuancer, smukke elementer, gyldne øjeblikke, ro.

Lang proces. Men påbegyndt.

For sent på sæsonen – men som led i “Projekt digitalisér den gamle lasede opskriftsbog”.

Hyldeblomstdrik: 50 store hyldeblomstskærme (plukkes ultimo juni), 70 g vinsyre/citronsyre, 3-4 økologiske citroner, 3 kg sukker (jaja, det er store mængder – men hellere helt perfekt og så serveret lidt ad gangen …), 3 liter vand.

Klip groveste stilke fra og skyl i koldt vand. Opløs syren i lille skål varmt vand. Skær citronerne i tynde skiver. Bland hele molevitten sammen med sukker i stor gryde. 3 liter kogende vand over. I køleskab fem døgn. Rør dagligt. Fortyndes i glas med danskvand & isterninger. Kan fryses i poser – så varer sommeren langt ind i efteråret.

Og hvem kan ikke bruge det?

Cupcake-kursus i julegave blev til et par timers sjov undervisning i indfarvnings- og tylleteknik samt disse seks finurlige forsøg.

Ellas fødselsdag i foråret kastede jeg mig ud i et fadfuld glitrende Frozen-kager. Tidsnød resulterede imidlertid i færdigindkøbt (og halvsyntetisk) topping.

I morgen til Noras tøzefest skal smørglasuren være hjemmelavet. Men hvilken er den absolut bedste grundopskrift? Assistance, s’il vous plait!

“42+41+11+6 …” Nora rynker koncentreret brynene og lyser så op i et kæmpe smil: “Aj, ved I hvad?”, griner hun, “på min fødselsdag fylder vi fire i familien 100 år tilsammen!!!”

Næh! Dét må da markeres! Så mens pigerne udser sig lækkerier fra båndet på den lokale sushi-bar, får de overleveret den dejligste sommernyhed:

Om 10 uger skulle en lille nyfødt killing nemlig være klar til at flytte hjem til os i Roskilde. Og så bli’r vi fem.

Tøserne jubler – og Mor ligeså. Far følger med. Demokratiet har talt; foreløbigt regeringsgrundlag for Prinsessepartiet på plads:

One day at a time – og en kat

Fredag ked. Lørdag og søndag glad. Ned, op, ned, op. Og rutchebanen fortstætter.

Fredag valgte jeg at handle i den anden ende af byen. Butikkens pant-automat holdt bippende pause efter hver eneste dåse, og grønt-afdelingen var det ynkeligste sammensurium af gummi-gulerødder og plettede kålhoveder. Men her slap jeg for at støde ind i nogen, jeg kendte. For bare ét til obligatorisk hvordan-går-det-spørgsmål, et henkastet pip om eksotiske rejsemål til sommer eller nye kantsten i indkørslen, så ville jeg skrige. Og det ku’ vi jo ikke ha’.

Lørdag den årlige hvidvinsweekend med Ellas mødregruppe-mødre. Trofaste lille Sommerskur byder frejdigt indenfor til guf, hygge og masser af sladder. Fire tøser, fire historier. Engang levede vi synkrone liv. For en stund. Nybagte, trætte, lykkelige – babysvømning, bif og brunch. Før virkeligheden kom buldrende. Kastet sammen af en af livets store begivenheder. Bundet sammen af livets mange små. Alle har vi fået hver vores knubs undervejs. Oplevet at miste troen. På det gode. Men vi har lært at navigere. Alene og ved fælles hjælp. Så hvis dessertvinen er frossen og røgeovnen svigter, er der heldigvis ild i kaminen og kul på grillen.

Og med en håndfuld lækre lopper fra tuskemarkedet og et frisk-olieret trætophus i skovhaven, hvad mere kan man da forlange?

Mandag ok.

To barndomsveninder. Sol og lammeskyer. Sand i skoen og og frokost under birken. Avocado-sandwich og ingefær-snacks.

Vandretur langs kystlinjens hybenstier, klitter, diger. Strandede vandmænd, kridhvide muslingeskaller. Retur til Sommerskurets buldrende brændeovn. Gennem skoven frisk og stor.

Tak for en dejlig dag, Skøn-mø.

Tak for dig <3

Er jeg? Sikkert. Siden jeg stadig ikke kan finde mig selv igen. Glæden, lysten til at være.

Ulykker omgiver mig: Skilsmisse, sygdom, død. Blandt mine venner. I min familie.

Var de der også før – livsforandringerne? Eller vælter alt bare lige nu? Hvor jeg netop har ekstra behov for ro og stabilitet.

“Egoist!”, suser det i tindingen. “Ikke hele verden drejer sig om dig. Lad dog den fraskilte flytte, den syge dø, den sørgende gøre status. Hjælp til, hvor du kan – og vær ellers taknemmelig. For at du har dit på det tørre. Familie, helbred, økonomi. Så find dog smilet frem, for pokker! Hvor svært kan det være?”

Men det er det altså. Svært. Jo, smilet er der såmænd. Udenpå. Sammen med forfriskende lipgloss og udglattende concealer. Men indeni? Det klassiske tomrum.

Træt af tomrum.