Onsdag 20/5
I forbindelse med behandling af jeres klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 5. september 2014, har vi besluttet at genoptage behandlingen af jeres klagesag. Vi finder, at jeres sag er blevet afgjort uden inddragelse af alle oplysninger omkring Ellas tilstand og sygdomsforløb.
Øh bøh? Pludselig går det op for mig, at jeg må have lagt hele det kommunale tovtrækkeri bag mig, for jeg har da fuldstændigt glemt, at vi skulle have en uafklaret tvist liggende hos Ankestyrelsen.
Nå, men den bliver vel ridset op i afgørelsen, der efter sigende vil foreligge inden for to måneder …
Torsdag 4/6
Ankestyrelsen har behandlet jeres klage. Resultatet er: Kommunen skal behandle jeres sag igen og træffe en ny afgørelse.
Hurra! For femte gang får vi medhold. To spørgsmål presser sig imidlertid på:
- Hvorfor pokker skal det dog være så besværligt hver f***ing eneste gang. Vi har sgu aldrig ansøgt om noget, vi ikke – ifølge Serviceloven – har krav på. Basta.
- Hvad var det nu lige sagen gik ud på???
Vi vil gerne bringe kommunen ud af denne vildfarelse …, fortsætter Ankestyrelsen (hehe, fantastisk formulering!) og remser sagsbehandlingens utallige fejl og mangler op. Pyh, dyb indånding. Efter gennemgang af otte siders lang begrundelse, vender det hele tilbage. Klokkeklart. Minderne om gement afslag på rolig indkøring af EllaMusen i institution – samt undertegnedes egen afvikling af årelang og opslidende orlov. Hvilke jeg var fuldt ud berettiget til.
Frem vælder den velkendte og kvalmende træthed. Frustrationen. Som for over ti måneder siden til syvende og sidst fik bugt med mig og udløste en gedigen sygemelding. Nuvel, jeg balancerede på kanten – efter fem grimme år i Kemoland. Det er skam ingen hemmelighed. Men at det afgørende skub ned i uarbejdsdygtighedens, regionapsykiatriens og ressourceforløbenes rungende afgrund skulle komme fra kommunen selv – dét er li’godt ækelt.
God arbejdslyst, si’r jeg bare. For nu skal Børn og Unge-afdelingens handikapafsnit i gang med indhentning af nye oplysninger fra en række involverede institutioner for at imødekomme vores ansøgning. Som skrevet står.
Og hvordan pokker man så rent praktisk modtager tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft, når der i den mellemliggende periode har været andre sociale ydelser på spil? Tja, det er en helt anden – og sikkert ligeså kompliceret – sag.
Tror jeg tapper mig en lille rød fra boksen. At sove på.
