Arkiv
Tag "hjælp"

To forskellige sygehuse.

Det der i sin tid gav os en fængselsdom på ubestemt tid – og det jeg besøger for at få tappet et par poser.

Samme parkeringskaos, samme indgang, samme farve vægge. Men stemningen er en anden. Lydene fra forhallen, smilene fra sygeplejerskerne, fornemmelsen når man hiver i dørsnorene.

Vidt forskellige.

Min far havde en sjælden blodtype og var også donor i mange år. Han blev engang kaldt afsted til et trafikoffer, der direkte modtog fra ham bag et forhæng. Det må have været underligt. Og godt.

Med et lille ekstra kryds fik jeg forrige år ligeledes meldt mig som knoglemarvsdonor. Nu er min dna registreret. Så venter jeg på et opkald. Det kommer måske aldrig. Hvilket også er ok.

Der er nu gået lang nok tid til, at vi må kontakte Ellas donor. En ung tysk mand. Med hjertet det rette sted. Aner ikke, hvad vi skal skrive. Derfor tøver jeg. Tak, er vel det mest oplagte. Men hvordan kan ét enkelt brev rumme det, vi føler? Den dybe sammenhørighed? Taknemmelighed?

Tak tak tak – fra nu af og til verdens ende tak. Vi elsker dig for din gave til os. For at sige ja. For at møde op. For at lade en kæmpekanyle knase sig gennem din hoftekam og dræne knoglerne for marv. For en chance til. For livet.

Måske Ellas ord til mig for et par dage siden er de eneste, der rammer rigtigt:

“Jeg elsker dig helt op til månen, rundt om solen, ned til jorden, rundt om en lille mælkebøtte og tilbage til månen igen …”

Måske.

I begyndelsen var skriverierne:

Et lille pip fra 5. sal i en grå og trist betonblok på Østerbro. Invitation til en håndfuld familie & venner til at følge slagets gang. En faldskærm at klamre mig til, hver gang uvejret brød løs.

Den sorte boks, hvis det værste skulle ske.

En læser har netop postet følgende kommentar under Dag +700-indlægget:

Helt ærligt? Det er måske ved at være tid til at acceptere, at bloggen har tjent sin pligt, og at den skal lukkes med værdighed, og du det samme, før det er for sent… Det kan godt gå hen og blive lidt kunstigt at holde liv i noget, hvis liv er levet.

Jeg er bekendt til nogle venner, hvis barn er indlagt på børnekræftafdelingen i København – derfor kom jeg herind i sin tid. Hvis jeg må være helt ærlig (og det er jo det, blogmediet inviterer til, med mindre du er en af dem, der sletter kommentarer, du ikke kan lide…) er det vist ret delte meninger om gavnen af din blog for andre forældre i samme situation. Man få ofte indtryk af, at din blog handler mere om at eksponere dig selv end din datters sygehistorie. Undskyld, hvis jeg lyder lidt hård, men det er sådan, jeg ser det, når du nu spørger…

Tak for input – og relevant spørgsmål: Gavnen af bloggen nu?

Det bedste er vel at spørge læserne selv; så jeg håber, I vil hjælpe til lidt afklaring …

Jeg ved, at 50.000 brugere sidste år klikkede ind på kemoland.dk – med ialt 380.000 sidevisninger.

Men kære læsere: Hvem er I? Og hvorfor følger I med?

Gisp! Så tændte man lige for tv’et i går og fik gode råd fra fantastiske familievejleder Lola – direkte gennem skærmen til vores lille familie herhjemme. Med Ella under dynen og kaffetår på natbordet.

Tænkte faktisk så meget over interviewet i løbet af dagen, at jeg simpelthen lige må takke hende:

Tak for for et sjovt og inspirerende foredrag for et par år siden, tak for dit kærlige væsen, tak for de søde ord til mig og mine.

Og sidst men ikke mindst – tak fordi du tror på, at livet er til at reparere, når engang vi kommer ud på den anden side. For jeg tvivler sgu’ ærlig talt lidt…

WOW!!! Sikke meget respons på indslaget i tv for lidt siden. Og sikke en masse dejlige & kærlige mennesker, der sidder derude bag skærmen.

“Hvor skal jeg melde mig, så vi kan se, om min marv passer på Ella?”

Sådan lyder størstedelen af de beskeder, vi har modtaget over de sidste par timer. Hermed en kæmpe tak – vi er helt utroligt rørte over, hvor mange af jer, der er villig til at hjælpe vores lille Trold.

Man tester dog ikke andre end allernærmeste familie for match til Ella, men søger derimod i det internationale register. Er du villig til at lade dig registrere som donor og få mulighed for at redde at andet menneskes liv, så er det faktisk meget simpelt:

1. Registrer dig som bloddonor hos din nærmeste blodbank (hvis du ikke allerede er det)
2. Bed om også at blive registreret som knoglemarvsdonor (læs mere på Bloddonorernes infosite om knoglemarvsdonation)

Der er altid brug for mere blod. Og måske er der allerede brug for lige netop din knoglemarv …

Sidder her med Tine og brainstormer på, hvordan man mon kan gøre hverdagen bare en lille smule lettere for familier med alvorligt syge børn. Og så er det, at hun viser mig dette website.

Community’et Lotsa Helping Hands hjælper mennesker med at hjælpe hinanden.

Hjælpen kan variere fra alt mellem babysitning, måltider, transport til rengøring.

Altså kort fortalt: Man kan oprette sig på websitet, hvis man har behov for hjælp eller kender nogen, der har. Herefter kan ens forskellige egne netværk (skole, vej, mødregruppe, familie etc.) melde sig til. Som de selv skriver i præsentationen:

Free, private Community web site to organize family and friends during times of need. We use technology to bring people together—to help people who are experiencing the challenges of caring for someone in crisis or over a long-term period.

Det burde da opstartes i Danmark!