Arkiv
Tag "mening"

” Nå, nu skal du vel også snart til at komme videre med noget helt andet, hva’?”

Nej, det skal jeg ikke. Hvis jeg selv kan bestemme. Jeg har ikke involveret mig i cancer-netværket, bare fordi jeg ikke har andet at lave. Jeg her her, fordi det giver mening for mig. Og det er der for tiden ikke ret meget andet, der gør.

Men hvorfor pokker er det så svært for mine omgivelser at forstå, hvad der driver mig? At acceptere?

Kræft ødelægger liv, ja. River itu og river bort.

Men kræft giver også liv. Og mening. Lige midt i meningsløsheden. Derfor lægger jeg nok aldrig arbejdet på hylden.

At I ved det.

Har hørt rygter om, at vores bortcensurerede Ella-film florerer på nettet. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde linket til jer, så mens jeg leder videre, får I her i stedet to andre børnekræftportrætter – begge prisbelønnede.

De er ikke for sarte sjæle, så er I inde i en sårbar fase, kære læsere, så vent. Hvis ikke så fat lommetørklædet og sæt jer til rette:

The Fight: Lille fin film af Christian Als

A Star in the Sky: Barsk og smuk fotoserie af Thomas Lekfeldt