Dårlig nyhed: Hospitalsklovnene mangler penge. Mange penge!
God nyhed: Succeen fra sidste år gentages; der er allerede fastlagt +20 ruter over hele landet.
For kun 60 kr. kan du ta’ familien under armen og gå, løbe eller kravle et par velgørende km for en vigtig sag.
Så kryds i kalenderen til årets Klovneløb lørdag 8/6 kl. 12-13!
Får ikke altid svaret på alle de kærlige kommentarer her på bloggen, men jeg læser hver og en! I forgårs blev der spurgt til yngstedatterens helbred:
Hvad er egentlig status på Ella? Er hun fortsat i bedring?
Hvor er det rart at have jer dejlige trofaste læsere til at ruske lidt op i os. Mens familien Rasmussen sidder fast i en spand grødet tapetklister, ser I fremad.
Og tak for det!
Der er nemlig sket kæmpe fremskridt med Bellemusen de seneste par uger, men vi har nok en tendens til at hæfte os ved, hvor skidt hun har det i forhold til den aften, hun drog afsted til knoglemarvstransplantation med sin lille legekuffert i hånden.
“Jeg savner Eltu”, var Noras faste vending, efter at Lillesøster røg i koma et par måneder efter. Men nu hvor hun er vågnet op, savner vi hende stadig. Jovist kan vi nu snakke, grine, lege, spille, tegne og hygge med hende igen. Det er bare ikke det samme. Hun er ikke den samme:
Ella er jo blandt andet blevet kørestolsbruger. Slet ikke for tid og evighed, men det er en nødvendighed lige her og nu. Hun træner flere gange om ugen hos børneergo- og fysioterapeuten i kælderens træningssale og er ved at få grovmotorikken på plads i arme og genfinde styrken i nakke og ryg. På den måde kan hun læne sig frem og række ud efter ting på et bord, klø den skaldede isse under huen og pille i den lille opstoppernæse.
Men det er en kamp hver gang. Og det gør ondt. På hende og på mig. De blege fortrukne læber og sammenknebne øjne under de nødvendige strækøvelser og mange løft til og fra seng, stol og gulv skærer mig dybt i hjertet (og i ryggen!).”Jeg er træt og tror godt, jeg vil tilbage til afdelingen nu og hvile mig lidt”, siger Ella og synker rystende sammen. En gammel kone er hun blevet. Ja, det er jeg sgu’ også. Der er intet så livsforandrende og ældende som kræft. Til orientering.
“Jamen det går jo godt – så skal I da vel snart hjem på orlov et par timer, hva’?” pepper lægerne.
Øh nå …
Hjem til hvad i øvrigt? Til vores nedlukkede hus med stillestående luft og ildelugtende afløb? Til trapper, Ella plejede at suse op og ned af? Kurve med legetøj, hun elskede at vende på hovedet? Sandkassen, hun ikke må røre? Cyklerne, hun ikke kan holde balancen på?
Hjem til hvad lige???
Og hvordan med tilgængeligheden? Skal vi ikke ha’ et par ramper og gelændere på plads inden, eller noget? Nej, Så hellere en rolig dag alle fire på det lyse hjørneværelse i vores gode rare Ronald McDonald Hus med en stille frokost, en lille Playmobil-leg, et slag Spejlæg-spil eller – oh fryd – en tur til svanerne, hvis vejret holder.
For den sindsygt hårde kemo og alle de uforudsete bivirkninger i form af multiorgansvigt, koma og ferieramte nervebaner har sat sine spor. Muligvis kun midlertidige spor – men alvorlige spor ikke desto mindre. Derudover er Ella endnu immunsvækket (og underlagt de klassiske røvsyge isolationsregler) men med langsomt stigende værdier. Og endnu iltkrævende (kan ikke helt undvære et boost om natten under den dybe søvn) men med mindre og mindre behov for hver dag.
Så jo, Tornerose er fortsat i bedring.
& co.? Tja …
Er du mor eller far til en kemotrold, så kridt løbeskoene!
Den 15. september kan du spæne frustrationerne ud af kroppen under Powerade Copenhagen Half Marathon og samtidig skrabe lidt moneter sammen til Foreningen Cancerramte Børn.
Indsamlingen sker via trøjesponsorater á kr. 5.000. Spred gerne det glade budskab på arbejdspladsen – måske ledelsen er i velgørende forårshumør?
Læs mere på Facebook/Løb for cancerramte børn.
FLOT!!! Pengene er talt op, og Zumba for Livsglæde kan overrække i alt 250.000 kr. til Foreningen Cancerramte Børn efter en række vellykkede arrangementer landet over 1. juli.
Succesen gentages naturligvis næste år, så sæt allerede nu kryds i kalenderen
24. august 2013
Jeg skal i hvert fald med – skal du?
Håndslag og så er der dømt skrump!
Det bliver et spændende kapløb mod tiden:
Kan fru Kemoland her mon nå fra nuværende 71 tilbage under de magiske 60 kg inden sin fødselsdag sidst i januar og dermed få dejlig middag på Kong Hans kvit & frit, eller skal hun selv punge ud?
Nu bestilles bordet i hvert fald …
Hvor kan en tur i den knitrende friske frostluft gøre godt for krop & sjæl. Nå, måske ikke krop – er langtfra kommet i form igen, og balderne slår knuder på trods af gåpauser. Men det er bare om at nyde lidt børnefrihed, mens Børnehuset Siv passer på Ella-stegen og de andre immunsvæklinge et par timer…
Så kom turen til os – og vi har fået Vild-med-dans-feber! Hverken Nora eller jeg har nogensinde set et afsnit, men da chancen bød sig, takkede vi ja til semifinale.generalprøve i studiet med Foreningen familier med kræftramte børn. Vi fik følge af mormor, som er garvet tilhænger af programmet, og vi tre tøser råhyggede som publikum til showet.
Fantastisk og underholdende oplevelse for tre generationer!
Krise i 1. c’s pigegruppe, får vi fortalt. For mange dronninger og derfor for mange skænderier. Nå, jamen så må man da finde på noget… Hvad med en lille ryste-sammen team-building-tur ud i det fri? Vi bliver enige i minirådet om Boserup-vandring ad forhindringsbanen Midgårsormen med efterfølgende ristning af skumfiduser og hygge. Lidt vilde udfoldelser bliver der også tid til – i hvert fald for min skønne tøs
Great! Sidste kemo har fået tøsen ned i tal, og i forgårs måtte hun indlægges med feber. Nå, men hun har det meget godt, og selv om hun er isoleret, har hun i dag fået lov til at komme en lille tur ud med far i det gode vejr. Han får da set noget af hovedstaden, den gode mand – i dag gik turen til Ofelia Beach – sendte mig lige en Google-map over gåturen…