Sidste påskedage under åben himmel.
Gårdhaven er indtaget, og ferien afsluttes med legeaftaler og træning på tohjulet. Efter vildeste udhus-oprydning i tretten år.
Fra hækken titter perlehyacint, i whiskytønderne lavendel, ved husmuren hortensia og klatrerose. Blåregnen lader vente på sig – ligesom jasminen og de fleste af krydderurterne.
Alting har sin tid.
Og nu er teen klar.
Altså ikke så nemt at nyde nuet uden at se sig tilbage. Glædes uden at sørge. Prøver dog.
Sidste påske var Ella på vej til Dødsriget; i år genopstanden.
Vores lille trofaste sommerskur ta’r imod os med åbne døre og vinduer. Overnatning i dobbeltkøjerne om natten. Isvafler, tuskemarked, grillpølser, trampolin, gynger, legehytte, ægmaling, slackline, krimilæsning om dagen.
Som sagt så gjort. Et sammensurium af sol og slendrian. Et mylder af nabobørn og -hunde med bare tæer og bløde poter på skovbunden. Verdens bedste legeplads, det fri. Mens bøgen springer ud.
Dejlige minder at varmes ved under akutindlæggelse i forgårs. Lungebetændelse, hm.
Men påsken fik vi da sammen …
“Sig mig, er det ikke snart påske?”, spørger Ella.
“Øh, møh, det har det faktisk allerede været, men der lå du og sov, min skat”, prøver jeg.
“Nå, men så leger vi bare, at den ikke er slut endnu!”, siger Ella bestemt og sender afdelingens pædagog ud efter en kasse æg, maling og pensler fra gemmerne.
Fremgangen er ved at tage pusten fra mig; sjælen kan næsten ikke følge med. Det ene øjeblik er min lille pige blåsort og dødsensdårlig – det næste grinende og på vej ud af sengen. Jo, den er god nok: Tøsen synes det er på tide med et nyt forsøg i kørestol, så vi indta’r alle fire frokosten på vores værelse i McDonald Huset.
Hvad si’r I så?
Multi-organ-svigtet er vendt til multi-organ-bedring. Petekie-prikkerne på kroppen mindsket, urinkateteret (i bogstavligste forstand!) smidt ud af vinduet, iltbehovet minimalt, polyneuropati-lammelserne på vej væk og immunforsvaret op. Alt i alt: Thumbs up fra stuegangslægen.
Tør man tro?
I går aftes, inden jeg gik i seng, hviskede jeg Ella i øret, hvad lægerne havde lovet: “I morgen, min pige, så slipper du for respiratoren 
”
Men så var det, at man til formiddagens stuegang brainstormede sig frem til at vente endnu et par dage for at være helt på den sikre side.
Nixenbixen, dumme læger; et løfte er et løfte. Og her på stuen sætter jeg forøvrigt også selv dagsordenen, at I ved det, tænker Ella stædigt og spytter plastrøret ud i knolden på sine to forskrækkede sygeplejersker:
Pfuiiiii, bvadr!
Seancen efterfølges af et triumferende vræl. På nabo-stuen rynker lægen brynene: Øh – det kan da umuligt være Ella, der hyler inde ved siden af, for hun er jo i koma???
Han kaster sig ind ad døren og finder diverse livreddende krise-udstyr frem til haste-intubation.
Krise?, mumler Ella gnavent. Jeg er ok og ilter fint uden jeres dumme maskiner – så kunne man venligst få lidt ro?
Vi ringes op af lettet læge- lige midt i vores traditionelle påskeægs-filtning. Jeg stæser op på Intensiv, hvor jeg præsenterer for en fornem saturation på 100%.
Og en knotten datter.
Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.
Sikke en gedigen møgdag!
Vågnede her til morgen op til hård og ubarmhjertig besked på Facebook om, at lægerne har opgivet en lille trold i vores internationale netværk, som nu er sendt hjem for at dø. Tilbagefald har resulteret i en knoglemarv med over 90% leukæmiceller.
Prøver at skubbe de dystre tanker i baggrunden og fortsætter filte-aktiviteterne fra gårdagens syaften med de andre unger og forældre oppe i SIV. Anders ringer, netop som de kulørte påskeæg begynder at tage form (opskrift nedenfor) – han er også berørt af nyheden. Tårene triller ned af mine kinder. Jeg lægger på og suser ud på toilettet for at tørre øjnene. Pædagogerne smiler kærligt til mig. Pyh!
Nå, men det blev da til et par fine filte-sager, og vi pakker os sammen og ud i bilen efter en gang eftermiddagsfrugt.
Fuck! Handikap-transport-kassevogn har blokeret for vores bil, og – uanset kreativ 20-punkts-vending – kommer jeg ikke forbi. Men får i stedet smadret et blomsterbed med omkransende betonfliser. Great!
Nå, endelig kommer der assistance, og en super-sød far dirigerer mig sikkert og roligt ud på vejen. Ella hyler og skriger, for hun er træt og sur over den lange ventetid, og da vi endelig er på vej, ringer min redaktør: Hun synes grafikerens forside-forslag til Kemoland er fremragende og forstår ikke, at jeg får det fysisk dårligt af farvesammensætningen. Vi er i tidsnød og skal finde et kompromis snart. Øv!
Og øv igen…
—
Filtede påskeæg: Karteuld, éngangs-skum-vaskeklud, shampo og vand.
Shampo i balje i varmt vand. Del ulden i ca 20 stykker à ca 0,5 x 20 cm. Spred hvert enkelt stykke, så det bliver fladt og helt gennemsigtigt. Fold vaskekluden til lille oval bold. Læg nu filten stramt omkring. Husk at skifte fibrenes retninger, så filter det bedre. Hold fast rundt om ægget og læg hånden i baljen. Svup sæbevand ind i ægget. Op af vandet og masser/udglat nu ægget (10-15 minutter), til filten skrumper omkring. Husk: Ingen folder – det skal nok selv krympe, hvis du er tålmodig…
Ophænges i tynd uldtråd, mønstret bånd eller lægges i kurv/vase. Broder evt. på ægget.
