Arkiv
Tag "ro"

Orv, hvor det rykker til keramik. Sender projekt stentøjs-blonde-vase til bagning og kaster mig herefter over drejebænken.

I dækning, kære medkursister! For det går vildt for sig, når aggressionerne slippes løs på fodhjulet. Sandalerne klaprer og suser af, grødet ler flagrer i prikket hvirvelvind til højre og venstre. Slask.

Første forsøg resulterer i to skævvredne klumper havregrød – andet i en rigtig lille skål. Trylleri! D’damer og d’herrer nikker anerkendende og roser mig for at stoppe i tide denne gang. Mens legen er god. Og skålen stadig en skål.

Hvor jeg dog trives blandt de rare efterlønnere og pensionister. Med mindst lige så lange liv i rygsækken som jeg selv. Lange og drøje, på godt og ondt. Jeg nyder deres selskab, deres sindige bevægelser, deres åbenlyse tilfredshed med nuet og kaffen og kagen.

Flere formiddags-syslerier til mig, tak. Mere ro.

2. juledag
5 knopper, dog ingen feber. Vi haster til apoteket efter en pakkefuld stopklodser inden den traditionelle julefrokost hos bedsterne. Krydser fingre …

4. juledag
Ungefär 20 knopper, stadig ingen feber. Lader til, at medicinen har mildnet udbruddet. Pyh!

På den ene side er Ella øjensynlig blevet så rask, at undertegnede under ingen omstændigheder kan forvente del i hverken tabt arbejdsfortjeneste eller nyligt fremfundet orlovspulje. På den anden side er Ella øjensynlig fortsat så svækket, at diverse klassiske dårligdomme såsom influenza, vinterhoste, skoldkopper i fuldt flor kan udgøre en helbredsrisiko.

Kommunalt Kafka. Fatter ikke en julebjælde. Men gider sgu’ heller ikke forsøge.

Dertil er myndighedernes udmeldinger for inkonsekvente. Og livet for kostbart.

Er jeg mon ved at finde fred? Endelig langt om længe? Acceptere systemets åbenlyse mangler og vores families barske livsvilkår: At vi fra nu af må klare os selv – og nok altid vil have en større risiko for at miste vores barn end andre. Men at solen alligevel ofte vil bryde frem mellem angstens natteskyer. Hvis vi lader den?

Er jeg mon ved at finde fred, eller er kræfterne måske bare sluppet op?

Kaffe skal der til. Og guf. Måske det skal være i dag, jeg prøver mit nye kringelmønstrede Gode-råd-jern af, som jeg fik af svigerne i julegave? Sønderjysk kagebord, når det er allerbedst. Ah!

Gode råd (15 stk): 100 g blødt smør, 125 g sukker, 2 æg, friskstødt kardemomme af 3 kapsler, 1 tsk vanillesukker, 250 g mel.

Rør smør og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Tilsæt vanille og kardemomme. Tilsæt æg og rør godt. Kom til sidst melet i dejen.

Varm jernet godt op på begge sider. Smør det evt. lidt for en sikkerheds skyld før hver kage med bagepensel. Kom en klat dej i jernet (lidt større end en valnød) og pres sammen. Vend jernet ved hver kage, så det bliver ved med at være varmt på begge sider. Bag hver kage, til det er fint og lysebrunt. Tag den færdige kage ud af jernet og læg den til afkøling.

Gode råd kan spises til snack som de er – eller som dessert med flødeskum og frugt.

Sidste uge modtog jeg gavekort til et lærredstryk fra Sumopix. Eneste jeg skulle gøre var at uploade et velegnet foto.

Jeg og så min vino satte os godt til rette i dagligstuen og åbnede for iPhoto.

For at vælge ét af vores 35.000 snapshots.

Ingen nem sag.

Ingen nem sag overhovedet, skulle jeg hilse og sige.

Valget faldt – to aftener og tre glas rød senere – på vores smukke Nora. En forsommerdag i natkjole under Sommerskurets flimrende birke.

Online-bestillingen tog kun ganske få minutter, og et par dage efter kom posten forbi med billedet.

Det hænger nu over klaveret og minder mig om, at der måske også kan være fine og rare øjeblikke ved livet i skyggen …

Skiftedag på Riget – hørte Millionærklubben på vejen. Fremragende program, der ofte bringer gyldne leveregler.

Om aktiemarkedet … og livet as such:

“Man kan ikke navigere sikkert ved kun at kigge i bakspejlet.”

Resession på det europæiske marked og et faldende C-20-Index er dagens topic, men hvor er det dog kloge ord.

Må virkelig forsøge at se fremad og ikke kun sukke over, hvor rådden en drejning livet pludselig tog endnu en gang for vores lille familie tilbage i september.

Med fremad tænker jeg imidlertid maks hen til den uhyggelige transplantation i februar, hvilket for mig ligger vanvittigt langt ud i fremtiden Her tænker jeg for eksempel ikke livets gang hos familien Rasmussen 20 år fra nu.

Men det er der åbenbart andre, der gør.

I dag var vi – begge Ellas faldefærdige oldinge af forældre – nemlig inviteret til infomøde med gynækolog fra Rigets Fertilitetsklinik om evt. ekstra-operation på vores lille kemounge, for at øge hendes chancer for engang at kunne blive mor efter forestående omgang cellegift.

Som om hun ikke har været – og skal – igennem rigeligt med strabadser i sit korte liv …

Næh, lad os da lige tage en underlivs-kikkert-operation, nu vi er i gang med at molestrere tøsen. Proppe hende i narkose, skære hendes ene æggestok løs, hive den ud gennem navlen (!), klippe den i småbidder (!!) og fryse den ned i portionsanretninger til en dag, videnskaben måske – og kun måske – kan finde ud af at indkorporere stykkerne i hendes krop igen, uden at leukæmien følger med.

Og ja, lægen medgav, at der da var en vis risiko forbundet med operationen: 1) Ungen vil jo ikke være helt immunstærk her efter jul, hvor indgrebet skal finde sted, så ekstra-blødninger kan forekomme, 2) det hænder, at man fejlagtigt kommer til at punktere tarm eller blære og 3) først et par dage senere vil det vise sig, om der måske er opstået infektion i såret (hvis nu de har glemt en kikkert derinde?), så hele den planlagte transplantation må udskydes.

Thanks, but no thanks! Springer nok over for denne gang. Påtager os gerne ansvaret for, at Ella muligvis aldrig kommer til at give os børnebørn. For vi er faktisk rørende enige og har fundet ro i vores beslutning, så hun skal være hjertens velkommen til at skælde os ud til den tid.

Hvis hun klarer den så langt …