Arkiv
Tag "romantik"

Hvornår har jeg sidst danset med Anders? tænker jeg, mens  gæsterne hvirvler omkring os i teltet på Teglværksskoven. Vi står bare ganske stille og vipper lidt til live-musikken med armene om hinanden. Pigerne sover trygt hos bedsterne på bed & breakfast et par gader væk, mens vi lige fester et par timer endnu.

Jeg har trukket nitten som chauffør og derfor kun sporadisk smagt på vinmenuen – men er dejligt afslappet ikke desto mindre. Lover mig selv at skære ned på de alkoholiske drikke fra nu af. Tiden er inde til at mærke livet igen. Det gør ikke så ondt mere. Er til at bære.

Tror jeg.

Blev spurgt af fætter & viv, om jeg ville tage et par fotos i løbet af dagen. Ja da; kan umuligt blive andet end fine med de fremragende rammer, motiver og vejrudsigter. Smiler tilfreds for mig selv, da jeg suser rundt og knipser løs. Indfanger i alt 516 stk.

Snapshots af en helt ny begyndelse.

10 år i lyst & nød – så længe har Anders og jeg kendt hinanden. Dragsholm i vores smukke sommerhus-Odsherred bød på champagne, spa, gourmet og blæsende spadsertur… UDEN børn!!!

10-års-dagen nærmer sig – så er det vel også på tide med lidt nye farver om bryllupsbilledet. Inspireret af Søhesten.

Ungerne hos bedsterne, mens man gourme-guffede til Stjernetræf på Elvardamskroen. Overnatning på Sonnerupgård. Uhm!